Åsarna
Gammel stenbro

Nilasjokk

 Kristallgruvan

 Gråsjön

 Fröa Gruva

Ödebyn Ejheden

Sollerön

Håverud

 Högsbyns helleristningområde

 Svarta Bergen

Rössjökanalen

Vätteryds gravfält

Denne gamle bro findes på en sidevej mod Börtnan S for Åsarna
Broen er en stor stenbro bygget af tilhugne, kileformede granitblokke. Den har en spændvidde på 24 m og stod færdig i maj måned 1852 som det fjerde forsøg på broslagning over Ljusnan. De tre forgængere, hvor den første blev påbegyndt i 1848, styrtede alle sammen: den første, da man fjernede stilladset, de to andre som følge af vårflommen. Til det fjerde forsøg havde man åbenbart fået samlet tilstrækkeligt med erfaringer, for den står der altså endnu.

 Besøgt 26-07-2009
 

 Nilasjokk kan være lidt svær at finde. Stedet ligger ca 65 km NV for Arvidsjaur. Kør ad vej E45 til Moskosel og gennem byen. Sving af nordpå mod Jäkna, og i Mellansjö svinges igen til venstre, og efter ca 5 km er man fremme ved Nilasjokk.
Nilasjokk er et gammelt, men smukt restaureret sameviste. Stedet er formentlig bygget af skovsamen Nils (Nilas) Bängtson og hans hustru Maja i midten af 1700-tallet. Stedet omfatter beboelsen, en stolpebod og en rengärda (indhegning). Stedet blev restaureret i 1996, og ved den lejlighed fandt man bl.a. nogle gamle brædder med blyantsnotater. De hænger inde i kåten.
Stolpboden er anbragt på toppen af en fyrrestamme. En anden stamme med udskårne trappetrin sørger for, at man kan komme op til forrådet.
I rengärdet kan man på de gamle fyrretræer se spor efter, at samerne om foråret skar strimler af inderbarken, som så blev ristet og brugt som et næringsrigt kosttilskud.

 Besøgt 19-08-2009
 

 
Rengärdet

 
Kåten

Kåten indefra med gæstebogen 

 
 De gamle brædder med navne

 Stolpboden

Stolpboden og kåten (i baggrunden th)

 Kristallgruvan fandt vi ved et tilfælde på vores tur. Vi kørte sydpå af vej 344, nåede Landön og drejede vestpå. Ved den lille, men langstrakte bebyggelse Olden så vi pludselig et skilt i vejkanten ved en lille sidevej. Kristallgruvan stod der. Vi skulle da lige kigge på, hvad det var, og fandt så for enden af vejen en lille p-plads og en sti, der førte videre frem gennem skoven.
For enden af stien lå Kristallgruvan, et relativt lille, åbent brud. Her havde man i perioden 1942-1946 brudt bjergkrystaller til bl.a. optisk og elektrisk industri. Da krigen sluttede, kunne bjergkrystaller fås billigere andre steder i verden, og produktionen stoppede. Som et kuriosum kan nævnes, at USA efter krigen købte et større kvantum krystaller, som blev anvendt i medaljer til de soldater, der havde deltaget i krigen i Europa. Et parisisk juvellerfirma har også anvendt krystallerne i forskellige smykker.
Krystallerne, der er mindst 400 millioner år gamle, kunne være op til 5-6 cm. Det normale er omkring et par centimeter.
Produktionen er nu indstillet, men man kan stadig finde krystaller i de bunker af brudt materiale, der ligger i området.

 Besøgt 26-08-2009
 

 
Kristallgruvan

 
Der kigges efter krystaller

 
Nogle bjergkrystaller

 
Denne lille fyr mødte vi på vejen ud fra Kristallgruvan

 Gråsjön finder man lidt NV for Kallsedet (vej 336).
Her ved bredden af Gråsjön ligger nogle særprægede ruiner. De er opført i hhv 1830 og 1860 af blokke af skifer, nogle af blokken ganske store. Det drejer sig om to såkaldte ladugårdar. De har været anvendt som staldbygninger helt frem til 1905. Den ene måler 14 x12 m og den anden 13 x 10 m. Væggene når op i 4 m højde. Her havde man fårene på 1. sal og køer og geder i stueetagen. I et hjørne var der et stort ildsted, hvor man kogte en grød af avner, hø og vand, som man så fodrede dyrene med. Ved juletid blev gryden også anvendt til det årlige julebad.
Årsagen til, at man kun anvendte skiferbygningerne til staldbrug var, at de var for kolde om vinteren i forhold til de gængse træhuse.
Endnu en lille ruin findes på stedet. den kunne være en beboelse, men om denne bygning var der ingen oplysninger på stedet.
Lige i nærheden af ruinerne er der et lille vandløb, som risler ned over nogle flotte skiferformationer.

 Besøgt 27-08-2009
 

 
Skifferladugård

 
Skifferladugård - Gråsjön i baggrunden

 
Set indefra - ildstedet bagerst i hjørnet tv for indgangen

Den ukendte ruin

Det lille skifervandfald

Udsigt over Gråsjön

 Fröa Gruva ligger oppe i fjeldområdet lidt S for Åre.
Det er en nu forlængst nedlagt kobbermine. Kobber er sjældent forekommende i Jämtland, men denne forekomst blev opdaget allerede i 1744, og brydningen fortsatte til 1920. I 1985 blev der taget et lokalt initiativ til at påbegynde en restaurering af teknisk udstyr og bygninger. Restaureringen foregår stadig, men mange af installationerne og bygningerne er nu fint istandsatte, bl.a. den fine, lille bygning Pivån, hvor linerne fra spilhjulet blev drejet ned i skakten.
Det første, der møder den besøgende, er den imponerende stånggång på ca 200 m, der har overført kraften fra vandhjulet til bevægelsesenergi, som så igen er blevet udnyttet til at drive pumper mv i minegangene.
I den forbindelse kan nævnes, at man nu er igang med at restaurerer vandtilførslen til det store vandhjul. Fra en nu tørlagt sø med kun ganske få og små tilløb fører der en rørledning - oprindelig lavet af udhulede træstammer - frem til Konsten - en stor bygning i flere etager, der rummer det store vandhjul med en diameter på 9,5 m. Rørledningen har blot et fald på 1 mm pr m, men vandføringen var alligevel i stand til at give vandhjulet en effekt på ikke mindre end 30kW - en ganske genial konstruktion.

Ikke så langt fra Fröa Gruva ligger et andet gammelt kulturminde, nemlig en gammel akvadukt bygget i træ.

 Besøgt 31-08-2009
 

 
Stånggången

 
Konsten, der rummer vandhjulet

 
Rørledningen

 
Affaldsbunker

Grubeskakt

Grubeskakt

Grubeskakt

Grubeskakt

Bygning, hvor malmen blev bearbejdet

Pivån

Akvadukten

Akvadukten

 I Ekopark Ejheden ligger den forladte by Ejheden. Hvorfor byen er blevet forladt, har vi ikke kunnet finde nogen forklaring på, men den sidste fastboende forlod byen i slutningen af 1960'erne. Det eneste, vi har kunnet finde, er, at den nyeste bygning i byen er skolen, som blev opført i midten af 1800-tallet, da byen var i vækst. Bygningerne - der er velbevarede - ligger smukt mellem de to søer Lill-Ejden og Stor-Ejden og omgivet af kilometervis af gammel skov.

 Besøgt 06-09-2009
 

 
Udsigt over Stor-Ejden

 
Udsigt mod Lill-Ejden

 
Ödebyn Ejheden

 
 Ödebyn Ejheden

 
 Ödebyn Ejheden

 
 Ödebyn Ejheden - vandmøllen

 Ödebyn Ejheden - kirkegården

 Ödebyn Ejheden

 I forbindelse med en indkøbstur i Mora benyttede vi lejligheden til at køre over Sollerön og kigge lidt på et vikingegravfelt, som bestod af røser.
Området ligger i forbindelse med Solleröns hembygsdgård, hvor man også kan se en fin kopi af et vikingeskib.

 Besøgt 07-09-2009
 

 
Udsigt over gravfeltet med de mange røser

Hembygdsgården

 
Kopien af vikingeskibet

 Akvadukten i Håverud indgår som en del af den 250 km lange Dalsland Kanal, hvoraf blot 10 km er gravet. Resten er naturlige vandveje.
Anlægget i Håverud er specielt ved, at der her er en kombination af både akvadukt, jerbanebro og vejbro.
Da fjeldet her ved Håverud var meget løst, fjeldet for stejlt og strømmen for stærk, kunne man ikke bygge et almindeligt sluseanlæg. Kanalbyggeren Nils Ericson fik så den geniale idé i stedet at bygge en akvadukt. Akvadukten er en frit hængende bro, hvor vandet ledes i en 33,5 m lang kanal lavet af stålplader henover vandfaldet. Pladerne er nittet sammen med ikke mindre end 33000 nitter, hvoraf ikke én eneste har måttet skiftes ud siden kanalen blev bygget i 1868.

Besøgt 15-09-2009
 

 
Sluseport

 
Akvadukten og jernbanebroen set fra vejbroen

 
Vejbro og jernbanebro set fra kanalen

 
Vejbroen

 Dalslands største og mest spektakulære helleristningsfelt ligger på vejen mellem Håverud og Dals Långed.
Området, der ligger på en odde ud i søen Råvarpen, rummer omkring 50 klippeflader med omkring 3000 indhuggede helleristninger i en mangfoldighed af forskellige figurer som skålgruber, fodfigurer, skibe, cirkler, hjulkors, slyngede bånd og mange, mange andre. En af fladerne er på hele 20 m dækket med forskellige figurer.
Helleristningerne stammer fra yngre bronzealder og er altså omkring 3000 år gamle.
Der er nogle glimrende informative tavler ved de fleste af helleristningsfelterne.

Besøgt 15-09-2009
 

 
Udsigt over området

Helleristninger på bredden af Råvarpen

 
Det største af helleristningsfelterne

 
Nærbillede

 
Eksempel på info-tavle

 
Flere helleristninger

Nærbillede

Og endnu flere

 Afvisningen mod Svarta Bergen på vej 119 ca 3 km S for Lönsboda, har vi kørt forbi mange gange. Men i år besluttede vi, at vi ville finde ud af, hvad der gemte sig bag navnet.
Det viste sig at være et gammelt stenbrud i en bjergformation med sort diabas.
Stenbruddet, der nu er nedlagt, var med sine mål 900 m langt, 60 m bredt og 75 m dybt, verdens største diabas-stenbrud.
Stenbruddet er i dag vandfyldt, men bygninger, kraner og andet udstyr står stadig i området.
Flere steder er der i dag opstillet spændende kunstværker lavet af affaldssten. Dem var der nemlig mange af, idet kun ca 5 procent af den brudte sten var fejlfri og kunne anvendes. Resten ligger nu som et kæmpebjerg på 4,5 millioner kubikmeter. Fra toppen af affaldsbjerget er der en flot udsigt over det omgivende landskab.

 Besøgt 21-09-2009
 

 
Udsigt over det gamle stenbrud

 
Kunstværker

 
Kunstværk -Pyramide med forskudt top

 
 Kunstværk - Rejsekufferten

 
 Kunstværk

 
Udsigt fra toppen af affaldsbjerget

 Rössjökanalen fandt vi ved et tilfælde, da vi kørte ad den smukke, smalle, snoede vej fra Konga (vej 120) til Linneryd (vej 122) over Vrångebo.
Rössjökanalen er lavet i forbindelse med en vandsænkning af Rössjön i hhv 1850'erne og igen i 1890'erne. Ved disse to lejligheder sænkede man vandstanden ialt 3 meter og fik herved indvundet ca 260 ha til landbrugsformål. Men resultatet var så også, at søen forsvandt fra landkortet. Kanalen er 767 m lang, og heraf er de 350 seværdige meter af kanalen bygget op i sten som tørmur - altså uden nogen form for mørtel el.lign. I forbindelse med gravearbejdet blev der fjernet ialt knap 8000 kubikmeter jord og sten, og alt arbejdet blev udført udelukkende ved håndkraft.

 Besøgt 25-09-2009
 

 Vätteryds gravfält ligger blot et par km S for Sösdala (vej 23). Vi har passeret stedet utallige gange enten på vej nordpå eller sydpå. I år besluttede vi at stoppe og kigge os omkring i dette Skånes største gravfelt fra bronzealderen.
her er vel omkring 600 sten, hvoraf de fleste er anbragt i gevaldigt store skibssætninger.
Desværre er overskueligheden i området noget begrænset af en meget kraftig lyngvækst, som man nok burde overveje at gøre noget ved.
Men et imponerende gravområde at vandre rundt i.

 Besøgt 26-09-2009
 

Her er nogle billeder fra gravfeltet