EFTERÅRSFERIEN 2004

DAG 1

DAG 2

DAG 3

DAG 4

DAG 5

DAG 6

DAG 7

DAG 8

DAG 9

DAG 10

DAG 11

DAG 12

DAG 13

til kort over Öland 

Dagen startede fint med afgang fra Rønne mod Ystad i strålende solskin, men på vejen over Østersøen blev det mere og mere gråt i vejret. 

I Ystad kørte vi ad vej 9 mod Simrishamn, standsede for at proviantere i Hammenhög og fortsatte så via Simrishamn til Kivik.
Her skulle årets æblebillede – de 104 kvadratmeter æbler - besigtiges.

Årets motiv er Yin og Yang i røde og gule æbler. Det var da flot, men ikke så spændende som sidste år.

Videre gik det gennem det smukke bakkelandskab omkring Brösarp og så ud på E22 i retning af Kristansstad. Øst for Kristiansstad opdagede vi en afvisning til en Margerite-rute kaldet Humleslingan. Via den kom vi hurtigt frem til feriens første mål Kjugekull

Kjugekul er et højdedrag i den sydlige ende af Skånes største sø, Ivösjön.

På p-pladsen er der en stor infotavle om de spændende steder langs Humleslingan, som vi brugte lidt tid på at studere, inden vi begav os ind i området ad en af de markerede ture gennem området.

Sikke et landskab. Oversået med kæmpemæssige vandreblokke og med grundfjeldet blottet mange steder. Utroligt spændende sted, der er huler og jættegryder og masser af infotavler, der fortæller om stedets geologi og natur. I området er der også en udstilling, der yderligere uddyber emnet. En rigtig, rigtig flot oplevelse, der varmt kan anbefales.

 Vi nåede lige tilbage til bilen, inden de første regndråber begyndte at falde, vi fik noget mad og konstaterede i den forbindelse manglende strøm til køleskabet grundet en defekt sikring. Vi kørte på jagt efter en tankstation, der lå inde med en så stor sikring, og fandt da også én efter nogle forsøg. Så gjaldt det natkvarter, vi prøvede flere steder, men endte såmænd i halvmørke igen på p-pladsen ved Kjugekull.

 DAG 2 – 5/10

Medens vi spiste morgenmad, blev vi underholdt af et egern i træerne overfor, men løsrev os og fortsatte til feriens andet besøgsmål, slottet Bäckaskog.

Slottet ligger ikke ret langt fra Kjugekull. Oprindelig er det bygget som kloster af munkene fra Vä tildigt i 1200-tallet, efter reformationen har slottet tilhørt både danske og svenske adelsslægter, har været kongelig beboelse og er nu hotel og konferencecenter. Vi kiggede lige ind i slotsgården, inden vi begav os ud i den store park, hvor der blandt de kendte træarter også befinder sig flere usædvanlige af slagsen. Et, der på denne årstid gjorde opmærksom på sig selv, var en kaukasisk vingenød med de meget lange, hængende frøstande.

Vi sluttede besøget med en tur i læge- og krydderplanteafdelingen, hvor det sjoveste nok var en bemærkning ved kørvelplanten, at den også kaldtes Dansk kørvel, ”…fordi den var så almindeligt brugt i Danmark” – ja, så blev vi jo så kloge.

En afdeling med roser, stauder og sommerblomster viste mange spændende måder at kombinere disse planter på.

Vi fortsatte op langs Ivösjön, men blev afbrudt af et vejarbejde, så vi kom i stedet forbi Opmannasjön, hvilket da ikke gjorde noget, da her også var utrolig flot. Meget kuperet landskab. vi havde satset på at overnatte på en badeplads ved Vånga, men her var vejen også spærret, så i stedet fortsatte vi mod Näsum til en anden af Humleslingans seværdigheder Gudehagen, en samling bautasten og grave fra jernalder til kristen tid. Vi nåede frem, det så ikke så spændende ud, så vi fortsatte. Vi kom lidt på afveje, endte faktisk på en privat markvej. Fik en sludder med nogle lokale landmænd, som måtte flytte deres traktor for at vi kunne passere. Vi fik at vide, at hvis vi fortsatte videre ad vejen og over en gårdsplads, ville vi igen komme ud på offentlig vej i retning af Näsum, så det gjorde vi. Kort efter, at vi havde krydset gårdspladsen og kom ud på den rigtige vej, så vi en afvisning mod en badeplads. Vi drejede af, fandt den, men kasserede den som overnatningssted.
 

I stedet fandt vi et lille skovspor ikke så langt derfra, hvor vi kunne få bilen anbragt. Så gik vi en lang tur i området langs Ivösjön med udsigt ud til øen Enö.

DAG 3 – 6/10

 Vi havde en plan om en tur med den lille færge ud til øen Ivö, men i første omgang kørte vi til Olufsström. Her fik vi provianteret og kiggede også på avisernes vejrudsigter, der fortalte, at hvis vi ville slippe for regnbyger, så skulle vi længere nordpå. Hurtig beslutning, vi forlod Olufsström og kørte nordpå mod Ryd og Tingsryd, derfra østpå via Nybro og Bäckebo til Ålem. Det blev en flot tur, der stort set hele vejen var gennem blandet skov i flotte efterårsfarver og med solskin for det meste, en sand fornøjelsestur.

Vi fandt i stedet et skovspor på vejen fra Björnö. Sporet endte på en mark med udsigt til Kalmarsund. Bilen blev anbragt.

V i gik ned til vandet, hvorfra vi havde udsigt til i tusindvis af andefugle samt nogle svaner og gæs. Vi vendte tilbage til bilen, og medens vi lavede aftensmad kom der nogle jægere, der skulle ned og tynde ud i bestanden, hvorfor vi lige blev nødt til at flytte bilen, så de kunne komme forbi. Efter antallet af løsnede skud har de nu ikke haft den store jagtlykke eller været særlig grådige. 

DAG 4 – 7/10

Vi vågnede til strålende solskin. Antallet af andefugle ude på vandet var lige så stort som i går, og rundt om bilen sværmede i dusinvis af små guldsmede, så vi havde masser af underholdning til morgenmaden.

Dagens mål var Norra Kvills nationalpark. Vejrudsigten holdt ikke, hvad den lovede. Vi havde kørt hele turen i solskin, men da vi begav os ind i skoven, var det i let finregn, og solen var ganske forsvundet.

Norra Kvills Nationalpark er et meget kuperet område omkring en forkastningszone. Bevoksningen er overvejnde fyr og gran af anselig højde og alder. Flere af træerne er over 150 år gamle. Store dele har aldrig være udnyttet, så området betegnes som naturskov. Hele området er oversået med sten, mange af dem er meget store og alle dækket af forskellige arter af mosser og laver.

Det gav – måske også grundet det lidt grå vejr – en ganske særlig stemning. Da vi nåede op på toppen af forkastningen, brød solen igennem skyerne, hvilket gav nogle flotte lysvirkninger både i skoven og ud over det omgivende landskab. Vi passerede på tilbagevejen den anden og største af de to søer, der er i området og fandt tilbage til bilen.

Vi fortsatte langs reservatet og kom frem til en vejgaffel, valgte den venstre og endte kort efter bag en stor skovningsmaskine. Føreren af maskinen frarådede os at fortsætte, da vejen længere fremme var meget dårlig. Vi vendte og valgte så den anden vej mod Kvilleken.

Kort efter måtte vi holde tilbage, da en elgko og hendes kalv valgte at krydse vejen. Hvis man kigger godt efter, kan man faktisk godt få øje på dyrene inde mellem træerne.

Ikke længe efter fandt vi lige vores skovspor med den sædvanlige vendeplads, og flyttede ind for aftenen og natten.

DAG 5 – 8/10

 Vi vågnede til overskyet vejr med spredte glimt af solen, og kort efter, at vi havde forladt skovsporet, kørte vi gennem den første, kraftige byge. Vi kørte mod Vimmerby, fik provianteret og forlod byen ad vej 34 mod Målilla, hvor vi drejede af ad vej 138 og senere vej 125 over Fagerhult, Alsterbo og Läckebo og ud til E22 lidt nord for Kalmar. En helt igennem flot tur, det meste af tiden i solskin, der fik efterårsfarverne til rigtig at lyse op, ofte i kontrast til den mørke himmel. Sådan en gang gule birke, røde spidsløn og mørke graner med sol på mod en gråblå himmel er bare helt fantastisk smukt

Vi nåede Kalmar og drejede fra motorvejen og ud mod Ölandsbron, hvorfra vi kunne se, at det var regnvejr på den nordlige ende af øen, men solskin på den sydlige. Derfor satte vi kursen mod Stora Alvaret og p-pladsen ved Möckelmossen for at overnatte dèr.

Da bilen var parkeret på p-pladsen, gik vi en lang tur ind over Alvaret, en ganske anderledes oplevelse, end da vi var her i foråret, barsk over al måde, men storslået.

Vi fik en flot solnedgang, medens vi gik tilbage til bilen og aftensmaden.

DAG 6 – 9/10
 

Vi vågnede til gråvejr og tog det stille og roligt, medens det langsomt klarede op nordpå. Ved middagstid forlod vi p-pladsen og kørte nordpå.

Første mål var Odens Flisor på vejen mellem Sättra og Högsrum. Vi fandt dem, to store, flade Ölandssandsten stillet på højkant, hvorfor vides ikke, men sagnet vil vide, at Odin engang bandt sin hest til stenen, der den gang var hel, hesten rev sig løs, og stenen revnede således, at der blev de to, vi ser i dag.

Ikke langt fra Odens Flisor ligger der et stort område med grave fra en meget lang periode. Der er skibsætninger, firkantede, trekantede og runde, stensatte gravfelter (røser) samt en masse brandgrave. Den meste spektakulære er en stor skibssætning kaldet Noahs Ark, meget smuk og særegen i formen og speciel ved, at der er tværgående stensætninger, der – måske – markerer spanter eller tofterne til roerne.

Vi fortsatte – for øvrigt i flot solskin – mod nord til Bredsättra, hvor vi drejede ud mod kysten til Kapelludden. Her ligger helt ude på kanten af Østersøen ruinen af S:ta Birgittas Kapell fra 1200-tallet. Kun østgavlen og noget af murene står tilbage. Kapellet er et af Sveriges største og unikt i den forstand, at hele kapellet er bygget på en gang og ikke som sædvanlig ændret eller udvidet. I middelalderen har der været en vigtig havn på stedet med udskibning af sten, heste og smør. Senere kom også sildefiskeriet til. I nærheden af kapellet står der et meterhøjt stenkors af betydelig ældre dato end kapellet, formentlig anvendt i forbindelse med andagter før kapellet blev opført. Selv om solen skinnede på Kapelludden, var der barsk med en meget frisk vind, så det var rart igen at komme tilbage til bilen.
 

Vi fortsatte til Löttrup og derfra videre til Byrum, hvor vi satsede på at overnatte samme sted som i foråret. Det var der heller ingen problemer i. Vi fandt stedet, fik bilen anbragt og gik en tur langs stranden, mens vi kiggede på de mange fossiler i Ölandsstenen som kysten består af.

Igen var vi heldige, vi var lige kommet tilbage til bilen, så begyndte det igen at regne. Køligt er det også. 

DAG 7 – 10/10

Vi fik en fin formiddag ved Raukerne, men hen mod middagstid skyede det til, og en enkelt regnbyge fik vi da også på vej mod dagens første mål: øens nordligste punkt Norra Udde.  

Her ligger fyrtårnet, Långa Erik.

Her parkerede vi i solskin og gik den lille tur rundt om pynten. Det blæste rigtig godt, og bølgerne, der brød ind mod kysten, viste tænder. Flot var det, men rævekoldt, så igen var vi glade for at vende tilbage til bilen. 

 Vi fortsatte via Grankullavik til den anden nordspids: Ölands nordvästra udde med Trollskogen. Her var der en kæmpestor p-plads også den var forsynet med forbud mod al form for overnatning af campingvogne og autocampere. Måske forståeligt om sommeren, men kunne man ikke gøre det tidsbegrænset? Der ville jo ikke være noget i vejen for at overnatte sådanne steder på denne årstid, hvor pladserne jo ligger mere eller mindre ubenyttede. Nå, men vi parkerede og begav os på vandring i Trollskogen – en ca. 5 km lang tur rundt langs kysten af odden. 

Den første del er gammel fyrreskov med nogle gevaldigt høje og tykke fyrretræer. Jeg kunne kun nå halvvejs rundt om stammerne i brysthøjde. Vi passerede også Ölands ældste egetræ med en meget knudret, næsten hul stamme. 

Ude på kysten ligger så den del af skoven, som vel har givet skoven navn. Her vokser nogle sære, krogede fyrretræer med de mest besynderlige former. De voksede efter princippet først lidt den ene vej og så lidt den anden vej, så lidt op og så lidt ned. Spændende sted. 

Her ude på kysten ligger også vraget efter en stranding i 1700-tallet. Solidt tømmer, men altså ikke solidt nok til at møde kysten i stormvejr. Videre gik turen gennem et område med en masse gravrøser. Her var fyrretræerne aldeles overbevoksede af vedbend. Turen sluttede med en vandring langs strandenge, hvor køerne græssede i læ og sol, og med udsigt til Långa Erik på den anden side af vandet. 

Vi vendte tilbage til p-pladsen, hvor der for øvrigt ligger et ganske utraditionelt naturum opbygget af små hytter, der hver for sig omhandler et specielt emne inden for geologi, flora og fauna på Öland. Det var desværre lukket på denne årstid.

Vi forlod Trollskogen, og efter at have fundet og benyttet en tankstation satte vi igen kursen mod Byrum og overnatningsstedet dèr med udsigten til Blå Jungfrun ude i Kalmarsund. Her var der blæsende, overskyet og koldt - blot 5 grader. 

DAG 8 – 11/10

Vi vågnede til en blæsende dag med skyer og spredt sol. Men i løbet af formiddagen klarede det op, og vinden lagde sig også i løbet af dagen. Vi forlod stedet ved middagstid og kørte sydpå mod Äleklinta ude ved kysten. Vi passerede den lille bebyggelse med en lille havn og fortsatte til en p-plads lige nord for byen med parkering på eget ansvar af hensyn til de fritgående kreaturer i området.

Også her er der den specielle naturtype ”alvar” helt ud til kysten, hvor det går lodret ned og blot efterlader en smal strandbræmme i vandkanten. Det første stykke gik vi oppe på kanten – det kaldes her på Öland for landborgen.  

Senere fandt vi vej ned til stranden, gik resten af vejen nede og kunne se de forskellige, geologiske aflejringer i kystklinten med Ölandssten øverst i et ca. 5 m tykt lag.

Vi kiggede selvfølgelig også efter diverse forsteningenr og så virkelig mange f.eks. meget store trilobitter.

Vi sluttede vores tur i et malerisk, gammelt og forlængst nedlagt fiskerleje Bruddesta, hvor man har restaureret de gamle fiskerboder opført i Ölandssten og med skifertag. Tilbageturen forgik oppe på landborgen, hvor mange nu nedlagte stenbrud viste, hvor man tidligere har hentet materialerne til de mange huse og stengærder, som man ser overalt på øen. 

 Vi forlod stedet og kørte til Borgholm. Her sidst på eftermiddagen virkede byen nærmest uddød, men butikkerne var da åbne, så vi fik, hvad vi behøvede – og lidt til, da det første vi mødte i butikken var en stor montre med diverse kager og andet bagværk.

Så forlod vi Borgholm og fortsatte sydpå mod vores gamle overnatningssted ved Gråborg. På turen mellem Borgholm og Färjestaden fik vi det store naturskuespil, som en flot solnedgang er. 

Det er koldt. Da vi ankom til Gråborg, var temperaturen nede på frysepunktet, så vi var glade for gasovnen. Det er helt klart, så vi har den smukkeste stjernehimmel at kigge op på. 

DAG 9 – 12/10

 Temperaturen har i nat været ned på minus 4 grader. Til gengæld slog vi øjnene op til en strålende, blå himmel og masser af sol, som snart fik bilen varmet op godt hjulpet af gasovnen.

Vi forlod Gråborg og kørte igen mod Borgholm, dog ikke byen denne gang, men ruinen af slottet Borgholm. Vi har jo kørt forbi mange gange, så nu ville vi også kigge nærmere på den.

Vi var heldige. Normalt er ruinen lukket på denne årstid, menpå grund af nogle udgravninger i området var der stadig åbent. Det er stort, et meget ambitiøst bygningsværk, som da heller aldrig nåede at blive fuldført, før det mistede sin betydning og blev forladt. Man bliver imponeret over den teknik, de gamle stenmestre har besiddet til konstruktion af mure, hvælvinger og portaler.

Da borgen fungerede, har der ligget en bebyggelse rundt om borgkomplekset, og en af kustoderne fortalte, at lige meget hvor man gravede i området, fandt man spor fra fortiden. Man har fundet mange hustomter, en kirke med kirkegård har der også været. Den igangværende udgravning skyldes planerne om opførelse af en ny informationsbygning. Her kunne vi ved selvsyn se, hvor tæt husene har ligget omkring slottet. 

 Vi sluttede vores besøg ved Borgholm med en travetur i området omkring slottet, hvor også den svenske konges sommerresidens Sofiero befinder sig. Parken her var dog ikke åben.

Så kørte vi til byen Borgholm og fik fyldt vores lagre op, dog ingen kager, da vi stadig har på lager fra i går. Fra Borgholm kørte vi sydpå mod Eriksöre lidt syd for Färjestaden. Vi skulle finde en runesten - Karlevistenen. Efter et par forgæves forsøg fik vi hjælp hos en lokal, der fortalte os hvilken vej, vi skulle køre – vi var ikke kommet langt nok. Så fandt vi den. Den er speciel ved sin meget lange runeindskrift samt en mystisk tekst med latinske bogstaver.

Så satte vi igen kursen mod Alvaret og p-pladsen ved Möckelmossen,

hvor vi endnu en gang fik en flot og farvestrålende solnedgang.

DAG 10 – 13/10

Igen stod vi op til strålende sol, men også en frisk vind. Øen lever op til sit navn: Solens og vindens ø.
Ved middagstid tog vi afsked med Alvaret og Öland og kørte over Ölandsbron og derefter nordpå ad E22, til vi nåede afvisningen til vej 125.
Den fulgte vi et langt stykke i retning mod Vetlanda. Turen var da også flot i dag, men farverne har ændret sig, siden vi kørte her sidst. Der er ikke længere de knaldgule og knaldrøde farver, nu er der blot afdæmpede gul/orange/brunlige farver. 

Vi forlod vej 125 ved afvisningen til Trollebo, hvor vi skulle finde en ravin. Der var ingen skiltning, men det lykkedes alligevel at finde ravinen. En infotavle fortalte os, at ravinen havde navnet Helvetets Håla.

Det var helt tydeligt, at det ikke var en af de mest overrendte seværdigheder, lidt synd, for sikke en ravin! – ca. 30 m dyb, med lodrette sider og et lille vådområde i bunden, men lidt svær at overskue på grund af bevoksning og også på grund af det efterhånden svindende dagslys. 

Vi forlod stedet og fortsatte mod Vetlanda for at få fyldt noget brændstof på bilen, og så skulle vi igen finde et sted at overnatte. Dette fandt vi på vejen mellem Lemmhult og Trollebo, et skovspor med en plads med udsigt ned over et dalstrøg, så her holder vi under en skyfri stjernebestrøet himmel med en temperatur lidt over frysepunktet.

DAG 11 – 14/10

Endnu en gang vågnede vi til sol, men ikke til sommer. Det er frostvejr udenfor, og der er rimfrost på jord og træer og rimtåge nede i sænkningen – utroligt smukt med sol på.

Vi forlod stedet og kørte via Korsberga og Myresjö ud til vej 127 og derfra mod Sävsjö. Her stoppede vi for lige at kaste et blik på endnu en ruin, nemlig borgen Eksjöhovgård, der ligger malerisk anbragt i søen i udkanten af Sävsjö.

Efter grundigt at have beset denne mere overskuelige ruin fortsatte vi gennem Sävsjö og Vrigstad til Nydala. Her forlod vi vej 127 og kørte igen ad småveje ned langs østsiden af søen Ruska, indtil vi blev stoppet af et vejarbejde, som sendte os på skovtur af en masse små grusveje gennem et dejligt landskab. Langt om længe nåede vi ud til vej 27 ved Hörda. En flot tur, masser af sving og bakker og flot efterårsskov – og så i solskin!

Vi fortsatte ad vej 27 mod Alvesta nu i tiltagende skydække og fandt her vej 126 og derefter vej 23 til Hässleholm. Derfra gik det ad vej 21 mod Klippan og så ad vej 108 til Ljungbyhed og videre ad vej 13 mod Röstånga. Målet var en tidligere brugt overnatningsplads ved Jällabjär, som vi da også nåede i skumringen. Her er ganske lunt sammenlignet med de tidligere aftener – hele 6 graders varme. 

DAG 12 – 15/10

 Det var stadig gråvejr, da vi vågnede, men tørt. Vi forlod p-pladsen og de mange får, som ikke havde forstyrret vores nattesøvn, og kørte mod Hörby for at proviantere. Så fortsatte vi ad diverse småveje videre sydpå mod E65 mod Malmö. Medens vi kørte mod Malmö og Øresundsbroen, kiggede vi efter mulige overnatningssteder på diverse rastepladser uden dog at finde noget.

Dagens mål var et familiebesøg i det københavnske.

Ved 23-tiden forlod vi København, kørte igen østpå over broen og videre mod Ystad. Vi satsede på at overnatte på rastepladsen lige før Ystad, men da vi nåede den, syntes vi alligevel at trafikstøjen var lige i overkanten, så vi fortsatte gennem Ystad og ud ad vej 9 langs kysten.

Her fandt vi et godt sted på en af p-pladserne nede ved stranden, hvor der var mere stille, fredeligt og mørkt, så nu kan vi falde i søvn til lyden af bølgerne og regnen, der nu igen drypper dels fra himlen og dels fra fyrretræerne, vi holder under. 

DAG 13 – 16/10

Da vi vågnede til en grå morgen, kunne vi mellem et par klitter se ud på Østersøens bølger med hvide toppe. Men inden vi forlod pladsen, var vinden løjet af og de hvide toppe forsvundet. Vi havde jo ikke lige frem travlt, var jo lige i udkanten af Ystad og skulle blot ind til havnen

 Vi kørte ind på havneområdet, der var mange biler med fra Bornholm – det har jo været efterårsferie. Til gengæld var vi kun en halv snes biler, der havde valgt denne afgang, så der var god plads ombord og i restauranten, hvor vi var så heldige at kunne nyde et par fortrinlige pariserbøffer på turen hjem.

Copyright © 2011 HUMLEDAL. All rights reserved