Naturoplevelser - VILDMARKSVÄGEN

Naturoplevelser - VILDMARKSVÄGEN - sommer 2014

Vildmarksvägen 1. tur	Vildmarksvägen 2. tur	Vildmarksvägen 3. tur
Vildmarksvägen 4. tur	Vildmarksvägen 5. tur	Vildmarksvägen 6. tur
Vildmarksvägen 7. tur	Vildmarksvägen 8. tur

Vildmarksvägen - 1. tur

Efter skuffelsen på Flatruet glædede vi os til gensynet med de dejlige områder på Vildmarksvägen. Og vi blev ikke skuffede. Det blev til flere dejlige ture under vores ophold her. Den første tur blev op omkring fjeldet modsat pladsen vi overnattede på. Besøgt 15/7-2014

Her lå stadig en hel del sne, bl.a. denne store snefane op ad fjeldsiden, så der var temmelig vådt mange steder af smeltevandet.		Jo foråret var virkelig på vej. Her var masser af den gule fjeldviol

Leverurt		Kryblyng

Her er sneen myligt smeltet....		....og så varer det ikke ret mange dage, før der ser sådan ud. Her skal moslyngen jo skynde sig.

Herligt at være her igen....		....og bare sidde og suge disse fantastiske udsigter til sig.

Vildmarksvägen - 2. tur

Så blev det til endnu en tur op på fjeldet for at kigge sne og blomster. Bagefter blev det så til en vandhentningstur nede ved elven. Her kunne man også se, hvordan sneen smeltede, og foråret så sagteligen var på vej. Besøgt 17/7-2014

Vi gik helt op og ind til den store snefane		Så får man lige et indtryk af, hvor stor snefanen er

Her var enorme tæppe af gule ranunkler, der lyste i solen		Men også andre farver var repræsenteret bl.a. ved denne lille ensian

Masser af smeltevand alle vegne		Og så de sjove snekonstruktioner, der opstår i forbindelse med afsmeltningen

Endnu et sneleje		Masser af dejligt, frisk vand i elven

Her er polarpilen så småt ved at springe ud		Her er der ligefrem små grønne blade på polarpilen


Kattefoden stod i fuldt flor - her i lyserød udgave		Og så endte dagen med en meget flot solnedgang bag fjeldene

Vildmarksvägen - 3. tur

Den tredje tur her i området blev til en tur ind til et mindre vandfald i nærheden af Stekenjokk-området. Her skal måske tilføjes, at Stekenjokk er et gammelt åbent og forlængst nedlagt grubeomoråde, som der forøvrigt er planer om at genåbne. Men vi skulle se det lille vandfald. Her er nogle veje i området, der stammer fra dengang minen var aktiv. Vi brugte en af dem som adgangsvej, men sådan noget som broer er jo forlængst en saga blot. Vandfaldet var rigtig flot, men området bærer stadig tydelige spor af minedriftens aktiviteter. Sår i naturen heler kun meget langsomt på disse kanter. Besøgt 18/7-2014

Her er vandfaldet, som man ser det ude fra Vildmarksvägen		Når vejen så ikke er længere, må man jo bare vade over

Her er vi så fremme ved vandfaldet		Vi fortsatte langs den lille elv - fjeldet Sipmeke lyser i baggrunden stadig med en masse sne på siderne

Området skæmmes dog af det triste og næsten golde landskab forårsaget af mindriften		Også området omkring en lille sø virkede goldt og øde

Vildmarksvägen - 4. tur

Så blev det til en tur op langs Jetnamälven. Turen tager sit udgangspunkt på p-pladsen ved den lidt særprægede Røde Kors Hytte, der indeholder forskelligt udstyr til brug ved redningsaktioner i fjeldet. Besøgt 19/7-2014

Røde Kors hytten med diverse nødhjælpsudstyr		Herfra kunne vi kigge ind over landskabet mod Jetnamälven og det første af de vandfald, vi skulle ind og kigge på

Vi gik ind i landskabet og bevægede os så op langs med elven		Her er vi så nået frem til det første af vandfaldene

Vi fortsatte op langs elven, passerede flere vandfald. Her er et af dem		Og endnu et

Nogen steder er det også muligt at komme ud i elvlejet på de næsten blankpolerede klipper		Vi gik op på højdedraget langs elven

Herfra kunne vi så kigge længere ind langs Jetnamälven og se, at det bare fortsatte med små og større vandfald		Vi vendte her og begyndte at gå tilbage mod p-pladsen gennem landskabet

Vi passerede et større vådområde, hvor der også var disse helt enormt store palser dvs tørvehøje, der bliver presset op af permafrosten. Disse er nok de største/højeste vi har set. En hel labyrint		Lidt blomsterbilleder blev det naturligvis også til. Her er en næsten udsprungen vanilleblomst

Rosenrod		Fjeld ensian

Poselæbe		Plettet gøgeurt

Vildmarksvägen - 5. tur

Den femte og sidste tur i området i denne omgang blev en tur langt ind i landskabet bagom fjeldet Raure. Det er bare dejligt at bevæge sig rundt i disse storladne omgivelser, hvor der er højt til loftet og langt ud til væggene. Besøgt 20/7-2014

Her er god plads		Men man skal jo også huske at kigge på de nære ting

Et stykke inde i dalen kommer der et vandløb ned oppe fra fjeldet på den modsatte side		Det passerer gennem et vådområde, som let lod sig passere, da der ikke var meget vand i elven

Jeg fulgte vandløbet op ad fjeldet		Her var flere små vandfald

Og så naturligvis også en flot udsigt		Og i en anden retning

Så vandrede vi tilbage		Det er lige før man kan blive væk i al denne storhed

Vildmarksvägen - 6. tur

Efter turen oppe nordpå vendte vi så tilbage til Vildmarksvägen. Her var sket en hel del med sneen, siden vi var her for ca 3 uger siden. Bl.a. kunne vi se det på den store snefane på den modsatte side af vejen fra den plads, hvor vi overnattede. Sidst vi var her, havde vi jo bemærket den megen trafik med store, tungt læssede lastbiler, der kørte ind i området ved Stekenjokk - det gamle mineområde. Vi blev nysgerrige efter at se, hvad det var man havde gang i, hvorfor vi kørte hen til området, parkerede og - ligesom så mange andre - trodsede skiltet med, at der ikke var adgang til byggepladsen. Nu var det så også søndag, så der var ingen aktivitet på byggepladsen. Vi blev nu ikke klogere, men kunne da se, hvad der allerede var lavet, men hvorfor fik vi ingen forklaring på. Efter vi er kommet hjem, har vi så fundet ud af, at der er nogen, der ønsker at genåbne minen på trods af voldsomme protester fra mange sider, ligesom beslutningen ikke er godkendt af hverken kommunen eller Norrlands län. Så man kan da undre sig lidt over, at der så er sket alt det i området, som vi ved selvsyn kunne se. Besøgt 9/8-2014

Her er snefanen den 15/7....		...og her den 8/8

Vi vandrede ud mod og over broen/dæmningen. Overalt var der store entreprenørmaskiner, og vi kunne se, at der blev gravet forskellige rør ned og fyldt op med sten og grus mange steder langs vejen.		Længere fremme kunne vi se, at man var i fuld gang med at etablere en helt ny vej nedenfor den eksisterende.

Men man kunne jo også kigge den anden vej og nyde udsigten ud over søen med Sipmekes markante profil i baggrunden.		Vi fortsatte ad dæmningen mod den modsatte side af søen.

Her slog vi os ned og nød det dejlige vejr og udsigterne.		Vi kunne jo kigge dels ud over søen og dels ind over de store sletter ind mod fjeldene i det fjerne.

Så vendte vi samme vej tilbage. Her er der stadig lidt natur, men der stod da markeringspæle nedenfor vejen.		I en af de småsøer, der var i området, så vi denne lom.

Flere steder i området så vi flere sådanne stigbord. Undrede os over, om de var nye eller gamle og hvilket formål de havde eller havde haft.		Derefter vendte vi tilbage til vores overnatningsplads, hvor solnedgangen bl.a. omfattede denne dragelignende sky.

Vildmarksvägen - 7. tur

Vi flyttede længere ind ad Vildmarksvägen til en af de andre rastpladser. Herfra gik jeg en tur ned mod og langs elven Gavosjohka og tilbage igen gennem landskabet. Besøgt 10/8-2014

Her løber elven - nogenlunde stille og roligt.		Men der er da også adskillige større og mindre vandfald på denne strækning.

Spændende klippefromationer kan man også støde på.		Ligesom disse sjove, foldede stenarter.

Så forlod jeg elven og vandrede ind i landskabet tilbage mod pladsen.		Her fandt jeg ud over blåbær og tyttebær også ganske mange modne multebær.

Snart kunne jeg se hjem.		Og endnu engang fik vi, efter en dag med lidt blandet vejr, atter en flot solnedgang.

Vildmarksvägen - 8. tur

Så var det tid til at forlade Vildmarksvägen, men på vejen mod Gäddede stoppede vi ved broen over Gavosjohka ved vejen ind mod Bjurälven. Vi skulle have suppleret vores vandbeholdning med rent, friskt elvvand. Vi benyttede lejligheden, da der ikke var så meget vand i elven, til at gå lidt rundt på de spændende stenformationer, der normalt ligger under vand. Besøgt 11/8-2014

Vi forlod pladsen oven for trægrænsen og kørte sydpå.		Vi kom ned under trægrænsen.

Stoppede ved Gavosjohka og fik fyldt vanddunken.		Og gik så rundt ned i elvlejet.

Blankpolerede klippeflader.		Ikke alle stentyper lader sig slibe af vandet uanset hvor mange år der går.

Jættegryder er her også. Denne var nok den største.		Og vandet er usædvanlig rent og klart - men ret så koldt. Så selv om forholdene bestemt var til en dukkert, så skulle man bare lige stikke hånden i vandet, så forsvandt lysten med det samme.