Tur mod Rapa-deltaet

Kerkevagge

Åsen
Arjeplog

 Tur ind mod Själbmatjåhkå

Tur fra rastpladsen ved
Guoletsjaure

Haväng

Se flere beskrivelser og billeder på side 1

Vi kørte ind mod Kvikkjokk fra vej 45. Her svingede vi fra mod kraftværket ved Siejdevárre, passerede den imponerende, høje dæmning og fortsatte til vejen endte ved elven Sitoätno. Her er der en meget stor p-plads.
Herfra fortsatte vi så til fods, krydsede Sitoätno og fortsatte ad vejen. Først forbi den store sø Tjaktjajaure, så forbi det brede vandløb Guolleluopal, som forbinder Tjaktjajaure med søen Lataure i hvis vestlige ende det store delta befinder sig.
Vi havde satset på, at højdedragene her ved søens østside var så høje, at vi ville kunne se deltaet.
Det var de ikke, så vi måtte "nøjes" med en fin udsigt ud over søen mod det meget markante fjeld Nammásj, som synsmæssigt befinder sig midt i deltaområdet.
Så turen på de godt 20 km frem og tilbage var lidt af en skuffelse, især måske fordi vejen frem og tilbage var mildest talt kedelig.
Skulle vi have set deltaet ville det have krævet yderligere 2 x 20 km og dermed også et par overnatninger undervejs, hvilket vi hverken var udstyret til eller havde lyst til.

 Besøgt 29. juli 2010

 
Sitoätno

 
Broen over Sitoätno

På vej

Vand på vejen

Langs søen Tjaktjajaure

Udsigt mod fjerne fjelde

Langs Guolleluopal

Fremme ved søen Lataure

Kig ind mod delta-området med den markante profil af Nammásj

Kerkevagge også kaldet Blomsterdalen ligger på sydsiden af vejen (E10) mellem Abisko og den norske grænse. Det er ca 10 km fra grænsen.
Der er p-pladser i vejsiden hvor stien starter. 

 Vi var her også sidste år, hvor vi havde noget dårligt vejr. Derfor ville vi prøve igen i år. Vejret var da også væsentligt bedre. Vi fik set Kerkevagge i sol, og vi nåede faktisk næsten helt tilbage til bilen inden skyerne sænkede sig inde i bunden af dalen.
I år var her et sandt blomsterflor. Især bemærker man de store grønne flader op ad dalens østside dækket med et tæppe af de gule fjeld-violer.
Men inde mellem de mange, mange stenblokke fandt vi da også mange andre blomster.
.
Endnu en gang måtte vi også lade os imponere over de spændende klippeformationer i den inderste del af dalen. De er bare så store og imponerende.
Også dalbunden, som man kigger ned i fra stien, er interessant. Mange klippeblokke, elven Gearggejohki der slynger sig, og så de store grønne flader.
Og så skal man ikke glemme de flotte udsigter mod nord mod store, flotte, sneklædte fjelde.

Og husk at kigge efter sten med indlagte granater i vandløbene og på stien, når man går op mod dalen

 Besøgt 1. august 2010

 
Udsigt mod Kerkevagge ude fra vejen

 
På vej op mod Kerkevagge

Det går stadig opad - drøjt
- det er bl.a. her man finder granater

 Men udsigten bagud er flot
 

Sne-ensian
- de mørke pletter på stenen tv for planten er granater

Fjeldsækspore
 

Norsk vintergrøn

Kirtel-fjeldsimmer

Kig ned i dalen

Kig op mod dalens østside

Endnu et kig ned i dalbunden

Et kig ind i dalen

Violtæppe på dalens østside

Fjeld-violer

Højfjelds-ærenpris

Sol-stenbræk

Laplands troldurt

Poselæbe

Dalens vestside

Kig ind i dalen

Kerkevagge kaldes - af gode grunde - også for Stendalen

En af de mange af naturens stenskulpturer

Trollsjön inde i bunden af dalen

Trollsjön - forøvrigt Europas klareste sø

Et af vandfaldene ved Trollsjön

Is-ranunkel

Mange, mange, store sten

Klippeformationer i spændende former

Fjeldpryd

Blomsterdaelen lever op til sit navn

Meget stor skulpturel klippeblok

Nogle også med farver

Kig ned i dalbunden

Så sænkede skyerne sig

Men solen kom igen

 Gearggejohki nede ved vejen

Åsen ligger nogle km NØ for Arjeplog på vejen, der går fra vej 95 lidt syd for Arjeplog mod Norra Bergnäs.
Åsen er et område med ganske høje skovbevoksede åse mellem den sydlige ende af søen Hornavan og søen Kakel.
De mange og lange åse, der strækker sig i retningen SV-NØ danner en masse vige og indeslutter små søer, bl.a. søen Rapatjärn.
Det er et sted vi ofte har besøgt, bl.a. for at bade fra stranden enten ved Hornavan eller ved Kakel.
I år, da vi havde et længere ophold i Arjeplog-området, besluttede vi at gå et par ture rundt på åsene.
Her er, ud over den dejlige natur, en masse fortidslevn fra stenalderen. Her finder man spor efter fangstgruber, kogegruber og bopladser fra stenalderen.

 Besøgt 7.-8. august 2010

Her først nogle billeder fra turene rundt i området:
 

 
Kort over området

Fortidslevn:
 

Her lå bopladsen Smállogávva omkring år 1000

Bålplads

Bålplads

Sådan anvendtes den

Fangstgrube

Sådan anvendtes den

Flora og fauna:
 

Toppet skallesluger med børn

Vandranunkel

Pindsvineknop

Krybende vandranunkel

Dette område ligger på vej 95 ca 10 km fra den norske grænse.
Det er et ganske letgået, kuperet område uden de store, voldsomme stigninger. 

Vi vandrede ind i området en herlig solskinsdag. Her er ingen stier i området - ud over scooterleden mod Nasa Silvergruva - denne ca 400 km lange vandre- og scooterled.
Så her vandrer man bare rundt og nyder stilheden, naturen, udsigterne, blomsterne og hvad man ellers finder.
Vi faldt tilfældigt over en gammel grube, som ikke var angivet på Fjällkartan. Her fandt vi i affaldsbunkerne omkring de to mineskakter bunker af bjergkrystaller. Man bliver lige forbavset hver gang over, hvor langsom naturen her på disse kanter er, til at komme sig over menneskelige indgreb. Området omkring gruben så ud til, at det blot var forladt for et par år siden, og så er der gået omkring hundrede år.
Senere fik vi på turistinformationen i Arjeplog oplyst, at det drejede sig om en gammel kobbermine, der både var åbnet og lukket igen omkring år 1900.

 Besøgt 17. august 2010
 

 
På vej ud i landskabet
 

 
Søer og flotte udsigter
- her mod fjeldet Skärrim

Mere flot udsigt ind mod Norge

Fjeldskær og 6-plettet køllesværmer

Højflelds-ærenspris og mælkebøtte

Alpe-tjærenellike

En nysgerrig teen-ager

Poselæbe

Engblomme med forfrysninger
- det var frostvejr i den forgangne nat

Kongescepter
 

På plateauet oppe under fjeldtoppen
fandt vi den gamle grube

Oppe ved gruben
 

Den ene af de to grubeskakter

Her omkring skakterne fandt vi bjergkrystaller

Her lå engang en bygning tilhørende gruben

Flere rener

Område med klippeblokke

Vi nyder livet, stilheden og solen samt et sug på piben

På vej tilbage over et lidt fugtigt område

Og også gennem noget af det besværlige krat af polarpil

Vi befinder os stadig på vej 95. Her er der overfor søen Guoletsjaure en naturrasteplads, hvorfra stien ind mod Jurun-bron og Seldutvágge udgår.
Denne tur gik vi i 2006.
I år ville vi prøve noget andet. Vi startede med at gå nogle kilometer ind ad stien. Så drejede vi væk fra stien og gik så stiløst ind i området SØ for stien.
Det blev en dejlig tur, spændende landskabsformer, flere mindre vandløb og masser af søer.

 Besøgt 20. august 2010
 
Her er nogle billeder fra turen:
 

Heldigvis var der ikke så meget vand i vandløbene,
som vi skulle passere undervejs

Vi sluttede turen ved vandfaldet nede ved rastpladsen

Og så lidt flora fra turen:
 

Mat høgeurt

Fjeldturt der har søgt ly

Sne-bakkestjerne

Blålyng

Turens sidste besøg gjaldt en genvisit ved Haväng ved kysten i den sydige del af Hanöbugten.

Her  i de dejlige bakker og med de vidstrakte hedesletter syntes vi det var passende at tage afsked med Sverige for i år.
vi gik en dejlig tur oppe i bakkerne, nede på stranden og over Verkerån og op til den store, flotte dysse, med den flotte udsigt ud over Hanöbugten og Østersøen.
Denne gang benyttede vi bl.a. lejligheden til at kigge på og ind i et af de gamle fiskerhuse nede på stranden Stenörens ålabod, hvorfra der engang blev drevet et ganske omfattende ålefiskeri fra små både. Åleboden, der både blev anvendt til redskaber og som overnatningsmulighed ved dårligt vejr, har aner fra 1700-tallet. Fiskeriet her fra kysten ophørte i 1950'erne da påhængsmotoren blev almindelig udbredt og fiskeriet blev samlet i Vitemölla
Uden for åleboden ligger en af de gamle både - en såkaldt hommebåt - som blev anvendt når åleruserne -lokalt kaldt hommer - skulle lægges ud og hentes ind igen.

 Besøgt 31. august 2010

 
Haväng

 
Haväng

Stenörens ålebod med stolper til tørring af net og åleruser

Stenörens ålebod

Stenörens ålebod
- i den bagerste del var oprindelig mulighed for beboelse

En gammel hommebåt
 

Sand-nellike

Gul evighedsblomst

Blåmunke

Engelskgræs

Et kig hen langs med stranden

Verkeråns udløb

Verkerån

Den store flotte dysse