Naturoplevelser - SILVERVÄGEN - sommer 2014
Tilbage til øvrige naturoplevelser
|
Så nåede vi til Silvervägen, hvor det blev til adskillige ture af kortere og længere varighed forskellige steder på den del af Silvervägen, som vi besøgte i år, det vil sige en strækning på ca 20 km regnet fra den norske grænse. Den første tur blev mestendels brugt til at nyde udsigter og kigge på den righoldige flora. |
||
Et ret let gået landskab | Udsigt mod Skärrim | |
Laplands troldurt |
Masser af gule fjeldvioler |
|
Rypelyng / Fjeldsimmer | Afblomstret rypelyng | |
Ved bredden af en lille sø var der mængder af blåklokker |
Bunker af Kong Carls scepter |
|
|
||
Vi nåede op på kanten |
Herfra er der en flot udsigt ned i et dalstrøg og med de norske fjelde i baggrunden |
|
Men der skal også være tid til bare at sidde og nyde | Jo - her er dejligt | |
|
Silvervägen - 2. tur - Vandfaldstur
Så oprandt dagen, hvor jeg skulle ind til et vandfald, som vi har set langt inde i fjeldet de gange, hvor vi har været oppe ved toppen af vandfaldet i Suonerjågåtj. Turen startede nede fra vejen ved Vejstationen i Miergenis. Turen startede med, at jeg gik over hængebroen, der krydser Miergenisjåhka og derefter op gennem birkeskoven. |
||
Så kommer der et strækning dels med et vådområde og dels med noget af der irriterende buskads af tæt krat af polarpil, som er ret så vanskeligt af komme igennem. |
||
Så passerede jeg trægrænsen, og når jeg vendte mig om, havde jeg en flot udsigt ned over området, jeg havde passeret. Kiggede jeg fremad, så jeg op mod kanten af højsletten. |
||
Da jeg nåede op til kanten, fandt jeg ud af, at der var endnu en stigning. Her viste det sig,at den nemmeste måde at forcere dette stykke på, var at gå op over en snefane. Men så var jeg da endelig helt oppe på den vidtstrakte højslette, hvor jeg kunne ane vandfaldet langt fremme. |
||
Heroppe var det let at gå, ingen større hindringer på vejen frem mod vandfaldet. I området lå der også en mængde spændende stenformationer og også en meget stor vandreblok. |
||
Jeg kunne nu tydeligt høre bruset fra vandfaldet, og efter passage af endnu en spændende klippeformation nåede jeg frem til vandfaldet. |
||
Larmen var ganske voldsom. Vandfaldet, der delte sig i flere vandfald på vejen ned, var vel ialt ca 25 m højt. |
||
Efter at have tilbragt nogen tid ved vandfaldet, indledte jeg tilbageturen, hvor jeg forsøgte at gå langs elven frem til vandfaldet i Suånerjågåtj. Det lod sig ikke gøre, for også her kom jeg ind i et meget tæt og næsten mandshøjt pilekrat, hvorfor jeg måtte op på et lille højdedrag frem mod vandfaldet. |
||
Ad det lille højdedrag nåede jeg så frem til toppen af vandfaldet i Suånerjågåtj. Herefter fulgte jeg så vandfaldet med mod udløbet i Mierkenisjåhka. |
||
Jeg forlod vandfaldet og gik så gennem birkeskoven ned mod Mierkenisjåhka, som jeg fulgte tilbage til hængebroen - en dejlig oplevelse rigere, som jeg har drømt om i flere år. |
||
Besøgt 25/7-2014 |
Vores tredje tur blev en tur i området nede i nærheden af Junkerälven, hvor vi valgte at gå ind i området sådan at vi havde udsigt - når det altså lod sig gøre - til det mægtige vandfald inden ved Bærgna. |
||
Det gik op og ned |
||
Og der er altid endnu en skråning, som man skal op over |
Men udsigterne fejler ikke noget |
|
På et tidspunkt, da vi kiggede ind mod Bærgna, opdagede vi nogle sorte prikker oppe i sneen. |
Med godt med zoom på kameraet lykkedes det at få et billede af en stor flok rener, der havde søgt tilflugt for myg mv oppe i sneen. |
|
Op over endnu en stigning. |
Og så var der pludselig kig ned i et dybt dalstrøg med en stor sø. |
|
Også heroppe fra var der flotte udsigter i alle verdenshjørner |
Herfra returnerede vi så mod bilen, Men også her skulle vi have "fornøjelsen" af en gang pilekrat. |
|
På vejen tilbage stødte vi på en del multebær. Desværre manglede de lige en 14 dages tid i at være modne. |
Poselæbe |
|
Besøgt 26/7-2014 |
Den fjerde tur i området tog sit udgangspunkt fra rastpladsen ved Kuolitse, hvor jeg først fulgte stien ind mod Seldutvagge, men ret snart drejede fra og vandrede ind i terrænet og op mod fjeldsiden, hvor jeg i det fjerne kunne se nogle af disse store, glatte stenflader, der er så behagelige at gå på. På vejen op ad fjeldet var der en flot udsigt tilbage mod rastpladsen og søen Guoletsjaure. |
||
Vejen op gik gennem et ret stenet område, og også her var der da spændende kllippeformationer. |
||
Men jeg kom op til de store glatte flader. I området heroppe er der rigtig mange småsøer, der ligger og gemmer sig. |
||
|
||
Men her var også nogle gevaldige stenblokke, som der i hvert fald ikke var nogen, der havde pillet ved selv om den ene godt nok så konstrueret ud. |
||
Jeg passerede også et område hvor der var en flot marmoråre og masser af små stykker løsrevet marmor. |
||
Efter at have travet rundt heroppe på plateauet i et stykke tid, begyndte jeg så nedstigningen. Den gik fra det ene højdedrag ned gennem et dalstrøg. Så op på et højdedrag igen og så atter ned i næste dalstrøg. Men ganske langsomt kom man da længere og længere nedad. For enden af et af dalstrøgene var der en flot udsigt til fjeldet Skärrim. |
||
Jeg kom ned i det nederste dalstrøg og gik ned til elven, som jeg så fulgte hen til rastpladsen, hvor det var muligt at krydse den uden de store problemer. |
||
|
Den femte og sidste tur på Silvervägen fandt sted med udgangspunkt fra de store p-pladser ved grænsen mellem Sverige og Norge. Her havde jeg - endnu en gang - spottet et vandfald, denne gang højt oppe på fjeldsiden på den norske side af grænsen. Den første del af turen var lidt træls, da den foregik gennem noget birkeskov med en meget høj og tæt bundbevoksning, der gjorde, at det var svært at se, hvor man satte fødderne.. |
||
Men jeg kom ud af urskoven og kunne høre og snart efter også se de første vandfald i en meget lang række. Herfra var det så bare at følge elven opad. Der var flere større og mindre tilløb til elven undervejs opad. |
||
Mange steder havde vandet skåret sig dybt ned i fjeldet, og et andet sted havde naturen lavet en flot konstruktion. |
||
|
||
|
||
Så skulle man bare ned igen - igen blev det noget med op ad mindre fjeldrygge og ned gennem nogle dejlige dalstrøg. |
||
Så nåede jeg endelig atter ned under trægrænsen og skulle igen slås med vegetationen, inden jeg nåede frem til et lille hus, der havde en fin vej, der førte ud til Silvervägen. Ganske rart, da det nu havde givet sig til at regne ganske pænt. |
||
Så snart efter var jeg - godt våd - tilbage i bilen. |
||
Besøgt 28/7-2014 |
Copyright © 2014 HUMLEDAL. All rights reserved