Naturreservater og Ekoparker - forår 2009

Dröstorp naturreservat

Lilla Horn Löväng

Höganäs Orde

Albrunna Alvar

Halltorps Hage

Arontorp naturreservat

Vickleby Alvar

Hornsjö naturreservat

 Södra Greda

Söderviken o. Väsby Fjärd naturreservat

 Fröslunda Sjömark

 Gammalsby Sjömark

Knisa Mosse

 Ålhult Urskog

Segersgärde naturreservat
Habors klint - Fruberget

Kärngöls naturreservat

 Singelstorp Fly

 Västra Mark

Vitthult naturreservat

Spragle Hall naturreservat

Getabjär naturreservat

Drakamöllan og Kumlan 

Ekopark Christinehof

 

 Dröstorp natur reservat

Dröstorp naturreservat er beliggende lidt SV for Gårdby ved Skarpa Alby. Det er i nordøstlige hjørne af Stora Alvaret på den sydlige del af Öland.
Et herligt sted, masser af både orkideer og anden flora. Her har vi nok set den mest koncentrerede population af bakkegøgeurt (Orchis ustulata) -på svensk krutbrännare, vi nogensinde har set.
Men her var da også Adam og Eva og Sct Pers nycklar.
På de mere "tynde" jordlag bredte Ölands solvända sig over store arealer.
Også geologisk er det et spændende område. Her findes både doliner og forkastninger forårsaget af undergrundens kalsten.
Historisk er her også noget at komme efter. Her findes flere røser og gravhøje samt en lille, forlængst forladt bebyggelse, hvor nu bare nogle husrester og stengærder står tilbage. Bebyggelsen stammer fra midten af 1700-tallet og blev forladt i slutningen af 1800-tallet. 

 

 Dröstorp naturreservat
Udsigt over området

 

 Bakkegøgeurt / Krutbrännare Dröstorp naturreservat
Bakkegøgeurt

 

 

 

Blandede gøgeurter Dröstorp naturreservat 
Blandede gøgeurter

 

 Dröstorp naturreservat
Parti fra området

 

 

 

Dröstorp naturreservat
Forkastning

 

Doliner Dröstorp naturreservat
Doliner

 

 

 

Ölands solvända Dröstorp naturreservat
Ölands solvända

 

Gravhøj
Gravhøj

 

 

 

Ødeby Dröstorp naturreservat
Ødebyen

 

Ødeby Dröstorp naturreservat
Ødebyen

Lilla Horn Löväng

 Lilla Horns Löväng i nærheden af Löttorp hører til de faste besøgssteder på Öland. I år blev det til flere besøg, da vi gerne ville se så mange af blomsterne i blomst som muligt under vores ophold.
 Ved første besøg kunne vi nyde lövängen, der var grøn og frodig, men i forhold til gøgeurterne virkede det, som om vi var tidligt på færde! På det første lige stræk ned mod ”bagenden” var der ikke én eneste i blomst, kun knopper! Men der var rigtig mange andre. Hvide anemoner fandtes stadig og ikke kun sparsomt! – liljekonvaller blomstrede løs, hvilket vi syntes var sent, men dejligt, og duften var upåklagelig. Desuden var der mandelblom, ranunkler, ærenpris, meget store og smukke populationer af kantet kohvede, majblomst var i udspring – i sidste øjeblik kan man næsten sige! – lav skorsoner fyldte hele områder sammen med mandelblom, engnellikerod og ranunkler. Dét var kønt! Gøgeurterne dukkede efterhånden op, som sagt i deres vorden, toblad, marianycklar og skogsnycklar med plettede blade, brudsporra med smalle blade uden pletter, riddergøgeurter, der viste farve. Det gjorde forskellige af de andre også, men ikke meget. Inde bagved i skoven fandt vi Sankt Persnycklarna i afblomstring, og derudover læssevis af firblad, kratbælg, forskellige vikker samt en masse, der indtil videre bare var grønne. Nå ja, en del almindelig kohvede lod sig se, jeg ved ikke, hvorfor man er tilbøjelig til at glemme dem! De er faktisk temmelig kønne, når man ellers gider kigge ordentligt på dem! Og forglemmigejerne!
 Ved andet besøg var væksterne nået så vidt, at de spinkle, sarte Marianycklar eller skogsnycklar, det kan være svært at se forskellen, netop var i udspring – meget smukke blomster med fine tegninger på læberne. Brudsporra opdagede vi pæne samlinger af, tobladene var enorme og sprunget ud i stor stil, hvilket man i grunden ikke lægger mærke til, før man for alvor tager blomsterne i nærsyn. Den lange, fligede underlæbe er bare noget, man tror, hænger og dasker. Riddergøgeurter så vi en større flok af, og så opdagede vi svärdsysslor i et ”skovbryn”, hvor der vist ikke kom ret mange.

 

 Lilla Horn
Udsigt over løvengen

 

 Kantet kohvede, Lilla Horn
Kantet kohvede

 

 

 

 Lav skorsoner, Lilla Horn
Lav skorsoner

 

 Riddergøgeurt, Lilla Horn
Riddergøgeurt - Johannesnycklar

 

 

 

Plettet gøgeurt, Lilla Horn
Plettet gøgeurt - Jungfru Marie nycklar

 

Langakset trådspore
 Langakset trådspore - Brudsporre

 

 

 

Skovgøgeurt, Lilla Horn
 Skovgøgeurt - Skogsnycklar

 

Ægbladet fliglæbe, Lilla Horn
Ægbladet fliglæbe - Tvåblad

 

 

 

Gøgeurter, Lilla Horn
Gøgeurter

 

Blomstereng, Lilla Horn
Blomstereng

 Höganäs Orde

 Höganäs Orde er også et af stederne, som vi ofte vender tilbage til. Også på denne tur blev det til et par besøg.
Her var ved begge besøg et mylder af gøgeurter af mange forskellige arter. Men også andre blomster nyder godt af den åbne træbevoksning, som præger området. Ved et vådområde så vi masser af melet kodriver.
Og så er der jo også det mangfoldige fugleliv at kigge på ude ved kysten.
Ved vores andet besøg havde vi så fornøjelsen af at se bunker af den særprægede gøgeurt Flueblomst og også den lidt anderledes udseende brudsporra, med den fine rosa farve.

  

 Tyndakset gøgeurt, Höganäs Orde
Tyndakset gøgeurt - Sankt Pers nycklar

 

Hyldegøgeurt, Höganäs Orde 
Hyldegøgeurt - Adam och Eva

 

 

 

Riddergøgeurt, Höganäs Orde
Riddergøgeurt - Johannesnycklar

 

Melet kodriver, Höganäs Orde
Melet kodriver

 

 

 

Flueblomst, Höganäs Orde
Flueblomst - Flugblomster

 

Flueblomst, Höganäs Orde
 Flueblomst - Flugblomster

 

 

 

Flueblomst, Höganäs Orde
 Flueblomst - Flugblomster

 

Langakset trådspore, Höganäs Orde
Langakset trådspore - Brudsporre

 Albrunna Alvar

 Albrunna Alvar får man adgang til fra en lille p-plads midt i byen Albrunna.
En ås - Bulehall - strækker sig i nord-syd gående retning gennem området, der også omfatter nogle få vådområder samt en enkelt lille sø, som vi oplevede fyldt med hvide vandranunkler.
Det er et magert område, men ikke desto mindre fyldt med blomster. Gøgeurter kiggede vi dog langt efter, men fandt dog en enkelt lokalitet med krutbrännare.
Ellers er det farvemæssige indtryk af dette alvar gult og blåt. Gult fra Ölands solvända, gul kløver, gule ranunkler og gul reseda, potentillerne og lilla fra alle purløgene. Ind imellem små, røde lys fra nelliker og blå glimt af små forglemmigejer.
I de allermest tørre områder dominerer hvide, grenede laver.
På østsiden af reservatet findes to fortidslevn i form af to røser: Norra og Södra Vitrör. De var begge blevet gennemskåret af en af de mange gamle stenmure, som gennemkrydser det ölandske landskab.

  

 Alm. Ölands soløje, Albrunna Alvar
Purløg og Alm. Ölands soløje

 

Albrunna Alvar 
Alvar

 

 

 

Albrunna Alvar
Purløg

 

Gul reseda Albrunna Alvar
Gul reseda

 

 

 

Albrunna Alvar
Kalksump

 

Norra Vitrör Albrunna Alvar
Norra Vitrör

Halltorps Hage

 Dette reservat er på en måde delt i to: dels et område, der ligger oppe ved hovedvejen, og dels et område, man får adgang til fra en p-plads nede ved kysten (ved campingpladsen).
Det "øverste" område hører også til dem, vi skal besøge. Her vokser nemlig den store, flotte gøgeurt Fruesko - når den altså har lyst til det. Det havde den i år, hvor vi havde fornøjelsen af at se denne prægtige og sælsomme blomst i fuldt flor.

Det andet område er ganske anderledes. Her er - i sagens natur - kystnære strandenge, hvor gøgeurter og gule iris kappes om at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse. Efter turen langs stranden drejer stien ind i en herlig, blandet løvskov, hvor jeg tror, at samtlige løvtræer var repræsenterede. Det giver skoven en helt speciel karakter. Her findes også et område med ganske store vandreblokke af granit. Jo, Öland er andet end kalksten.
Endelig er der også i skoven nogle kæmpestore og meget gamle egetræer.

  

 Fruesko Halltorps Hage
Fruesko

 

Fruesko Halltorps Hage 
Fruesko

 

 

 

Fruesko Halltorps Hage
Fruesko

 

Fruesko Halltorps Hage
Fruesko

 

 

 

Halltorps Hage
Kystparti

 

Halltorps Hage
Ranunkler og Kødfarvet gøgeurt  (Ängsnycklar)

 

 

 

Iris og Kødfarvet gøgeurt, Halltorps Hage
Iris og Kødfarvet gøgeurt (Ängsnycklar)

 

Kødfarvet gøgeurt, Halltorps Hage
Kødfarvet gøgeurt - Ängsnycklar

 

 

 

Skovparti
Skovparti

 

Vandreblokke
Vandreblokke

 

 

 

Gammelt egetræ
Gammelt egetræ

 

Halltorps Hage
 Gammelt egetræ

 Arontorp naturreservat

 Arontorp naturreservat består dels af en løveng og dels et skovområde. Adgang til området med P-plads ligger ud til Gråborgvejen ved Tveta gård.
Reservatet er etableret for at bevare voksestedet for våradonis, lokalt kaldet for Arontorps Ros. Desværre var den afblomstret på tidspunktet for vores besøg. Kun de mange frøstande vidnede om hvilket blomsterflor, der havde været for vel ikke så lang tid siden.
I skovområdet fandt vi et par andre af områdets specialiteter, nemlig dels storviol samt gøgeurterne natviol og den meget særprægede rederod, der totalt mangler klorofyl.

  

 Arontorp naturreservat
Våradonis

 

Arontorp naturreservat 
Våradonis

 

 

 

 Stor viol, Arontorp naturreservat
Stor viol

 

"Hasselbuketter" 
"Hasselbuketter"

 

 

 

Langsporet gøgeurt, Arontorp naturreservat
Langsporet gøgeurt - Nattviol / Nattyxne

 

Langsporet gøgeurt, Arontorp naturreservat
 Langsporet gøgeurt - Nattviol / Nattyxne

 

 

 

Rederod, Arontorp naturreservat
Rederod - Nästrot

 

Rederod, Arontorp naturreservat
Rederod - Nästrot 

 Vickleby Alvar

 Vickleby Alvar er også et sted vi tidligere har besøgt. Det hører absolut til i afdelingen for de tørre udgaver af alvar.
 På trods af de meget tørre jordbundsforhold er det hver gang lige forbløffende at se den mængde af blomster, der trodser disse barske vækstbetingelser. Området omfatter også nogle bakkeøer, der er mere frodige, da vand trænger op fra undergrunden og ligefrem danner små vandhuller. Her er der en helt anden flora.
Hvad så vi så på vores tur? Røde nelliker, storkenæb og hejrenæb, høgeurter af forskellige arter og så naturligvis de smukke, lillablomstrende purløg.
Derudover var der potentillerne, ölands solvända og sedum af mange arter.
På bakkeøerne forskellige gøgeurter og på et tuet, fugtigt græsområde masser af flueblomster, vaxnyckler og ängsnyckler.

  

 Vickleby Alvar
 Bakke-nelliker

 

Vickleby Alvar
Alvar

 

 

 

Vickleby Alvar
Purløg

 

Vickleby Alvar
Alvar

 

 

 

Bakke-gøgeurt, Vickleby Alvar
 Bakke-gøgeurt - Krutbrännare

 

Vickleby Alvar
Hvid stenurt

 

 

 

 Vickleby Alvar
Gøgeurt

 

 Hyldegøgeurt, Vickleby Alvar
Hyldegøgeurt - Eva

 

 

 

Bakke-gøgeurtVickleby Alvar
Bakke-gøgeurt - Krutbrännare

 

Hvidgul gøgeurt, Vickleby Alvar
Hvidgul gøgeurt - Vaxnycklar

 

 

 

Stor gøgeurt, Vickleby Alvar
Stor gøgeurt - Stornycklar

 

Vickleby Alvar
Alvar

 Hornsjö naturreservat

 Naturreservatet ved Hornsjö blev også et af de steder, der blev besøgt flere gange i løbet af de ca 3 uger, vi opholdt os på Öland i denne omgang.
En af årsagerne var, at vi fandt nogle spændende og anderledes gøgeurter med begyndende stængeldannelse og dem ville vi da også godt se udsprungne. Vi kom også forbi et gammelt træ fuldstændig dækket af en stor vedbend med en helt utrolig mængde af bær.
Ud over dette så er det et dejligt område at vandre rundt i. Her er både åbne områder, skov, mose og så naturligvis søen Hornsjö samt lange kyststrækninger.
I en anden del af området finder mere alvar-lignende områder. Her er der også nogle fortidslevn i form af røser og andre gravformer.
Så det blev til flere traveture rundt i området bl.a. også i områder, der - efter de iøvrigt udmærket markerede stier - ikke så ud til at være de mest overrendte.
I området ligger ude ved søen ruinen efter et gammelt kloster.

  

 Hornsjö naturreservat
Parti fra skovområdet

 

Hornsjö naturreservat 
Udsigt over Hornsjö

 

 

 

Hornsjö naturreservat
Vådområde

 

Klosteerruin Hornsjö naturreservat
Klosterruinen

 

 

 

Hornsjö naturreservat
Gammelt egetræ

 

Hornsjö naturreservat
Endnu et kig over Hornsjö

 

 

 

 Hornsjö naturreservat
Alvarlignende område

 

Hornsjö naturreservat 
Gammelt gravfelt

 

 

 

Hornsjö naturreservat
Bomstereng

 

Hornsjö naturreservat
Blomstereng

 

 

 

Hornsjö naturreservat
Skov-gøgeurt - Skogsnycklar

 

Skov-gøgeurt, Hornsjö naturreservat
Skov-gøgeurt - Skogsnycklar 

 

 

 

Horndrager, Hornsjö naturreservat
Den "ukendte" orkide
- som blev til en Horndrager - Salepsrot / klotyxne

 

Horndrager, Hornsjö naturreservat
 Horndrager - Salepsrot / klotyxne

 

 

 

Horndrager, Hornsjö naturreservat
 
Horndrager - Salepsrot / klotyxne

 

Horndrager, Hornsjö naturreservat
  
Horndrager - Salepsrot / klotyxne

 Södra Greda

 Södra Greda Löväng er også et af de steder, der skal besøges, hvis man er interesseret i blomster.
Her bemærkede vi forøvrigt noget ganske sjovt. Græsset omkring de flotte fravestrålende gøgeurter var ret nedtrampet af ivrige fortografer, medens græsset omkring de mere ydmyge gøgeurter med grønlige blomster stort set var urørt. Enten synes "man" ikke de er interessante nok til, at man gider ofre et billede på dem, eller også ser "man" dem slet ikke, når eller hvis man ikke lige kigger efter dem.
Men her er - selvfølgelig - også mange andre blomster at kigge på f.eks. en fin repræsentatione af kantet kohvede samt - højst interessant - lys, kantet kohvede.
Også på strandenene helt ud ved kysten på den anden side af den gamle
jernalderboplads findes et stort antal gøgeurter af flere forskellige arter.

  

 Tjærenellike, Södra Greda Löväng
Tjærenellike

 

Riddergøgeurt, Södra Greda Löväng 
Riddergøgeurt - Johannesnyckklar

 

 

 

Ægbladet fliglæbe, Södra Greda Löväng
Ægbladet fliglæbe - Tvåblad

 

Engelskgræs, Södra Greda Löväng
Engelskgræs med biller

 

 

 

Södra Greda Löväng
Gøgeurt i udspring

 

Langakset trådspore, Södra Greda Löväng
Langakset trådspore - Brudsporre

 

 

 

Langakset trådspore, Södra Greda Löväng
 Langakset trådspore - Brudsporre

 

Södra Greda Löväng
Gøgeurt i udspring

 

 

 

Rød kantet kohvede og Bleggul kantet kohvede 
Rød kantet kohvede og Bleggul kantet kohvede

 

Södra Greda Löväng 
 Rød kantet kohvede og Bleggul kantet kohvede

 

 

 

Södra Greda Löväng
Bjerg-kløver

 

Södra Greda Löväng
 Gøgeurt på vej

 

 

 

Flueblomst, Södra Greda Löväng
Flueblomst - Flugblomster

 

Södra Greda Löväng
Blomstereng

Söderviken och Väsby Fjärd naturreservat

 Disse to områder hænger sammen og ved siden af ligger halvøen Själgrund.
Endnu et af disse herlige strandområder, hvor græsarealer langsomt glider over i decideret strandeng med spredte sten og ener. Selve reservatet er lukket i fuglenes yngleperiode, men Själgrund kan besøges uden restriktioner.
Her var ud over de mange, mange fugle også masser af blomster af mange forskellige arter.
Yderst på halvøen, som er ret stenet, ligger nogle gamle fiskerboder, hvorfra de lokale bønder har drevet fiskeri som supplement til landbruget.
Her findes også en regulær eneskov med ener i op til 3-4 m højde.

  

 Kødfarvet gøgeurt, Söderviken Väby Fjärd
Kødfarvet gøgeurt - Ängsnycklar

 

Strandeng, Söderviken Väby Fjärd 
Strandeng

 

 

 

Strandeng med ener, Söderviken Väby Fjärd
Strandeng med ener

 

Strandeng, Söderviken Väby Fjärd
Strandeng

 

 

 

Bakkegøgelilje, Söderviken Väby Fjärd
Bakkegøgelilje - Nattviol

 

Alm. kantbælg, Söderviken Väby Fjärd
Alm. kantbælg

 

 

 

Langakset trådspore, Söderviken Väby Fjärd
Langakset trådspore - Brudsporre

 

Söderviken Väby Fjärd
Gøgeurt i udspring

 

 

 

Flueblomst, Söderviken Väby Fjärd
Flueblomst - Flugblomster

 

Flueblomst, Söderviken Väby Fjärd
 Flueblomst - Flugblomster

 

 

 

Söderviken Väby Fjärd
Gøgeurter i udspring

 

Söderviken Väby Fjärd
Strandeng

 

 

 

Skjaller, Söderviken Väby Fjärd
Skjaller

 

Strandeng med fiskerboder, Söderviken Väby Fjärd
Strandeng med fiskerboder

 

 

 

 Kystparti, Söderviken Väby Fjärd
Kystparti

 

 Alvar-Bynke og Gåsepotentil, Söderviken Väby Fjärd
Alvar-Bynke og Gåsepotentil

 

 

 

Udsigt mod Hallnäs Udde, Söderviken Väby Fjärd
Udsigt mod Hallnäs Udde

 

Kystparti, Söderviken Väby Fjärd
 Kystparti

 

Frösslunda Sjömark

 Dette kystnære område er beliggende på den sydlige ende af Ölands østkyst.
Det er en helt anden kystnær landskabstype end strandengene oppe i den nordlige ende.
Området her består dels af skov og dels af store eng- og græsarealer, der i stor udstrækning er bevokset med krat, som viste sig mange steder at være nogenlunde uigennemtrængeligt, hvilket forlængede vores tur i området ganske meget.
Området har været benyttet til kreaturhold gennem de sidste 2000 år, hvorfor der også her findes flere fortidslevn. Der går forøvrigt stadig køer i området.
Her findes også en righoldig flora, både i de fugtige områder og ude mellem krattet på græsarealerne.
En å slynger sig gennem området.

  

 Kødfarvet gøgeurt, Frösslunda Sjömark
Kødfarvet gøgeurt - Ängsnycklar

 

Frösslunda Sjömark 
Åløb

 

 

 

Sump-hullæbe, Frösslunda Sjömark
Sump-hullæbe - Kärrknipprot

 

Kødfarvet gøgeurt, Frösslunda Sjömark
 Kødfarvet gøgeurt - Ängsnycklar

 

 

 

Ægbladet fliglæbe, Frösslunda Sjömark
Ægbladet fliglæbe - Tvåblad

 

Bakkegøgelilje, Frösslunda Sjömark
Bakkegøgelilje - Nattviol

 

 

 

Langakset trådspore og Flueblomst, Frösslunda Sjömark
Langakset trådspore og Flueblomst -
Brudsporre og Flugblomster

 

Bakke-gøgeurt, Frösslunda Sjömark
Bakke-gøgeurt - Krutbrännare

 

 

 

Gøgeurter, Frösslunda Sjömark
Gøgeurter

 

Strandeng, Frösslunda Sjömark
Strandeng

 

Gammalsby Sjömark

 Dette område er gjort til reservat for at bevare et område som i årtusinder har været anvendt til afgræsning, hvilket har sat sit præg på floraen. Det er desuden en vigtigt ormåde for trækfugle, og den lille ø tæt på kysten er et vigtigt fuglereservat.

  

Strandeng 
 Strandeng

 

Ægbladet fliglæbe, Gammalsby Sjömark 
Ægbladet fliglæbe - Tvåblad

 

 

 

Strandeng 
 Strandeng

 

 Straneng med regsnspove, Gammalsby Sjömark
 Strandeng med agressiv regnspove

 

 

 

Strandeng, Gammalsby Sjömark
 Strandeng

 

Gammalsby Sjömark
 Strandparti

 

 Knisa Mosse

 Knisa Mosse er også et sted vi har besøgt tidligere. Denne gang koncentrerede vi os om et område i den sydøslige del af mosen.
Her i et ret fugtigt område - hvilket ikke gjorde så meget, da det også blev ret fugtigt ovenfra - fandt vi først en for os ukendt gøgeurt og lidt senere stødte vi også på en ganske stor population af honungsblomster.
Her stødte vi også på et tysk ægtepar, som fortsatte med at studere floraen, medens vi trak os tilbage til tørvejr i bilen efter at have fået opklaret, hvilken slags den ukendte var.

  

 Knisa Mosse
Udsigt over området

 

Sump-hullæbe, Knisa Mosse 
 Sump-hullæbe - Kärrknipprot

 

 

 

 Pukkellæbe, Knisa Mosse
Pukkellæbe - Honungsblomster

 

Pukkellæbe, Knisa Mosse 
 Pukkellæbe - Honungsblomster

  Ålhult Urskog

 Ålhult Urskog ligger mellem byerne Blackstad og Möckelhult i et - efter forholdene - næsten bjergrigt landskab. Alene vejen hertil er en oplevelse i sig selv. Meget slynget og meget kuperet, fine udsigter, høje klippesider, søer og marker veksler med både løv- og nåleskov. Fin tur.

I Ålhult Urskog danner gamle, store nåletræer en søjlehal over skovbunden, der er dækket af et tykt mostæppe. Overalt i skoven ligger gamle, væltede træer på forskellige stadier af nedbrydning. Dette giver nogle lysninger i skoven, som straks udnyttes af nye nåletræer.
Skoven ser ud som den gør, fordi mennesker ikke har foretaget sig noget i skoven i lang tid. De sidste træfældninger i form af plukhugst fandt sted for over 50 år siden. De nu mosklædte stubbe vidner om dette. Årsagen til, at man har opgivet professionel skovhugst her, bunder i landskabets karakter. Det er meget kuperet, og overalt ligger der mange, store klippeblokke.
Skoven består fortrinsvis af gran og mange af træerne er over 100 år gamle. Et af træerne er aldersbestemt til at være 240 år gammelt.
De mange døde træer, som får lov til at blive liggende, er vigtige for skovens mangfoldighed. Her er mange forskellige arter af svampe,laver og mosser, og mange sjældne insekter, som foretrækker en urørt skov, er fundet i området.
Her i skoven fandt vi også den lille, fine øjepyrola.

En fint markeret sti fører den besøgende rundt i hele skoven. man skal dog være forberedt på lidt gymnastiske øvelser ind i mellem, når man enten skal over eller under et væltet træ.

  

 Ålhult Urskog
Parti fra skoven

 

Ålhult Urskog 
Parti fra skoven 

 

 

 

 Ålhult Urskog
Masser af svampe, laver og mosser

 

 Øjepyrola Ålhult Urskog
Øjepyrola

 

 

 

Ålhult Urskog
Store, gamle træer

 

Ålhult Urskog
Når de gamle forsvinder, kommer de unge til

 Segersgärde naturreservat

 Segersgärde naturreservat er et ret omfattende område. Det ligger på halvøen mellem Piperskärr og Gamleby.
Vi besluttede os til af nøjes med to områder i reservatet nemllig Habors Klint og Fruberget.
Turen fra p-pladsen ved Habors Klint fører den besøgende op ad en ret stejl sti gennem en fin fyrreskov med høje, slanke fyrretræer til et pragtfuldt klippelandskab, hvorfra der er nogle flotte udsigter ud over havet.
På turen op genne skoven er der flere steder anbragt bænke, som afviger fra ordinære skovtursbænke ved at være forsynet med forskellige tekster - sjov idé.
Oppe på toppen er der et stort klippeparti med en ret dyb slugt. Her ligger også en gammel røse. De flotte, ranke fyrretræer, vi passerede på vejen op, er her udskiftet med vindkrogede fyrretræer.

Fruberget er et lille bjerg med en højde på vel en 60-70 m. Bjerget er formentlig opkaldt efter den nordiske gudinde Freja.
Turen op til det højeste punkt føles dog, som om man kommer meget højere, da stien går op og ned hele vejen. Også heroppefra er der nogle flotte udsigter til det omgivende landskab. Klippelandskabet består af mange store, helt glatslebne klippeflader. En klippehule kan området også byde på.
Endvidere ligger der helt oppe ved toppen en gammel tilflugtsborg fra år 300-600. Stejle klippesider på de tre sider og rester af en gammel stenmur på landsiden har beskyttet borgen. Anvendelsen er ukendt, udgravninger har været umulige, da der i sagens natur ikke rigtig er noget jord at grave i for arkæologerne.

  

 Habors Klint
Skovtursbænk med indskription

 

Habors Klint
Udsigten fra bænken

 

 

 

Habors Klint
Udsigten fra toppen af Habors Klint

 

Habors Klint
Klippeparti - Habors Klint

 

 

 

Habors Klint
Klippeparti - Habors Klint 

 

Habors Klint
Røse - Habors Klint

 

 

 

Habors Klint
Habors Klint

 

Habors Klint
Habors Klint

 

 

 

Fruberget
På vej mod Fruberget

 

Fruberget
Klippehule - Fruberget

 

 

 

Fruberget
Fruberget

 

Fruberget
Fruberget

 

 

 

Fruberget
Toppen af Fruberget

 

Fruberget
Udsigt fra Fruberget

 

 

 

 Fruberget
Tilflugtsborgen - Fruberget

 

 Fruberget
Tilflugtsborgen - Fruberget

 Kärngöls naturreservat

 Kärngölsområdet ligger 3 km SØ for Sävsjöström.
Området består af urskovsagtige, skovklædte morænebakker, hvor grundfjeldet titter frem flere steder. Området omfatter også en del vådområder, hvoraf søen Aborrgölen er den største. Sumpskov findes ved moserne.
Bevoksningen er blandskov, mest gran og fyr, men med indslag af løvtræer som bl.a. birk og poppel.
Ved p-pladsen var opsat en advarselstavle, der fortalte, at man skulle være forsigtig i området ved besøg i eller lige efter blæsevejr på grund af fare for væltende træer. At det ville være fornuftigt, kunne vi se ved selvsyn, da vi kom ind i skoven. Her var rigtig mange døde træer, og kiggede man på dem, der var væltet, kunne man se, at der ikke rigtig var noget nedenunder, som de kunne holde fast i.
Men alle disse døde træer giver et rigt insektliv. Vi oplevede da en mængde sommerfugle i området. Også laver nyder godt af disse gamle, døde træer.
Der opstår dog et problem når et træ afgår ved døden og vælter eller blot mister barken. Når markeringen, der viser stiforløbene i området er anbragt på træerne, og de så forsvinder, ja så opstår der huller i markeringen. Men vi fandt nu fint rundt i området på trods af dette lille problem.
I skovbunden, hvor der også her var mange mosser, var der også en herlig bestand af både blåbær og tyttebær.

 

Kärngöl naturreservat
 Parti fra Kärngölsområdet

 

Kärngöl naturreservat
 Parti fra Kärngölsområdet - Aborrgöl

 

 

 

 Kärngöl naturreservat
Parti fra Kärngölsområdet

 

Kärngöl naturreservat 
 Parti fra Kärngölsområdet

 

 

 

 Kärngöl naturreservat
 Parti fra Kärngölsområdet

 

 Kärngöl naturreservat
 Parti fra Kärngölsområdet

 Singelstorp Fly

 Singelstorp Fly ligger lige i udkanten af Lenhovda.
 Det er et udpræget moseområde med en enkelt højderyg (rullestensås). Området er stort set upåvirket af afvanding og tørvegravning og byder på mange forskellige naturtyper.
Der er fine markerede stier i området, hvor støvler varmt kan anbefales, da stierne mange steder er meget bløde. Mange steder skal man bestemt ikke sætte fødderne uden for stien.
Der er en fin lille sø - Singelstorp Göl - i området.

Ikke ret langt herfra ligger en dejlig gammel fyrrskov - Västra Mark.

  

 Singelstorp Fly
Singelstorp Fly

 

Singelstorp Fly 
 Singelstorp Göl

 

 

 

Singelstorp Fly
Singelstorp Fly

 

Singelstorp Fly
Singelstorp Fly - åsen

Västra Mark

 Västra Mark ligger lige i nærheden af Singelstorp Fly.
Det med mark skal tages med meget forbehold, da det drejer sig om en pragtfuld gammel fyrreskov med nogle ganske imponerende, høje, ranke fyrretræer.
Skoven er opstået efter en brand i området i 1830'erne, så træerne har altså godt ca 180 år på bagen.
Her er en dejlig grøn, mosklædt skobund, og en fint markeret sti fører den besøgende hele vejen rundt i skoven.

  

 Gamle fyrretræer i Västra Mark 
 Gamle fyrretræer i Västra Mark

 

Herlig mosdækket skovbund
 Herlig mosdækket skovbund i Västra Mark

Vitthult naturreservat

 Vitthult naturreservat ligger i nærheden af Bredhälla.
Området er urskovspræget og består af flere store moser, nåleskov og sumpskov. Også her er der i sagens natur mange døde træer. Træernes alder er meget varieret, og de ældste er ca 300 år gamle.
Moserne - Tängsjön og Träholmsjön - er begge opstået ved at man har sænket vandstanden i de to tidligere søer.
Ved en stor p-plads og rasteplads ved indgangen til området ligger resterne af byen Brormåla. Her er ruiner efter nogle gårde, og man kan stadig se spor af gamle stengærder og de gamle marker.
Byen nævnes første gang i 1541, i 1860'erne var her 80 indbyggere fordelt på 4 gårde og 4 mindre huse. I 1879 købte staten gårdene, og det er formentlilg kort herefter at byen affolkes.

   

Vitthult naturreservat 
Brorsmåla

 

Vitthult naturreservat 
Brorsmåla

 

 

 

Vitthult naturreservat
Forhenværende marker - Brorsmåla

 

Sumpskov ved Tängsjön
Sumpskov ved Tängsjön

 

 

 

Vitthult naturreservat
Sumpskov ved Tängsjön

 

Vitthult naturreservat
Udsigt over Tängsjön

 

 

 

 Vitthult naturreservat
Udsigt over Bolsgölen

 

 Vitthult naturreservat
Udsigt over Träholmsjön

 

 

 

Vitthult naturreservat
Aparte træstamme i Vitthult urskog

 

Vitthult naturreservat
Parti fra Vitthult urskog

 Spragle Hall naturreservat

 Spragle Hall ligger i udkanten af den lille by Krokås.
Området består af granit kaldet øjegranit, som ellers i dette område er dækket af et tykt kridtlag. Men her er kridtaflejringerne eroderet væk, og granitten kommet frem i dagens lys - atter et resultat af istiden.
Turen fra p-pladsen i byens nordlige udkant går først langs stranden. Derefte drejer stien ind gennem en skov af flerstammede hasselbuske og avnbøge, inden man så kommer frem til granitområdet.
Et flot sted. Her er store, glatpolerede klippeflader med de karakteristiske, rå sider på den modsatte side af isens bevægelsesretning.
Oppe fra toppen - 25 m.o.h. - er der en flot udsigt over Pukaviken.

 

 

 Spragle Hall
Langs stranden

 

Spragle Hall 
Flerstammet avnbøg

 

 

 

 Spragle Hall
Mere avnbøg

 

 Spragle Hall
Spragle Hall

 

 

 

 Spragle Hall
Udsigt over Pukaviken

 

 Spragle Hall
Spragle Hall

 

 

 

 Spragle Hall
Spragle Hall

 

 Spragle Hall
Udsigt - Spragle Hall

 Getabjär naturreservat

 Getabjär er en del af Listerhuvud.
Et dejligt sted med en fin stor p-plads, som man kommer frem til efter kørsel på en meget smal og ret dårlig vej.
Fra p-pladsen udgår et større stisystem, som bl.a. fører den besøgende gennem Sveriges største avnbøgeskov.
Her i skoven finder man også noget ganske specielt for dette område, nemlig nogle store og ret dybe kratere, såkaldte doliner, i skovbunden. Det største måler ca 20 m i diameter og er en 4-5 m dybt. Disse fordybninger skyldes, at kalkstenen i undergrunden er eroderet væk resulterende i, at det overliggende jordlag er styrtet ned.
Når man kommer ud af skoven, har man et dejligt, stort græsareal med spredt bevoksning foran sig. Det er en restaurering af tidligere tiders græsningsarealer. Området her har været brugt til afgræsning for kreaturer i årtusinder.
En anden spændende sti, man ikke må snyde sig selv for er Geologstien.
Denne sti går oppe fra toppen og ned mod kysten. På turen ned passerer man hele 29 mere eller mindre tydelige, gamle strandvolde. Den øverste ligger i dag ca 55 m.o.h. og den nederste ca 9 m.o.h. Disse strandvolde repræsenterer forskellige tidspunkter i Østersøens udviklingshistorie. Langs stien er der flere, gode infotavler, der fortæller indgående om, hvordan Østersøen har ændret sig gennem de sidste ca 20000 år, hvor vandstanden har varieret ikke mindre end 80 m i forhold til dagens havoverflade, nemlig fra ca 60 m over nuværende vandstand til ca 20 m under nuværende vandstand.

 

 

 Getabjär
Den store avnbøgeskov

 

Getabjär 
 Det store tragtformede krater

 

 

 

 Getabjär
Græsområdet
 

 

 Getabjär
En af de gamle strandvolde

 

 

 

 gammel strandvold Getabjär
En anden strandvold

 

 Getabjär
Udsigt over Hanöbukten mod Hanö

 Drakamöllan og Kumlan

 Også dette er  områder, vi har besøgt flere gange.
Drakamöllan og Kumlan indgår i området Brösarp Norra Backar. Begge områder bliver afgræsset, men er ret så forskellige.
Drakamöllan er magert, tørt med kun sparsom vækst, medens Kumlan er grønt og frodigt.

 

 Drakamöllan
Drakamöllan

 

Drakamöllan
Drakamöllan

 

 

 

 Drakamöllan
Drakamöllan

 

 Drakamöllan
Drakamöllan

 

 

 

 Kumlan
Kumlan

 

 Kumlan
Kumlan

 

 

 

 Kumlan
Kumlan

 

  Skovgøgelilje Drakamöllan
Drakamöllan - skovgøgelilje

 Ekopark Christinehof

 Ved vores besøg ved Christinehof valgte vi at gå en længere tur. Der er mange flot markerede stier i området.
Vi lagde ud med en tur mod Andrarums nu nedlagte alunverk.
Her ligger nu kun rester af et fordoms imperium - faktisk var det på et tidspunkt en stat i staten med egne love og egen domstol.
Undergrundens alunskifer var råvaren. Den brudte skifer blev først brændt. Den brændte skifer blev lagt i vand i store trækar. Udtrækket herfra blev så indkogt til alunlud, som når det kølede ned krystaliserede. De knuste alunkrystaller blev så solgt som alun.
Som biprodukter fremstilledes desuden vitriol, rödfärg (den karakteristiske, svenske, røde farve) og kalk.
Produktionen startede allerede i midten af 1500-tallet og bruddet blev nedlagt i 1912. Men så sent som i 1930'erne blev der stadig solgt rödfärg fra Andrarum.
 Derefter fortsatte vi langs Verkeån over en pragtfuld eng, gennem en herlig gammel skov og frem til Hallamöllan.
Tilbageturen foregik også langs Verkeån,jh men på den modsatte bred.
Her oplevede vi en naturtype, der gav os mindelser om natur meget længere nordpå.

 

 

 Andrarum
Andrarum

 

Andrarum 
Det gamle brydningsområde

 

 

 

 Andrarum
Mindesten over Caroli Schackt åbnet 1660 -
60 favne dyb og lukket 1756

 

 Andrarum
Ruiner efter alunverket

 

 

 

 Andrarum

Ruiner efter alunverket

 

 Verkerån
Verkerån

 

 

 

 Verkerån
Verkerån

 

 Verkerån
Parti fra skoven langs Verkerån

 

 

 

Hallamölla
Hallamölla

 

Hallamölla
 Hallamölla

 

 

 

Hallamölla
 Hallamölla

 

Hallamölla
Vandfaldet ved Hallamölla - efter vandmøllen

 

 

 

Hallamölla
Vandfaldet ved Hallamölla - før vandmøllen

 

Verkerån
Landskab ved Verkerån der ligner noget nordsvensk

 

 

 

Verkerån
Stejle sider mod Verkerån -

 

Verkerån
- med masser af blomster

Copyright © 2011 HUMLEDAL. All rights reserved