Sagostigen
ved Rönnäs

Vilhelmina
Det gamle tinghus

Laponiaporten
Porjus

Åsen
ved Arjeplog

Flatruet
Mærkning af renkalve

Barktäkter
ved Bállasluokta

I den lille by Rönnäs ved bredden af søen Malgomaj  ca 25 km V for Vilhelmina opdagede vi tilfældigt dette lille kulturindslag.
Her langs det lille vandløb Kvarnbäcken har kunstnerne Maria Fjällstedt, Mats Fahlén og Tage Lundin billedgjort forskellige myter og sagn i henholdsvis figurer og billeder.
Her er nogle af værkerne:

Besøgt 28. juli 2010
 

Gengångaren
 

 
Fe eller Skogsrå
 

 
Tomtar på loftet
 

Vittran

Trollet

Samerna vid rastplatsbordet...

...og ude i Kvarnbäcken sidder Näcken med sin fiol

I Vilhelmina ville vi kigge indenfor på den lokale turistinformation, som - viste det sig - var flyttet siden vi sidst havde haft brug for information.
De havde nu fået til huse i byens gamle tinghus, en imponerende stor flot træbygning, opført 1919-1920 i forbindelse med at Vilhelmina ændrede status fra kirkeby, der kun var befolket ved de kirkelige højtider, til "rigtig" by.
Vi benyttede lejligheden til at tage et par billeder både indefra og udefra.

Besøgt 19. juli 2010
 

 
Det gamle tinghus
 

 
Det gamle tinghus
 

 
Den gamle retssal
 

 
Fodlænker og halsjern

Laponiaporten i den sydlige udkant af Porjus er både informationscenter for turisterne og for vandkraftanlæggene i Lule Älvdal.
Desuden er her en god café med god kaffe og rigtig godt hjemmebag.
På pladsen udenfor er der dels et lille anlæg, hvor man kan lege med vand og få demonstreret, hvordan vandet omsættes til energi. Der kan både lånes gummistøvler og tørres tøj!

Desuden står der en stor skulptur (afsløret i 1988) af kunstneren Bo Holmlund. Skulpturen har han kaldt "Kraft". Den er 15 m. høj og
vejer 400 tons.
Kunstneren giver selv denne forklaring til værket (min oversættelse):

Stenen er brudt af mennesker i fællesskab.
Håndaftrykkene symboliserer menneskets kraft
Oppefra kommer vandet - den utæmmede naturkraft - som ledes ind i en kontrolleret bane,
gennem en tunnel/aksel til en turbine, for at forvandles til elektrisk energi,
som derefter ledes ud i samfundet.
Samfundet er symbolsk modelleret på turbindebladene.
Nærmest akslen de øde marker og længere ude det mere og mere
tætbebyggede industrisamfund i en centrifugal bevægelse.

 

 Besøgt bl.a. den 4. august 2010

 
Laponia Porten

 
Dæmningen ved kraftværket

Skulpturen

Skulpturen

Turbinebladene med det symbolske samfund

Demonstrationsanlægget

Demonstrationsanlægget

Hvad caféen bl.a. kan byde på

Eller de her?

Bállasluokta er en vig i søen Sädvajaure, som ligger langs med vej 95 ca 30 km N for den lille by Jäckvik.
Selve området med barktäkterna ligger på højre hånd, når man kommer sydfra. Der er skiltet og en stor p-plads. Stedet indgår i Hornavan-Sädvajaure naturreservat. 

Og hvad er så barktäkter? Det var noget samerne brugte. I slutningen af juni skar man firkantede stykker bark ud af fyrretræerne. Af det udskårne barkstykke tog man så inderbarke, som så blev tørret på varme sten, så den kunne holde sig til næste forår. Den tørrede bark blev så anvendt i madlavningen. Den indeholder kulhydrater, mineraler og C-vitamin samt virker kolestorolsænkende.
Svenske bønder har i dårlige høstår også benyttet tørret bark primært til at drøje på melet. Denne bark blev ofte hentet om efteåret, hvor barkens indhold af gifitge fenoler var meget højere og næringsindholdet meget mindre.
Brug af tørret fyrrebark ophørte i slutningen af 1800-tallet, hvor samerne på anden vis havde adgang til alternativer som f.eks. kartofler og mel.
Barktäkterna her ved Bállasluokta stammer fra to perioder nemlig 1753-1777 og 1831-1832, hvilket man har fundet frem til ved at kigge på træernes årringe.
Den ældste kendte barktäkt man kender stammer fra en fyrrestamme fundet i en mose. Fyrretræet var 3000 år gammelt.

 Besøgt 14. august 2010
 

 
Parti fra området

 
Barktäkt

Barktäkt

 Barktäkt

 Barktäkt

Parti fra området - i baggrunden anes Bállasluokta