Årets første tur til Sverige gik - som sædvanlig - til Öland, for endnu en gang at nyde det helt fantastiske blomsterflor. Vi var afsted i ca 1 måned, hvoraf en uge blev brugt på besøg hos familie og venner på Sjælland og de resterende tre uger blev tilbragt på Öland. De mange dage gjorde, at vi rigtig kunne følge udviklingen af de forskellige blomster ved at besøge de samme lokaliteter flere gange. Vi startede vores Ölandsophold nede på den sydlige del af øen og tog derefter op til den nordlige ende af øen. Nedenfor kommer der så en kort, kronologisk oversigt over nogle af vores ture i år samt link til mere udførlige beskrivelser. Nedenstående tre links: Natur, Kultur og Andre oplevelser giver mere udførlige beretninger og flere billeder samt også nogle ture, der ikke er med i denne korte oversigt.
|
|||||
|
|||||
På vejen mod Öland valgte vi at aflægge Dalby Söderskog ved Dalby et besøg. |
|||||
Så kom vi til Öland Vi startede med at køre ned til Stora Alvaret ved Möckelmossen. Og her var der gøgeurter i brede mængder. Vi var dårligt kommet over muren og ind på alvaret får vi bogstaveligt talt vadede rundt i mængder af blomster, |
|||||
Efter et tip fra nogle, vi mødte på alvaret, tog vi en tur til Arontorp for at se Arons ros i fuldt flor. | |||||
Men Öland er jo også andet end blomster. Så vi var bl.a. også et smut i Degerhamn, hvor vi kiggede på Den geologiska trädgård, det gamle alunbruk og også lige var en tur nede på stranden ved de spændende klinter. | |||||
Det blev også til et besøg i naturreservatet Fröslunda sjömark og et besøg ved det gamle borganlæg Sandby borg. | |||||
Og så en dejlig, lang tur i det specielle landskab ved Skarpa Alby. | |||||
Så blev det til lidt mere kig på geologien ved et besøg dels ved Raukerne ved Byrum og dels på nogle store klippeskred på kystvejen syd for Byrum. | |||||
Så kom turen til to af de faste steder nemlig Horns kungsgård og den store eng ved Enerum. Begge steder blev vi mødt af et væld af blomstrende gøgeurter af forskellige arter. | |||||
Og naturligvis skulle vi også en tur i Trollskogen med bl.a. de sjove forvredne fyrretræer nede ved stranden. | |||||
Oppe på Norre udde blev det bl.a. også til en tur i et lille naturreservat: Getterum naturreservat. | |||||
Lindreservatet hører også med til de steder, der skal besøges, når vi er på Öland. Her blev vi mødt med et imponerende flor af mandelblom (på dansk: Kornet stenbræk). Der var så mange, at man kunne fornemme duften af mandler i luften. |
|||||
Så skete der noget med hukommelseskortet i kameraet, så de næste 4 dage har vi desværre ingen billeder. Her var vi ellers på flere spændende steder som Höganäs orde, Kesnäs, Gillberga og Persnäs kyrkväg. |
|||||
Det blev også til et lille besøg ved den gamle stenalderboplads og strandengene ved Södra Greda. Det var en blæsende dag, men solen skinnede. | |||||
Samme dag var vi også lige et lille smut i Halltorps hage for at se, hvordan den flotte, store gøgeurt Fruesko havde det. Det blev en lidt blandet fornøjelse. Se f.eks. bladet i midten af billedet. Læs resten af historien her. |
|||||
Det blev til endnu en tur på Norra udde bl.a. til fyret Långa Erik og strandengene, der var dækket af engelskgræs. | |||||
Vi skulle også endnu en tur på alvaret. Denne gang blev det så alvaret ved Vickleby. Et område hvor man har kontrasterne mellem de nærmest ørkenagtige og de mere frodige områder. | |||||
I år blev det så også til et besøg ved jernaldergården Skäftekär og "originalen" den gamle stormandsgård samt en tur i den nu næsten forsvundne thujaskov. | |||||
Så et sidste besøg i Horns kungsgård samt endnu et besøg i stenbruddet ved Gillberga. | |||||
Det sidste besøg på Öland blev en tur i Knisa mosse. Også her masser af blomster. Blandt andet den meget lille gøgeurt Pukkellæbe. Du kan se billeder af bl.a. den ved at klikke her. | |||||
Så drog vi tilbage til fastlandet, hvor første stop blev Brösarps södra backar. | |||||
Derefter kørte vi mod Simrisham, hvor vi besøgte Bäckhalladalen. Det er et område, som på mange måder minder om Öland både, hvad angår jordbundsforhold og sandelig også, hvad angår mængden af gøgeurter. |
|||||
Så - efter et par dages familiebesøg i København - sluttede vi vores sverigestur med et besøg i Snogeholm, medens vi ventede på, at det blev tid til at drage mod Ystad og færgen hjem. | |||||
Copyright © 2015 HUMLEDAL. All rights reserved |
|||||