HomeRejsedagbøgerVærd at seSverigeCampingBornholmFotoalbumGallerietGolden People StoriesKommentarLinksSitemap

 

 

Camping-siderne


 


Camping i Sverige
 

Vi har camperet i Sverige hver sommer siden slutningen af 80'erne. Vi har brugt campingpladser, men for meste - og især i de seneste år - har vi fundet overnatningssteder ude i naturen efter devisen: Hellere 1000 stjerner på himlen end 5 på en campingplads.
 
Jeg har funderet lidt over emnet Fri camping og resultatet kan du se
her

    Vi startede i sin tid med et telt og mål i det sydlige Sverige, men har efterhånden arbejdet os længere og længere nordpå og teltet er droppet til fordel for overnatning i bilen.

      De første år var det natur- og kulturseværdigheder vi gik efter, men i de senere år har vi koncentreret os meget mere om den svenske fjeldverden, hvilket vores dagbøger og vores sider med hvad vi fandt seværdigt bærer præg af.

        Vi har gennem alle årene brugt den svenske allemannsrät, som giver brugerne af naturen ret til at tage ophold i naturen.
        Der er jo naturligvis nogle regler, der skal overholdes, men med sund fornuft og omtanke er reglerne absolut til at leve med.
        På denne måde får man en større frihed og flere naturoplevelser, end hvis man benytter campingpladser.
        Campingpladser har vi kun brugt i visse tilfælde i forbindelse med turen op mod nord og hjem igen, og også her er vi begyndt at finde alternative overnatningsmuligheder. Men i tætbebyggede områder kan det være vanskeligt at finde overnatningsmuligheder.

        Se mere om den svenske Allemansrät her

 


Planlægning

 

Vi bruger normalt juleferien til at planlægge næste års ferie. I de første år var der ofte et tema for turen. Det kunne være elve og vandfald, kirker, museer og hembygdsgårde, gruber og minedrift.

    I de seneste år har det mest været naturen med indlagte traveture, der har været temaet .

      Til planlægningen bruger vi naturligvis dels vores - gennem mange år - indsamlede viden, brochurer fra diverse turistinformationer mv samt  to rigtig gode kortbøger, nemlig for Sveriges vedkommende Sveriges Vägatlas udgivet af Motormännen, der er Sveriges pendant til FDM og for Norges vedkommende Veiatlas Norge udgivet af Statens Kartverk og så naturligvis internettets mange muligheder for at finde oplysninger.

      Se også siden om Fjeldvandring

 


Er du blevet interesseret?

 

Vi har i løbet af de mange år set mange spændende steder, som vi gerne vil dele med andre interesserede. Så skulle du have fået lyst til at besøge Sverige efter at have set og læst om vores oplevelser, så skriv gerne til os, hvis der er noget du gerne vil have yderligere oplysninger om. Så vil vi prøve at svare efter bedste evne.
Søger du oplysninger om et bestemt område i Sverige, så prøv at kigge på siden med
Seværdigt. Her er et kort over de svenske landskaber med links til vores oplevelser de forskellige steder.


Vi er da bestemt også interesserede i at høre om dine oplevelser i Sverige så send os gerne en
e-mail med spørsmål og kommentarer.


 Copyright © 2011 HUMLEDAL. All rights reserved