Skrylle

Älgmaden

 Ramsnäs/Hagudden

Djurstad träsk
Petgärde träsk 

Ekopark Hornsö

Våraskruv

Store Mosse

Hunneberg

Stora og Lilla fly

Skurugata og Skuruhatt

Björsåkra - Böllinge

 Drakamöllan - Kumlan

Området ved Måryds naturreservat er gammel utmark dvs at det var her kreaturene græssede og bønderne hentede træ til både bygnings- og opvarmningsformål.
Landskabet er i dag karakteriseret ved spredt trævækst og krat af ene, slåen og tjørn samt en righoldig flora. Et herligt område at trave rundt i.
 

Bergqvista stenbrott er et nu nedlagt og fint restaureret sandstensbrud med diabasgange.
 

Boijsens dammar - nogle gamle restaurerede fiskedamme. Her findes også et lille vandfald i den bæk, der afvander området og løber gennem søerne.
 

Älgmaden indgår i Ekopark Bodö, som dækker en meget stor del af den nordlige del af Öland.

Det er et vådområde, som har været afvandet af hensyn til skovbruget. Nu har man (efterår 2007) ødelagt alle de gamle drænledninger og genskabt det tidligere vådområde bl.a. for at fremme fuglelivet.
 

Fugle så vi nu ikke mange af under vores besøg. Men fra det nye fugletårn kunne vi se, at i det mindste har rådyrene fundet frem til stedet.
Ligeledes så vi også spor (afføring) fra elg.
 

Ramsnäs/Hagudden er et naturreservat på vestsiden af Öland oppe nord for Sandvik.

Her finder man mange forskellige naturtyper. Helt ude ved kysten er der sandstrand med gamle vindblæste fyrretræer, der danner maleriske former. Fra sandstranden hæver gevaldig høje klinter sig op og længere inde i landet finder man dels nåleskov men også frodige løvskove. Helt oppe i den nordligste del af området går sandstranden over i den for Öland kendte kysttype med flad forstrand og rullestensåse med den sparsomme flora.
 

Djurstad träsk og det lidt sydligere beliggende Petgärde träsk er beliggende på Ölands østkyst lidt nord for Löt.

Områderne er i dag nogle af de få store bevarede vådområder med en rik og specialiceret fauan og flora. Det er først og fremmest fuglelivet, som gør området kendt.
Vådområdet er dannet ved at vandet er blevet dæmmet op af de nord-syd gåendede lerrygge, som løber langs den ölandskae østkyst. Områderne har været dyrket og afgræsset gennem lang tid. Ved høslæt og afgræsning forhindrer man i dag at området gror til med træer og buske. Området er især kendt for sin bestand af vadefugle.
I begge områder findes fine fugletårne.
 

Ekopark Hornsö ligger i Kalmar län. I Blomstermåla (vej 34) drejer man af mod Hornsö. Folder om området kan fås hos Sveaskog (www.sveaskog.se).

Vi har stadig en del til gode i dette store område, der dækker omkring 100 kvadratkilometer.
Det er et område, der er meget brandpræget og med mange døde og døende træer, hvilket især har en gunstig indflydelse på insektlivet. Det er et af Vesteuropas vigtigste områder for bevaringen af truede insekter. Der er fundet omkring 700 arter i området hvaraf mere end 200 af arterne er rødlistede.
Her er mange muligheder for vandreture i det meget varierede landskab, hvor skoven er en blanding af nåle- og løvskov samt for fiskeri i de mange små søer i området. Alsterån løber gennem området, der også grænser op til Allgunnens naturreservat omkring søen Allgunnen.

Vi kørte gennem området og var bl.a. forbi de imponerende fägator ved Barnabo.
 

 
Desuden var forbi Arbåga ved søen Lillsjön, hvor man kan nyde udsigten over søen og høre vandets brusen ned over den store dæmning.
 

Vi sluttede vores besøg for denne gang med en travetur i Kringleskogen. En meget urskovspræget gammel skov med mange store mos- og lavklædte stenblokke i skovbunden.
 

Efter vores besøg i Ekopark Horsö fortsatte vi til Aboda klint ikke så langt herfra.
Herfra er der en fantastisk flot udsigt over det omkringliggende landskab bl.a. fordi man har opført et ganske imponerende udsigtstårn på stedet. Tårnet er bemærkelsesværdigt ved at de bærende elementer i tårnet er fire kæmpestore fyrrestammer. Tårnet er vel ca 20 m højt.
 

 
Udsigt fra Aboda klint

 
Udsigtstårnet på Aboda klint

Våraskruv naturreservat er beliggende rundt om en gammel gård, hvor de gamle jordbearbejdningsmetoder stadig holdes i hævd. Stedet finder man ved at følge skiltningen enten fra vejen mellem Åseda og Älghult eller mellem Lenhovda og Åseda.

I folderen om området står der, at ingen der besøger området forlader det igen uberørt. Det kan vi da kun skrive under på. Her er dejligt. Den overdådige engflora med en masse forskellige blomster i forsommeren er fantastisk. Forudsætningen for denne blomsterpragt er de ugødede jorder, hvor græsset først slås og fjernes efter blomstring og derefter afgræsses af kreaturer. Blomsten Slåttergubben - på dansk Guldblomme - blev brugt som indikator for, hvornår græsset ppå slåtterängen skulle slås. Når blomstens blade begyndte at visne, så var tiden inde til at gå i gang med høhøsten. Se billede af blomsten nedenfor.
Ved informationstavlen findes en kasse. Heri ligger et lille hefte, der fortæller om stedet og de ting, der er at kigge på. Rundt langs med stien findes også infotavler.

Her er to vandreture i området nemlig:
Ängstigen, der fører gennem slåtterängen og giver mulighed for at studere det gamle agerbrugslandskab. Her står også nogle gamle egetræer, der også var her, da Gustav Vasa regerede i Sverige. Gården er omtalt i et skrift fra 1544.
og
Sjöstigen - se mere herom nedenfor.
 

 
Slåttergubbe - Guldblomme
 

 
?

 
Sjöstigen fører rundt om Vårskruvssjön.
Den første del af turen er langs med søen, som i den sydligste ende går over i mose.
Den sidste del af turen tilbage til parkeringspladsen går langs med søens vestside i naturskovpræget nåleskov.
På flere steder på turen har man en fin udsigt til Våraskruv, der troner oppe på en bakke med udsigt over søen.
 

Tilbage ved parkeringspladsen møder man så nogle af dem, der sørger for at området bliver vedligeholdt.
 

Store Mosse nationalpark er beliggende NV for Värnamo på vej 151, der fører tværs gennem nationalparken.
Nationalparken byder fuglerige søer, vådområder og en meget stor højmose. Der er mange markerede vandrestier i området, der fører den besøgende rundt i det spændende område.

Vi valgte i første omgang at besøge området omkring Lövö.
Lövö er en morænedannelse omgivet af flere såkaldte rocknar hvilket er fossile klitter. Disse klitter er dannet efter sidste istid for omkring 13000 år siden. Da dannedes en kæmpesø - Fornbolmen. Denne tørrede ud og sandet på den tidligere søbund blev af vinden blæst sammen i klitter. Sådanne klitter kan ses flere steder i nationalparken.
Lövö blev bebygget i 1600-tallet. Omkring år 1910 findes en hel lille by på Lövö. I 1946 er der bare en gård tilbage - det er den vi ser i dag, nu indrettet til overnatning for besøgende.
En stor del af Lövö er i dag bevokset med skov, men flere steder kan man stadig se de gamle marker.
 

 
Lövö
 

 
Kæruld

 
Fossil klit

Vores næste tur i Store mose nationalpark var en tur til Blådöpet.
Blådöpet er et stort vådområde, der strækker sig som et grønt og blåt bånd i den sydlige del af Store Mosse. Området er mellem 50 og 400 m bredt og afvander Kalvasjön. Området ligger ca 20 centimeter under mosens terræn, hvilket gør det meget vandrigt.
Blådöpet var et vigtigt område for bønderne på Lövö. Her hentede de deres hø. Høet blev slået i eftersommeren og hentet med hest og vogn, når frosten havde gjort jorden kørefast.
 

 
Mere kæruld
 

 
Hvid åkande
 

 
Kærmysse

 
Duskfredløs

Bukkeblad
 

Kæruld
 

Den sidste tur i denne omgang i Store Mosse-området blev en tur rundt om Kävsjön - den største sø i nationalparken.
Kävsjön er yngleområde for en del svømme- og vadefugle, ligesom den er rastområde i forbindelse med fugletræk forår og efterår.
Også i denne del af nationalparken ligger der en nedlagt gård - Södra Svanö - som i dag også er indrettet til overnatning.
Denne tur fører også forbi Stora Gungflyet - en stor hængesæk (2 x 1 km) i søens sydlige ende. En hængesæk er en stor rodmåtte, som delvis flyder på søens overflade. Desværre er der ikke adgang til området af hensyn til fuglelivet, men området kan betragtes fra fugletårnet ved nationalparkens Naturum.Desuden førte denne tur os forbi et område, hvor der indtil 1960'erne har været hentet tørv. Her så vi forøvrigt også resultaterne af en tidligere skovbrand.
Og så blev vi begavet med nogle fantastiske flotte områder dækket med kæruld - en ubeskrivelig oplevelse.
 

 Uudsigt over Kävsjön
 

 
Kæruld
 

Endnu mere kæruld
 

Udsigt over Kävsjön
 

Södra Svanö 
 

Gamle marker ved Södra Svanö
 

Træer hvorfra man har taget grene til fodring
 

Branskadet skov
 

Udsigt over området hvor man har gravet tørv

Hunneberg er det ene af de to plateaubjerge, der indgår i Ekopark Halle- Hunneberg. Området ligger ved sydspidsen af Vänern.
Disse to markante bjergprofiler der hæver sig over den ellers flade Väsgötaslette er dannet for 330 millioner år siden som et resultat af vulkanudbrud. Derfor består Halleberg og Hunneberg i stor udstrækning af diabas med en tykkelse på omrking 60 m. Den relativt flade overflade på bjergene skyldes så indlandsisens efterfølgende påvirkning for ca 10000 år siden, der har høvlet plateauet af.

 Her er  mulighed for mange vandreture rundt omkring i området.
Vi valgte at gå en tur ved søen Eldmörjan. Denne sø har engang været meget større, men i længst forsvundne dage blev der udstedt et kongeligt dekret om, at så meget jord som muligt skulle inddrages til dyrkning, hvorfor man - med stort besvær - gravede en kanal, der kunne afvande området. Det blev aldrig nogen succes. Men kanalen er her stadig - og også søen, som dog nu reelt består af tre søer på grund af afvandingen.
Et andet sted fandt vi også nogle kanaler. De stammer fra et forsøg på tømmerflådning her oppe på toppen af bjerget engang i 1870'erne. Heller ikke dette blev nogen succes på grund af den ringe vandføring. Så i stedet lavede man en form for jernbane i 1890'erne. Denne blev anvendt indtil slutningen af 1930'erne.
 

 
Afvandingskanalen
 

 
Ved Eldmörjan
 

 
Gammel kanal til tømmerflådning

 
Udsigt over Eldmörjan

Desuden besøgte vi den gamle, nedlagte gård Fagerhult, som nu bl.a. anvendes i forbindelse med kongejagter, hvilket er markeret på stedet med en lang række sten med de respektive kongers og prinsers signaturer indhuggede.
Her var der også en smuk gammel slåtteräng med en fin flora.
På vejen stødte vi også på et gammelt egetræ med et ganske usædvanligt og morsomt udseende.
 

 
Stenene med de kongelige signaturer

 
Det aparte egetræ

 
Egetræet tættere på

Vi sluttede vores besøg på Hunneberg med at besøge nogle af de mange udsigtspunkter, hvorfra man har en formidabel udsigt over sletten og Vänern.
 

Stora og Lilla fly er et naturreservat ca 20 km SV for Vetlanda. Området nås fra vejen Milletorp - Lemnhult, hvor der er skiltet til p-pladsen.

Stora og Lilla fly er to højmoser, der ligger ved siden af hinanden med en niveauforskel på 10 meter, hvilket man bestemt mærker, når man bevæger sig ad den ca 3 km lange sti gennem området.
Der er stor forskel på de to moser. Stora fly er et stort åbent moseområde med enkelte forkrøblede fyrretræer - såkaldte martaller. Her findes desuden dværgbirk samt diverse mosser.
Lilla fly er en mere tør mose ganske tæt bevokset med fyrretræer igen præget af voksestedet. Gennem denne del af reservatet løber flere vådområder. Her er også et område, der er bevokset med op til 300 år gammel fyrre- og granskov. Skoven har naturskovspræg med mange faldne døde træer.
I reservatets sydvestlige del ligger søen Borgaregölen, hvor man tidligere har hentet myremalm. Her er hængesække, hvor man bl.a. kan finde flere arter af den insektædende plante Soldug.

Og så skal det da lige med, at det er tungt at gå i sand, det kan også være tungt og besværligt at gå på meget stenet bund, men jeg skal da lige sige, at det bestemt også er tungt at vandre rundt i en mose, hvilket vi oplevede på turen ud over Lilla fly til Borgaregölen.
 

 
Stora fly
 

 
Stora fly
 

 
Naturskovsområdet
 

 
Naturskovsområdet
 

 
På vej over Lilla fly

Borgarasjön med hængesæk i forgrunden

Naturreservatet Skurugata ligger ca 10 km NØ for Eksjö.
Reservatet består dels af en gevaldig ravin og dels af udsigtspunktet Skuruhatt.

Skurugata er beskrevet som Sydsveriges mest ejendommelige naturfænomen. Man ved ikke med sikkerhed, hvordan den storslåede kløft i fjeldet er opstået. Kløften er 800 m lang og mellem 7 og 24 m bred. De lodrette klippevægge rejser sig lodret op til 35 m højde. En tur gennem kløften er en storslået oplevelse, som varmt kan anbefales. Kraftige sko/støvler kan anbefales. Der er masser af sten, klippeblokke og væltede træer ned i kløften. Varmt tøj kan også anbefales. Temperaturen nede i kløften er meget lavere end udenfor. Sne og is bliver f.eks. liggende langt ind på sommeren. Derfor finder man også nede i kløften mosser og planter, som ellers kun forekommer i fjeldområderne.

Udsigtspunktet Skuruhatt, som er 337 moh, er et af de højeste punkter i Småland. Fra toppen er der en flot udsigt over Eksjöegnen. Her findes også en mindesten for Albert Engström som er barnefødt på egnen.
 

 
Selv en gammel gran kan blive en træt fyr
 

 
Skurugata
 

 
Skurugata

 
Skurugata
 

 
Skurugata
 

 
På vej gennem Skurugata
 

 
Vanskelige stiforhold i Skurugata
 

 
Næsten blokeret sti i Skurugata
 

 
Parti fra Skurugata

 
Udsigt fra Skuruhatt

Naturreservatet Björsåkra-Böllinge finder man ved på vej 24 ved Nordanå at dreje fra mod Lärkeröd og herfra følge skiltningen mod reservatet.

Reservatet består af åben lynghede med spredte ener i et stærkt kuperet terræn. Området er et af de sidste rester af de engang vidstrakte hallandske lyngheder. Mellem bakkerne findes vådområder.  Her fandt vi også nogle gevaldig høje bregner. Fra bakketoppene er der flotte udsigter over det omgivende landskab.
I den sydlige del af reservatet vokser en spredt bøgeskov med mange flerstammede bøgetræer. Træernes voksemåde viser, at skoven tidligere har været anvendt som græsningsområde for kreaturer.
 

 
Udsigt
 

Udsigt
 

Parti fra området med gammelt stengærde
 

En af de store ener
 

 
Store bregner

 
Parti fra vådområde

Naturreservaterne Drakamöllan og Kumlan ligger begge lidt N for Brösarp ved vej 19.

Endnu en gang har vi vandret rundt i dette dejlige område i det sydøstlige hjørne af Sverige/Skåne og for første gang også benyttet lejligheden til at besøge Kumlan-området.
Fra p-pladsen ved Drakamöllan gik vi ud gennem området, fulgte Skåneleden på en strækning og satte så kursen mod Äskebjär for at kigge efter sandliljer. Vi fandt ingen, enten fordi det har været for tørt eller fordi fårene har ædt dem.
På tilbageturen vendte vi ind gennem området Kumlan. Et meget specielt landskab. Her har man indtil 1960'erne drevet en speciel form for landbrugsdrift - kaldet vandrande åkrar. Efter at have dyrket et område intensivt gennem nogle få år, får området så lov til at ligge brak i en længere årrække, hvor det så bliver afgræsset af kreaturer. Det giver gunstige betingelser for de vilde planter på disse specielle sandede jordtyper.
 

 
Ved Drakamöllan
 

 
Sandsteppe med græssende heste
 

 
Parti fra Kumlan

 
Parti fra Kumlan