Naturoplevelser mv - sommer 2014

Naturoplevelser - sommer 2014

Måryd	Flatruet	Vildmarksvägen 1. tur
Vildmarksvägen 2. tur	Vildmarksvägen 3. tur	Vildmarksvägen 4. tur
Vildmarksvägen 5. tur	Umbukta (Norge - tæt på den svenske grænse))	Silvervägen 1. tur
Silvervägen 2. tur - Vandfaldstur	Silvervägen 3. tur	Silvervägen 4. tur
Silvervägen 5. tur	Pessisjåhka	Ekopark Leipipir 1. tur
Ekopark Leipipir 2. tur	Åsen / Rapatjärn / Hornavan v/ Arjeplog	Åsen / Hornavan v/ Arjeplog
Vildmarksvägen 6. tur	Vildmarksvägen 7. tur	Vildmarksvägen 8. tur
Över Randsjön v/ vej 84	Rotensugnet	Knuthöjdsmossen
Järavallen	Dalby stenbrott	Öland

Måryd

Turens første travetur fandt sted i området ved Måryd. Vi kom hertil forholdsvis sent på dagen, så det blev til en aftentur i rigtig flot vejr rundt om og forbi tre af Boijsens dammar. Vi startede nedefra og fulgte så - mere eller mindre det lille vandløb, der forbinder de små søer i området. Her var stille og svært at forestille sig, at ikke langt væk var der byer og landeveje med trafik. Besøgt: 9/7-2014

I den nederste og største af søerne var der lidt røde åkander, men bestanden er i de senere år gået meget tilbage		Det lille vandløb, der forbinder søerne

Fint aftenlys

Flatruet

Vi havde glædet os til endnu engang at skulle tilbringe nogle dage på Flatruet. Men da vi kørte fra Mittådalen og op mod Flatruet og nåede pladsen ved vejens højeste punkt, undrede vi os. Det var sommer, det var søndag og vejret var rigtig, rigtig flot, og så var pladsen her næsten øde. Her plejer det at myldre med biler, campere og mange mennesker. Da vi kørte videre fik vi forklaringen. Man - Trafikverket - var i gang med at bygge tre nye broer ved siden af de eksisterende over de tre elve, som krydser vejen over Flatruet.. Der skulle så også etableres nye vejtilslutninger til de nye broer. Synet var mildt sagt forfærdende. Den plads ved Rutjärnbäcken, som vi foretrækker at holde ved, eksisterede ikke mere. Bare et stort byggerod og mægtige bunker af grus og sten. Den dejlige lille eng nede ved elven var forsvundet og erstattet med brofæstet til den nye bro. Når man tænker på, hvor meget Naturvårdsverket gør for at bevare den meget følsomme natur her i området, bl.a. ved at forbyde al kørsel og parkering uden for vejarealet, så virker det helt grotesk at store entreprenørmaskiner tumler rundt i området. Det vil tage mange, mange år inden de fredede områder ved de nye broer genvinder deres tidligere udseende og flora. Besøgt: 13/7-2014

Ny bro set mod nord - det var her, den dejlige lille eng var med masser af orkideer		Ny bro set mod syd

Her var engang en fin grøn bakke med lidt spredt bevoksning		Blandt dybe spor efter entreprenørmaskinerne fandt vi dog i et lille vådområde et par eksemplarer af plettet gøgeurt.

Umbukta

På vej videre nordpå havde vi lige et stop kort efter passagen af den svensl/norske grænse ved Umbukta. Her blev til en lille tur op over nogle lave fjeldrygge ved fjeldet Kubben. Besøgt 22/7-2014

Pessisjåhka

På vores færd langs Torneträsk i Abisko-området blev det blot til et par overnatninger. I forbindelse med den sidste, som vi havde på Trafikverkets rastplads Pessisjåhka, gik vi en tur langs Pessijåhka ned tll stranden med de mange fiskerhuse og de fine sibiriske valmuer. Vejret var ikke særlig godt, regn og dis og så var det også temmelig køligt. Besøgt 31/7-2014

Pessisjåhka		Udløbet i Torneträsk

Nogen af de mange fiskerhytter		Skyerne lå tungt over Torneträsk

Men valmuerne blomstrede til den store guldmedalje

Ekopark Leipipir - 1. tur

Efter godt et par hundrede kilometers kørsel fra Pessisjåhka via Kiruna og Gällivare nåede vi vort næste mål nemlig Ekopark Leipipir beliggende på vejen fra E45 mod Nattavaara. Her har vi også været flere gange tidligere, og vi har også beklaget os til Sveaskog over den meget mangelfulde skiltning og rutemarkering på stierne i området. Men vi kunne da blot konstatere, at der ikke var sket noget som helst. Vores første tur i området skulle være et forsøg på endnu en gang at finde en ganske bestemt tur rundt i området. Turen er vist på Sveaskogs folder over området, men da vi prøvede sidst måtte vi opgive og vende samme vej tilbage. Nu ville vi så prøve endnu en gang. Turen starter fra p-pladsen på Nirravägen. Området her er et stort dødisomoråde med mange småsøer, moser og højderygge. Besøgt 2/8-2014

Nogle af de mange sine småsøer		Her er både moseområder og højderygge

Nogle af højderyggene er ganske høje		Men også heroppe fra er der udsigt ud over søer
Her fra en af højderyggene skulle der så ifølge folderen være en markeret sti. Efter lang tids søgen og et par forgæves forsøg valgte vi tilsidst en ikke markeret sti. Men sandelig om der så ikke dukkede en markering op,da vi var kommet et godt stykke ind ad stien. Stien førte os frem til en hyggelig, lille rasthytte, beliggende ved en lille sø. Denne hytte er ikke angivet i Sveaskogs folder - lidt aparte. Hytten hed Silversjöstugan, hvorfor man må formode, at søen ved siden af er Silversjön.

Vi kiggede naturligvis indenfor. Der var rigtig hyggeligt, og der blev da også lavet et notat i gæstebogen. Den seneste notering var fra marts måned, så det er ikke hver dag, at der kommer nogen forbi her. Stien fortsatte forbi hytten og det gjorde vi så også. Men stien endte, og vi endte ude i en stor mose, som vi dog kom tørskoede over. Herfra vandrede vi så "stiløse" videre op gennem en gammel granskov.

Skoven endte i et højdedrag, og da vi kom op på toppen, så var vi pludselig ude på en sti igen. Her slog vi os ned og tog en pause og nød udsigten over den sø, vi nu var kommet frem til. Solen glitrede i vandet, hvorfor vi straks døbte søen til Diamantsøen.

Da vi havde siddet et stykke tid og nydt solen og stilheden, fortsatte vi ad den sti, vi nu havde fundet. Den viste sig efter nogen tids vandring at munde ud i den sti, vi oprindelig havde fulgt fra p-pladsen. Så resultatet af dagens ekspedition må være, at vi i det mindste fandt en del af den rute, vi egentlig godt kunne tænke os at gå.

Ekopark Leipipir - 2. tur

Dagen efter besluttede jeg mig for at udforske området endnu engang med udgangspunkt i "Diamantsøen". Da jeg fulgte stien, der passerede søen, nåede jeg ganske hurtigt frem til Silversjöstugan. Stien var lidt fugtig på en strækning. Den var spångad, men plankerne lå mere eller mindre under vand. Ved Silversjöstugan kunne jeg ikke finde andre stier end de to, der nu var lokaliserede. Til gengæld så jeg en tranefamilie ude i den store mose. Besøgt 3/8-2014

Så jeg returnerede til Diamantsøen og gik så i stedet den anden vej rundt om søen. Atter oplevede jeg efter nogen tids vandring ad umarkerede stier, at der dukkede markeringer op på nogle af træstammerne. Men det er et dejligt område at trave rundt i, og jeg havde på en del af turen selskab af flere lavskriger, ligesom jeg også kunne nyde de "udstillede skulpturer".

Ved at følge den nu markerede sti kom jeg efter at have passeret endnu flere søer frem til områder, som jeg genkendte og vidste lå lige i nærheden af p-pladsen. Så snart efter var jeg atter tilbage på pladsen. Som det fremgår af billederne, er de meget forskellige.

Åsen / Rapatjärn / Hornavan - v/ Arjeplog

Den første tur på Åsen foregik i meget diset vejr. Temperaturen var høj, og det var luftfugtigheden altså også, så der lå en varmedis ude over området. Besøgt 5/8-2014

Vi fulgte en lidt anden rute, end vi plejer på vej, ud mod det første vindskyd og den første bro.

Her holdt vi en lille pause, inden vi fortsatte ad de mange åse på en tur rundt om Rapatjärn. På turen havde vi mange flotte kig ud over de mange bugter og vige, der er langs denne rute.

Vi kom rundt om Rapatjärn og forbi det fine anlæg med raststugan. Derefter var vi lige en lille tur ovre på den anden side af vejen og kigge på stranden ved Kakel.

Om natten fik vi både en flot solnedgang, og medens vi sad og kiggede på den, opdagede vi en lille ræv, der gik aftentur på stranden.

Åsen / Hornavan - v/ Arjeplog

Fra stranden, hvor vi overnattede, kunne man langt ovre på en af strandene se en meget stor sten. Den fik jeg lyst til at kigge nærmere på. Det blev så til en ca 10 km lang tur rundt i disse spændende og afvekslende landskaber. Besøgt 6/8-2014

Da jeg var kommet et stykke op langs kysten, kunne jeg fra en af de mange broer, der krydser de mange bugter og vige, i det fjerne se stenen ligge på kysten. Men der var stadig et stykke vej, og en ganske dyb dal skulle også lige passeres, inden jeg kunne komme over til stenen.

Og stenen var stor. Ved stenen havde nogen lavet en primitiv bænk, som jeg benyttede mig af. Herfra kunne jeg så også kigge "hjem" til stranden i baggrunden i venstre side af billedet.

Jeg fortsatte min vandring rundt og passerede endnu et par anderledes landskabstyper bl.a. en stor mose med såkaldte hængesække.

Så atter en tur oppe på en høj ås med flotte udsigter over Hornavan, inden det blev til en lang travetur på en fin sandstrand, hvor der i forvejen ikke var andre fodspor end spor af elge.

Efter denne strandtur var der blot tilbage at skrå tværs over øen til den lille raststuga, som vi var ved i går og så blot det sidste stykke tilbage til stranden og bilen. Man kan ikke sige andet end, at området her byder på mange forskellige landskabstyper og naturoplevelser.

Över Randsjön - v/ vej 84

Vores overnatningssted denne dag blev ved Över Randsjön på vej 84 ca 50 km NØ for Sveg. Her blev det til en lille tur i området. Besøgt 12/8-2014

Det blev først en tur ned til søbredden med den fine sandstrand.		Så ind i skoven. En anderledes oplevelse end de store vidder, vi ellers har været vant til.

Her inde i skoven fandt jeg store arealer dækket af rensdyrlav. På afstand lignede det sne og var nøjagtig lige så glat og fedtet at gå i, som om det havde været sne.		Det kan godt være, at det hedder rensdyrlav, men der var nu flere spor efter elge end rener i området.

Så atter ud af skoven og ned til søen og hjem mod pladsen langs stranden.		Og også her en flot solnedgang bag Sånfjeldet på den modsatte side af ÖverRandsjön.

Rotensugnet

Næste stop var ved Rotensugnet i nærheden af Älvdalen i Dalarna. Her blev det i første omgang til en lille tur ned til elven ved overnatningsstedet og så en gang blåbærspisning. Dagen efter kom så turen til den meget spektakulære vandfald - Rotensugnet - og en tur i skoven omkring vandfaldet. Besøgt 13-14/8-2014

Flot aftenslys på trækronerne nede ved elven.		Her ved elven var der mange flotte eksemplarer af djævelsbid.

Ved pladsen var der rigtig mange både tyttebær og blåbær.		Men det var nu blåbærrene, der blev spist.
Dagen efter blev det så til en tur dels ved dette specielle vandfald og dels i skoven omkring vandfaldet og elvene.

Vi startede på broen over elven Rotnen, hvorfra man dels kan kigge ned i vandfaldet - som egentlig hedder Sugnetfallet - og også se den gamle og lange sliske fra dengang, man havde tømmerflådning på elven.		Her er så et kig ned i den snævre slugt.

Vandfaldet set fra siden.		Og vandfaldet set nede fra elvbredden.

Så blev det til skovtur. Først ned langs Rotnen til stedet, hvor den løber sammen med Rallan.		Så følger man Rallan, indtil man støder på endnu en elv, nemlig Älåsbäcken, som man så følger. Snart er man fremme ved endnu et flot vandfald.

Kort efter kan man så dreje ind ad en sti kaldet Urskogsslingan, der fører gennem et helt uberørt og ret kuperet skovområde.		Efter turen gennem urskoven kommer man igen frem til Älåsbäcken, hvor broen over ikke havde det så godt, men dog kunne passeres.

Det næste, man møder efter endnu en tur gennem et herligt stykke skov, er en gammel timmerkoja.		Her har skovarbejderne så boet om vinteren, når træerne skulle fældes og transporteres ned til elven.

Turen fortsætter videre gennem skoven tilbage mod Rotnen og Sugnetfallet. Hele turen er vel på ca 5 km.

Knuthöjdsmossen

Efter en lang køretur og flere ophold - se Rutekortene - endte vi endnu engang i Knuthöjdsmossen lige udenfor Hällefors. Denne gang gik vi rundturen i den modsatte retning, i forhold til sidst vi var her. Besøgt 16/8-2014

Så vi startede med at gå op over de grønne klitter, der nu er helt tilgroede med gammel skov.		Men snart var vi ude og fik det første kig ud over dette fantastiske mose- og sølandskab.

Så er det bare at følge den spångede sti rundt i området og nyde landskabet.		Her er søer i alle størrelser og med masser af fugle.

Blandt andet stødte vi på en af mosens mere specielle beboere - den rødstrubede lom eller smålom, som den hedder lokalt.		Og fortsatte med at nyde landskabet.

Kiggede man ned kunne man bl.a. se bunker af soldug.		Og tranebær.

Ellers bare videre ad gangbrædderne.		Og helst undgå at miste balancen og træde ved siden af....

Vi nærmede os atter p-pladsen. Det skal lige med her, at den første del af ruten fra p-pladsen er handicapvenlig.		Så blot et sidste kig ud over landskabet og så tilbage til p-pladsen.

Järavallen

Igen et langt hop, som bl.a. bød på en køretur ad E6 i det forfærdelige uvejr,og vi var fremme ved Järavallen i Skåne. Her blev det blot til en enkelt tur i området. Besøgt 18/8-2014

Järavallen strækker sig på begge sider af E6, som man passerer via en gangbro.		Vel ovre på den anden side kommer man ind i et stort nu tilgroet moseområde, hvor det eneste, der forstyrrer er den evindelige støj fra trafikken ude på E6.

Der er dog stadig lidt fugtige områder at se.		Turen fortsætter gennem et afvekslende landskab bestående af dels skov og dels store åbne sletter.

Så når man frem til Fågelsjön - en af af de større søer i området. Her fik jeg så oven i købet en flot regnbue over søen.		Videre gennem landskabet og atter over E6 og tilbage til p-pladsen.

Dalby stenbrott

Efter familiebesøget i København gik turen så østpå. På vejen - Veberödsvägen fra Dalby og ud til vej 11 - passerede vi i lidt øst for Dalby et gammelt stenbrud. Det blev så lige til en lille, hurtig tur rundt om stenbruddet, der i dag er en stor sø. Området bliver anvendt til skovtur, og det er også muligt at tage en dukkert i søen. Besøgt 20/8-2014