Brug linkene herunder for yderligere information

Fjeldvandring.
At vandre i fjeldene er en fantastisk måde at møde fjeldnaturen og kulturen på. Det er også en mulighed for at stresse af fra hverdagen. Der findes ture for alle og enhver. Der er ture for børnefamilien eller for den som aldrig har været i fjeldet tidligere. For disse to kategorier anbefales at man starter fra en fjällstation eller en stugby i fjeldet. Herfra kan man så foretage selvstændige dagsture eller følge med på guidede ture. Når man så får mere erfaring kan man følge de markerede stier i fjeldet. Mange har sikker hørt om Kungsleden, men det er langt fra den eneste.

I den svenske fjeldverden findes mange vandrestier. I dag består det statsligt kontrollerede stistystem af knap 6000 km stier. Disse består af både sommer-, vinter- og scooterstier. Dertil kommer ca 2500 km private stisystemer typisk omkring småbyer og turistanlæg. Disse passes af kommuner, turistforeninger og private foretagender.
De markerede sommerstier er afmærket i terrænet med opretstående eller farvemærkede sten, vejviserskilte eller stolper.

Stisystemet tilbyder en varieret natur med alt fra højfjeld med milevid udsigt til tæt birkeskov med frodig underskov. Med andre ord, her er stier til alle kategorier at vandre, fra nybegyndere til den mere erfarne.

Men vær opmærksom på, at naturen er meget større, end vi normalt er vant til fra en tur i en dansk bøgeskov. Det kræver opmærksomhed at gå i fjeldet. Til gengæld får man så også en masse pragtfulde oplevelser og indtryk med sig hjem. Mangel på omtanke kan give stærkt ubehagelige oplevelser og i yderste konsekvens være livsfarlig. Så brug hovedet lige så meget som benene. Der kan være meget langt til en hjælpende hånd.

Vandreture

Planlægning

At bo i fjeldet

Kommunikation

 Fjällkartan

 Midnatssol

 Råd til sommerturisten

 Påklædning

 Kompas

 Kompasgang

 Pejling

En fjeldtur begynder hjemme

Her studerer du fjeldkortet og følger den tur du har  tænkt at vandre.
Her laver du pakkelisten, prøver tøjet, og går støvlerne til.
Husk også at checke konditionen. Dårlig fysik kondition kan ødelægge selv den mest lovende tur.

Planlæg din fjeldtur realistisk ud fra dine forudsætninger. Det behøver ikke at være en flere dages tur med telt og sovepose. Man kan sagtens opleve fjeldene og naturen ved enten at bo på en fjällstation eller hvis man er i campingvogn eller autocamper at finde et sted at holde og så foretage dagsture ud derfra.

Man kan købe meget smart udstyr, men prøv lige at kigge gemmerne igennem og se, om der ikke skulle være noget brugbart i skabe og skuffer. Spar dog ikke på ting som kan gå hen og blive livsvigtige som f.eks.godt regntøj og ordentlige støvler.
Skal du overnatte i telt, skal du have et godt telt og en god sovepose.

Alt dette skal så pakkes i en rygsæk. Og husk du skal selv bære det hele. Undgå derfor alle disse "godt-at-have"-ting. Husk der skal også være plads til noget mad. Fjeldvandring giver appetit, og man behøver mere energi, end når man er hjemme.

Som kuriosum kan du jo lige kigge på denne her: Pak let...aldrig i livet

Overnatning i fjeldet
Overnatning i forbindelse med længere ture i fjeldet kan foregå på flere måder.
Dels er der på mange markerede sommerstier med passende afstand - dagsmarch - anlagt overnatningsmuligheder. Det kan være alt fra vindskydd (shelter) til små eller større hytter eller bemandede fjällstationer.
Dette bør naturligvis undersøges hjemmefra, hvis man agter at benytte sig at disse muligheder.
Alternativet er at medbringe telt og sovepose. Her skal man være opmærksom på, at der visse steder i nationalparkerne gælder teltningsforbud.

Kommunikation
Du kan godt tage mobilen med, men regn ikke med at den fungerer overalt.
Det er mange steder i fjeldet, hvor den ikke virker, dels fordi fjeldene skygger for radiosignalet og dels fordi sendemastnettet slet ikke er udbygget i disse områder.
Nødtelefoner findes flere steder langs de markerede stier. Disse steder fremgår bl.a. af Fjällkartan.

Kortmateriale
Kort og kompas er nødvendigt udstyr, når man bevæger sig i fjeldet. Også selv om man følger en markeret sti.
Vejret kan pludselig skifte fra strålende solskin til tæt tåge eller kraftigt regnvejr, hvilket gør, at man ikke længere kan se den næste markering i terrænet.
Det kort der skal bruges er det svenske Fjällkartan i målestok 1:100 000 - altså at 1 cm på kortet svarer til 1 km i terrænet. Kortene er meget detaljerede med angivelse af stier, broer, overnatningsmuligheder mv. Her kan man også se, hvor der er renhegn og hvor samerne har deres sommerlejre. Og så er der naturligvis højdekurver, så man er forberedt på terrænets udseende.
Fra 2006 er man begyndt af udsende en ny udgave af Fjällkartan i målestok 1:50 000 - 1 cm svarer til 500 m, hvilket betyder, at man nu skal have dobbelt så mange kort, da de jo så kun dækker det halve område i forhold til de gamle.

Udenfor fjeldområderne kan man benytte Terrängkartan (skala 1:50 000), som dækker hele landet undtagen det indre Norrland - som jo dækkes af Fjällkartan. Disse kort viser veje og stier, bebyggelse og urørt natur, fortidsminder og kulturhistoriske bygninger mm.

Kortene kan bl.a. fås hos www.lantmateriet.se

Her kan du se, hvornår der er midnatssol i de forskellige dele af nordsverige

Hvornår skal man så tage af sted?

Ingen sommer ligner nogen anden. Snesmeltningen forekommer på meget forskellige tidspunkter.
Men generelt kan man dele sommeren ind i tre perioder:

Fra midsommer - midten af juli
Her er der mulighed for at opleve midnatssolen, fugle og de tidligste blomster. Der er sandsynligvis fortsat meget høj vandstand på grund af snesmeltning. Myggene dukker også op omkring midsommer.

Fra midten af juli - slutningen af august
Blomstringen er rigest i juli men fortsætter med de sent blomstrende ind i august. Myggene er færre til gengæld dukker knotten op. Efter vor mening meget værre end myg.
Det bliver mørkere om aftenen. Der er erfaringsmæssigt flest vandrere i fjeldene på denne tid.

Slutningen af august - midten af september
Det bliver køligere med høj klar luft når vejret er godt. Naturen eksploderer i farver. Det er som regel mere tørt end midt på sommeren. Aftenerne er mørke og kan også være kølige. Der er risiko for tidlig sne. Vi har da mange gang oplevet frostgrader fra midten af august.

Pålædning
Det vigtigste ved påklædningen er at holde sig varm og tør. En kombination af regn og blæst virker utroligt afkølende. En vind- og vandtæt jakke, som samtidig slipper kropsvarmen ud er at foretrække, da man så kan nøjes med den ene jakke.
Vær opmærksom på, at det selv om sommeren kan være nødvendigt med en ekstra varm fleecetrøje. Som sagt det kan være koldt og blæsende oppe i fjeldet.
I stedet for t-shirt kan vi varmt anbefale svedtransporterende undertøj. Sådan en bluse under en god skjorte er ikke noget ringe udstyr.

Det er også utroligt vigtigt at have noget ordentlligt fodtøj. Er støvlerne ikke i orden får man vabler.
Da de færreste mennesker i dag går 5-8 timer hver dag, så kan du roligt regne med, at når man når til aftenen så kan man godt mærke sine ben og fødder.
Den svenske fjeldverden er generelt ganske fugtig, hvorfor man godt kan regne med en våd sok ind i mellem, så husk et par ekstra sokker i rygsækken.

Til længere ture skal rygsækken nok være på en 50-75 liter, afhængig af om man skal telte eller baserer sig på anden overnatning.
Til dagture er en rygsæk på 25-30 liter tilstrækkelig. Den skal dog gerne være i samme kvalitet som de store rygsække, det vil sige gerne med ramme og hoftesele og også med polstrede brede skulderremme.

Brug af kompas
Husk at jerngenstande får kompasset til at vise forkert, så hold kompas og metal på afstand af hinanden.

Kompas uden kort
Er du ude i ukendt terræn, er det godt at kigge på kompaskursen af og til. Når du på et eller andet tidspunkt skal tilbage igen, skal du så blot gå modsat den kurs, du brugte på udturen.
Er du gået ud i nordnordøstlig retning, så har du god mulighed for at komme tilbage til udgangspunktet, hvis du går mod sydsydvest.

Kompas og kort

Her ser du et kompas med forklaring af de forskellige dele. Husk at holde kompasset vandret når du bruger det, ellers kan kompasnålen komme til at "hænge".

At læggge en kurs

Hvis du skal gå i terræn, hvor der ikke er stier, er det rart at have en kompaskurs at gå efter.
Sådan udtager du en kompaskurs, for at sikre at du kommer i den rigtige retning (se A-B på nedenstående figur)

1. Start med at orientere kortet rigtigt i forhold til verdenshjørnerne. Læg kompasset på kortet parallelt med kortets sider og drej så kortet indtil kompasnålen peger mod nord.
2. Læg kompasset på kortet så siden af kompasset følger linien mellem A og B, og marchpilen peger mod det punkt du vil frem til (B) og kanten af kompasset (linealen) følger linien A-B
3. Drej kompashuset indtil linierne i kompashusets bund (kompasmeridianernene) er parallelle med kortets meridianer, og den tegnede nordpil i kompashusets bund peger mod nord (opad på kortet).

Nu har du fundet den retning du skal gå, så hold fingrene fra kompashuset. Kursen aflæser du på kompasset i retning af marchpilen. Noter evt kursen, hvis kompashuset ved et uheld skulle blive drejet.

1. Hold kompasset op foran dig, og drej dig selv indtil den bevægelige nordpil dækker den tegnede nordpil i kompashuset, og den røde ende af den bevægelige nordpil peger mod nordmærket N i kompashusets kant.
2. Marchpilen angiver nu den retning du skal gå, for at komme til punkt B.

Du skal nu til at gå kompasgang. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt at følge med på kompasset hele tiden, mens du går. Normalt vil du finde et karakteristisk punkt fremme i terrænet og gå efter det. Ligeledes er det ikke altid det letteste eller hurtigste at følge kompaskursen. Er retningen vist over et bjerg, kan det måske bedre betale sig at gå uden om. Tilsvarende hvis retningen går over et større vand!
Går du uden for mærkede ruter, lønner det sig at opdele turen i kortere stræk, hvor der efter hvert stræk tages ny kompaskurs.

Husk dog engang imellem at kontrollere, at du er på den rigtige kurs.

Hvis du ikke ved, hvor du er på kortet – og det i øvrigt er klart vejr – kan du ved hjælp af pejling (krydspejling) finde frem til din position.

Fremgangsmåden er følgende:

1. Du skal finde to markante formationer i terrænet og på kortet, der ikke ligger for tæt på hinanden (ca. 90 graders spredning vil være godt). Det kan være en brat klippevæg, en sø eller lignende karakteristiske kendingsmærker.
2. Sigt kompassets marchpil mod det ene kendingsmærke og drej kompashuset, så kompasnålen står over nordpil og linier i bunden af kompashuset.
3. Læg kompasset på kortet, så nordpil og linier i bunden af kompashuset ligger parallelt med nord/syd-linierne på kortet.
4. Træk kompasset, således at kompassets lineal (kompassets kant) rammer kendingsmærket på kortet og træk en blyant-streg langs med kanten.
5. Samme procedure gentages med det andet kendingsmærke i terrænet.
6. Der hvor de to blyantstreger krydser hinanden, er den position du befinder dig på.

Myg, knot og andet flyvende dyreliv

Når man færdes i fjeldet, kan det ikke undgås, at man kommer i kontakt med disse irriterende flyvende væsener. Myggene er - efter vores mening - nok de værste på grund af lyden. Knotterne eller mitter, som de hedder på dansk, er mange gange værre. De er ganske små - blot et par millimeter, men optræder altid i store sværme, De bider, trænger ind i øjne og ører, sætter sig overalt.
Vores middel mod disse irriterende skabninger er midlet AUTAN PLUS som spray. Vi har prøvet mange forskellige, men ikke noget bedre og så virker produktet mod alle for for sugende og stikkende insekter inklusive flåt. Dem møder man nu ikke nogen af I fjeldet, men vi kommer jo også rundt I naturen mange andre steder.

Så har jeg lige læst om et nyt insekt, som kan være ganske ubehageligt at møde.
Det drejer sig om en humlebilignende flue, som snylter på elge. Den drægtige hun sprøjter levende larver ind I elgens næsebor, hvor larverne så snylter på elgen.
Er man så uheldig at møde sådan en, og den opfatter ens øjne som næsebor på en elg, ja så kan man altså risikere, at få en ladning små millimeterstore larver sprøjtet ind I øjnene. Risikoen er ikke særlig stor. Der kendes fra litteraturen blot nogle få eksempler.
Rådet er, at hvis sådan en flue stopper op i luften og står og svirrer foran ens ansigt, så er det om at komme I gang med at vifte damen væk. Skulle man "komme til" at tage livet af den, har man formentlig reddet en elg fra nogle ubehagelige måneder.

Den ser sådan ud og er ca 2 cm stor:    

Copyright © 2011 HUMLEDAL. All rights reserved