Hamrafjäll

Ruttjebäcken

Muddus

 Linkkarova

Svartberget

 Vålådalen - Issjön

 Vålådalen - Blanktjärnarna

Berge Urskog

 Rotensugnet

Ekopark Ejheden

 Ekopark Ovansjö

Nittälvsdalen

Kaljoxadalen

 Stensjön

 Baljåsen

 Sörknatten

 Skärbo

 Södervik och Väsbyfjärd

Ljuva Mon

Brösarps norra backar

 Ekopark Christinehof

 Drakamöllan og Äskebjär

 For at finde Hamrafjäll skal vi til Tänndalen. Vores tur tog udgangspunkt fra p-pladsen lige vest for Tänndalen (vej 84).
Hamrafjäll kaldes også Blomsterfjeldet, idet der er registreret over 400 arter af blomster i naturreservatet. Er man blomsterinteresseret, er dette et "must".
Turen op mod fjeldtoppen gennem skoven er ganske skrap. På en lille kilometer op mod et gammelt fäbod-område stiger terrænet godt 100 m.
Herfra kan man dels gå mod et gammelt gravfelt, eller man kan vælge at fortsætte op mod kalfjället og toppen. Stierne er ganske letgåede, men med ret stor stigning.
Og som sagt er der overalt masser af blomster at kigge på, så husk også en gang i mellem at forlade stien og kig efter, hvad der gemmer sig inde i terrænet.
Udsigterne på vej opad efter, at man er kommet over trægrænsen, er rigtig flotte.
I forbindelse med et besøg på Hamrafjäll må man ikke snyde sig selv for også at benytte lejligheden til at gå Blomsterstigen med udgangspunkt fra Tänndalen.

 Besøgt 22-07-2009
 

 
På vej op gennem skoven

Udsigt

 Udsigt

Ruttjebäcken ligger på vejen mod Rönäs lidt nord for Hemavan.
Vejen ind mod Rönäs er storslået, fjeldene bliver højere, og vejen går på en stor del af langs søen Tängvattnet.
Dette er også et sted, vi har besøgt tidligere, men havde lyst til at gense.
Denne gang ville vi gå længere ind langs elven, hvilket bestemt ikke var nogen dårlig idé.
Sidst vi var her, var vi stort set alene i området. Det gjaldt ikke ved dette besøg. P-pladsen var proppet med biler, og mange flere holdt parkeret i vejsiden.
Inde ved elven udfoldede sig et rigt bade- og solbadeliv, men vi fortsatte længere ind langs med elven efter at have krydset os frem mellem alle de glade, solnydende mennesker.
Elvlejet var lige så spændende, som vi erindrede det. Alle disse fantastiske farver og former, dannet af vand, vind og istider gennem millioner af år.
Større og mindre vandfald fortsatte med at give variation i elvløbet.

 Besøgt 29-07-2009
 

 
Tängvattnet

 
Badeliv ved Ruttjebäcken

 
Jættegryder

 
Spændende former og farver

Flere spændende farver

Spændende former

Også vandet farves af klipperne

Et af de mindre vandfald

Og et par af de større

Udsigt mod Artfjället

 Muddus Nationalpark ligger på vejen mellem Jokkmokk og Porjus (E45).
Her har vi også været adskillige gange. I år havde vi besluttet os til bl.a. at kigge på den del af området, som blev brandhærget for 2 år siden (2007). Desuden ville vi helt frem til den store sprækkedal Måskåskårsa, som forår og forsommer er lukket for besøgende af hensyn til rugende fugle.
Det er en ganske skrap tur, stien er mange steder svær at gå på. Til gengæld er det også en flot tur, med et meget varieret landskab.

 Besøgt 13-08-2009
 

 
En af elvene, som skal passeres

 
Stien går ikke langt fra Luleälv

 
Sporene af branden ses stadig.....

 
 ....men der begynder at blive grønt i bunden

Måskåskårsa set oppefra

Måskåskårsa ses nedefra

Parti fra Muddus

Parti fra Muddus

 Linkkarova Naturreservat finder man ved at køre fra Hakkas (E10) mod Satter. Herfra er der skiltet mod Linafallet. Reservatet ligger lidt før, man når Linafallet.
Det er et meget aparte landskab: et meget gammelt klitlandskab med meget store, ringformede klitter bevokset med store, gamle fyrretræer.
Nede ved Linafallets p-plads ligger et andet tilsvarende område - Linalinkka - som dog er mere skovbevokset hvilket gør det vanskeligere at se klitterne.
Husk også at kigge på Linafallet i forbindelse med besøget her.

 Besøgt 10-08-2009
 

 
Linkkarova

 
 Linkkarova

 
 Linkkarova

 
Ved vejen får man et godt indtryk af sandet og klitterne

 Svartbergets Naturreservat finder man ved at køre nordpå ad vej 392 mod Jockfall/Tärendö. Her drejer man fra mod Vallsjärv, som man kører igennem, og fortsætter mod Ängeså.
Det er et såkaldt urskovsreservat, hvilket vil sige, at skoven på bjerget - der er ca 3 km vandring til toppen - er stort set uberørt af skovhugst.
Svartberget er en horst med en ret flad top, hvor der ligger mange store, plane klippeflader. På vejen op mod toppen passeres flere vådområder, som der skal soppes igennem.
Fra toppen begrænset udsigt til de omliggende fjelde.
Husk også Jockfallet på vejen hertil.

 Besøgt 17-08-2009
 

 
Gammel og vild skov

 
Med masser af blåbær

 
Våde områder

 
Gamle døde træer

Oppe på toppen

Oppe på toppen

Udsigt fra toppen

 Udsigt fra toppen

 Vålådalens Naturreservat ligger i Jämtland. Fra Undersåker (E14) drejer man mod Vålådalen, hvorfra flere stier går ind i dette enormt store  område. Hele reservatet er på ikke mindre end 117600 ha - det er større end f.eks. Öland, så der er masser af muligheder for vandreture.
Vi har i flere år haft kig på området, men er altid løbet ind i dårligt vejr.  I år skulle det så være.
Vi startede da også ud i nogenlunde vejr, men blev hurtigt indhentet af regnbyger, skønt solen samtidig skinnede. På en del af strækningen var vi ude i rigtigt dårligt vejr, men derom lidt senere.
Vi startede vores tur mod Issjön fra p-pladsen ved Vallbo. Herfra gik turen op gennem en skovstrækning, hvor vi var i læ for vinden.
Efter turen op gennem skoven kom vi ud på en gevaldig stor myr, Vargtjärnsfältet, hvor de skiftende lysforhold skabte flotte virkninger på de omgivende fjelde i dette megastore panorama.
Her på turen over myren, der er fint spånget, er der også nogle bakkeøer. En af dem var vi heldige at være i nærheden af, da der kom en kraftig, men heldigvis kortvarig regnbyge.
Ved søen Vargsjön måtte vi endnu en gang søge ly under en stor gran, men også den byge hørte op, og vi kunne fortsætte mod en gammel sæter, Grönvallen, hvor vi indtog lidt fast føde i et vindskydd.
Derefter fortsatte vi turen, Først gennen en skovstrækning, inden vi efter en kort stigning kom op i Issjödalen.
Det blev en flot, men også ganske barsk tur. Vinden var tiltaget meget, og vi havde selvfølgelig modvind samtidig med, at det gav sig til at regne ganske voldsomt. Temperaturen sank også nogle grader. Men alligevel kunne vi ikke andet end nyde disse imponerende omgivelser. Dalen er omgivet af gevaldige grusbunker i fjeldstørrelse afsat for ca 9000 år siden i forbindelse med indlandsisens afsmeltning. Man kan kun forsøgsvis forestille sig hvilke enorme vandmængder, der har været på spil her. Dramatisk landskab, dramatisk vejr. 
Heldigvis lå der ude i enden af dalen en lille raststuga, hvor vi kunne komme i læ, medens regnen tog lidt af. Efter et kig på Issjön, målet for turen, vendte vi så atter tilbage samme vej, som vi var kommet. Vi havde egentlig forestillet os, at vi ville have fortsat til pyramiderne i nabodalen Gröndalen, også nogle istidslevn, men vejret indbød ikke ligefrem til at lægge endnu en halv snes km til de i forvejen ca 25 km, som vores tur blev på.
På tilbageturen brød solen rigtig igennem, og vi passerede atter Grönvallen, hvor vi denne gang tog et kig på den flotte, stadig ibrugværende græskåte og det smukke forrådshus, nu i strålende solskin.
Selvfølgelig skulle vi så bare have endnu en lille byge, lige inden vi - nu med tørt tøj - nåede tilbage til bilen.
Så endnu en gang kunne vi blot konstatere, at vejret i fjeldområderne kan skifte meget og også meget hurtigt.

 Se også de to andre ture i dette område: Blanktjärnarna og Vålån

Besøgt 29-08-2009
 

 
Gennem en skovstrækning

 
Den store myr 

 
 Vargtjärnsfältet

 
Vargtjärn

På vej op mod Issjödalen

 Issjödalen

 Issjödalen - med grusbunkerne

 Issjödalen - med grusbunker

Issjödalen 

Raststugan, hvor vi kom i læ

Issjön

 Issjön

Opklaring over Issjödalen

 Opklaring over Issjödalen - udsigt mod Ottfjäll

Et vandløb krydses

Den gamle sæter - Grönvallen

Regnbue over Issjödalen

Sol over myren

Kig mod pyramiderne

Udsigt mod Issjödalen fra Vargtjärnsfältet

 Turen til Blanktjärnarna kan også - ligesom Issjö-turen - varmt anbefales.Turen udgår fra Vålådalen, hvor der også findes et lille Naturum.
Den er - forholdsvis - let gået, selv om der er nogle skrappe op- og nedture på ruten, da det handler om et område med mange levn fra istiden i form af moræneaflejringer.
Turen går både gennem vådområder, forbi søer med en fantastisk farve, flotte blomsterenge og langs med Vålån med nogle flotte høje klinter og fine meanderslyngninger. Så her er noget for enhver smag.
Det er en rundtur, så der er to muligheder efter, at man har passeret broen over Vålån. Enten kan man her dreje til højre langs Vålån - derved starter turen meget blidt, eller også kan man fortsætte lige ud, så har man klaret de værste stigninger i begyndelsen af turen.
Vi valgte at lægge hårdt ud og fortsætte op gennem skoven. Efter lang tids vandring gennem herlige skovområder afbrudt af moser dukkede så Blanktjärnarna op. Og sikke en farve vandet har i de to søer, en flot grøn farve og krystalklart vand.
Stien forløber mellem en Matskålstjärnan og en af Blanktjärnarna på en høj ås med nogle barske stigninger, men med flotte udsigter til søerne på hver sin side af åsen samt til den anden Blanktjärn.

 Se også de to andre ture i dette område: Issjön og Vålån

 Besøgt 30-08-2009
 

 
Vålån

 
Parti fra skoven

 
En mose med sø

 
Endnu et billede fra turen

En af Blanktjärnarna

Samme sø

Så går det bare opad

Udsigt mod den anden Blanktjärn oppe fra åsen

Mere udsigt - først til den ene side - Blanktjärn

 
- og så til den anden side - Matskålstjärn

Efter turen over åsen gør det godt med et hvil - også selv om det regner

Og så fladede terrænet ud

Hen over engene

Med masser af blomster

Tilbage ved Vålån

Vålån med meanderslyngninger og høje klinter

 Berge Urskog finder man ved at dreje af fra E45 mod Tandsbyn og køre mod Bodsjö. Efter ca 20 km kørsel og efter at have passeret bebyggelsen Berge dukker reservatets lille p-plads op.
Det er et ganske lille reservat, hvor der ikke er gjort det store ud af at lave markeringer på de få stier i området.
Det er en meget gammel skov med træer på op mod de 600 år samt en ret åben skov, hvilket giver en herlig, frodig, grøn skovbund med masser af mosser.
I reservatet findes også den lille sø Gråsjön og højdedraget Gråsjöberget.

 Besøgt 02-09-2010
 

 
Parti fra skoven

 
Gråsjön

 
Op ad Gråsjöberget

Parti fra skoven

 Parti fra skoven

Parti fra skoven 

 Rotensugnets Naturreservat handler bl.a. om et stort vandfald - Sugnetfallet - i elven Rotnen. Denne elv finder man ved at køre fra Rot (vej 70) og nordpå mod Loka, herfra videre ad en lille, snoet og kuperet vej frem til reservatet. Vejens niveau svinger mellem at ligge helt nede på kanten af elven til at være oppe i en ganske anseelig højde over denne.
Sugnetfallet er et prægtigt vandfald. Rotnen er meget vandrig og bliver her presset gennem en gevaldig smal kløft, resulterende i dette flotte vandfald og en masse larm.
I området findes yderligere elven Rällan, som lige neden for vandfaldet løber sammen med Rotnen. Længere inde i dette dejlige område findes endnu et seværdigt vandfald, hvor den lille elv Älåsbäcken laver et meget højt, smalt vandfald i en særdeles snæver sprækkedal. Fra et udsigtpunkt ved dette vandfald kan man også se Sugnetfallet i Rotnen.
En fin afmærket rundtur fører fra Rotnen gennem områdets meget varierede natur.
Desværre er der ikke så mange billeder fra turen, da kameraet løb tør for strøm.....

 Besøgt 05-09-2009 og 06-09-2009
 

 
Langs med Rotnen

 
Sugnetfallet

 
Mødet mellem Rällan og Rotnen

 
Vandfaldet i Älåsbäcken

 Ekopark Ejheden ligger nordøst for Mora mellem Furudal Bruk og Noppikoski og langt inde i skovområdet.
I ekoparken ligger også ödebyn Ejheden, og der er rig mulighed for at komme ind i og rundt i området fra flere indfaldsveje. Skovvejene er generelt fine at køre på, men der er ingen markerede stier i terrænet.
Der er rige muligheder for bær- og svampeplukning i skovområderne, der forøvrigt mange steder er påvirkede af flere skovbrande. Området rummer også flere søer og vådområder med rigt fugleliv.
Ved vores besøg i området vandrede vi ad den gamle vej, der i sin tid var eneste adgangsvej til Ejheden.

 Besøgt 07-09-2009
 

 
Parti fra Gamla Ejhedenvägen

 
 Parti fra Gamla Ejhedenvägen

 
Masser af blåbær

 
 Parti fra Gamla Ejhedenvägen - udsigt over søen Dammämnaren

 
Tre tjurdamer på sightseeing

 
Parti fra ekoparken

 Ekopark Ovansjö ligger NV for Sandviken. Man kan komme ind i ekoparken ad flere veje, bl.a. fra vej 351 mellem Stocksbo og Kungsgården.
Ekoparken er kendetegnet ved store områder med gammel granskov. Mange af træerne har en alder på mellem 400 og 600 år, hvilket har stor betydning for bl.a. insektlivet. I området findes også flere vandløb, søer samt stejle og klipperige partier. I nogle af vandløbene findes f.eks. den udrydningstruede flodperlemusling.
Området lå engang helt ude ved kysten, og ekoparkens højdedrag dannede øer i istidshavet. Da landet hævede sig, endte området efterhånden langt fra kysten. På Styggbergets østlige skråning kan man dog den dag i dag se to store rullestensfelter, altså gammel strandbred, hvor bølgerne engang har slebet stenene runde. I dag er der vel ca 45 km ud til kysten ved Gävle.
Vi valgte ved vores besøg her dels at bestige Styggberget og dels at aflægge Storgranen et besøg.
Turen op og ned af Styggberget var ganske drøj, men blev forsødet af masser af velsmagende blåbær.
Storgranen er et imponerende grantræ med en alder på 230 år. Den er 30 m høj, har en omkreds i brysthøjde på knap 3 meter og er i øvrigt et træ i fuld vigør.

 Besøgt 08-09-2009
 

 
På vej op ad Styggberget - jo, det er den markerede sti vi følger

 
Tæt på toppen af Styggberget

 
Styggberget

Nedstigning fra Styggberget

 
Gammel strandbred

 
Gammel strandbred

Storgranen

Storgranen

 Nittälvsbrännans Naturreservat ligger ved Nittälven NV for Kopparberg. Man finder stedet ved at køre fra Kopparberg mod Skäret og videre mod NV, drejer fra mod Uvbergsbron og drejer så igen sydpå ad første vej til venstre efter broen.
Reservatet ligger på begge sider af den meget slyngede og brede Nittälv og er et forholdsvis nyt reservat oprettet 2002 efter den sidste brand i området (2000).
Det er en speciel oplevelse at vandre gennem de brændte områder og se, hvordan naturen genopretter sig selv.
Alle træer dør jo ikke i forbindelse med en skovbrand, og da asken er næringsrig, virker den fremmende på genvæksten af fortrinsvis birk, så skoven efter en brand bliver mere artsrig og med træer af varierende aldre.
I området findes også både nogle højereliggende partier og nogle store vådområder langs elven bl.a. Komoramossen, der indgår i Kaljoxadalens Naturreservat. Der er en markeret rundtur på ca 3 km gennem området.

Området ligger i tilknytning til Kaljoxadalens naturreservat.
 Besøgt 10-09-2009
 

 
Fra den brændte skov

 
 Fra den brændte skov

Fra den brændte skov 

 
Rast ved søen Märrjärvi

 
Område, der er uberørt af branden

 
Udsigt over Komoramossen fra et af højdedragene

 Kaljoxadalens Naturreservat ligger ved Nittälven NV for Kopparberg. Man finder stedet ved at køre fra Kopparberg mod Skäret og videre mod NV, drejer fra mod Uvbergsbron og drejer så igen sydpå ad første vej til venstre efter broen.
Reservatet ligger på begge sider af den meget slyngede og brede Nittälv og er et meget varieret landskab med såvel bjerge og skov som heder og moser bl.a. den store Komoramosse.
 De mest upåvirkede skovområder findes på nord- og østskråningerne af Petter-Nilsberget og Uttertjärnsberget.
Vi valgte ved vores besøg at gå op på toppen af Petter-Nilsberget, hvorfra der er nogle flotte udsigter over området.
Turen op gennem skoven mod toppen er en oplevelse i sig selv. Den gamle uberørte skov er et eldorado for mosser og svampe, og de grønne farver i skovbunden var fantastiske i sollyset.

 Området ligger i tilknytning til Nittälvsbrännans naturreservat.
 Besøgt 11-09-2009
 

 
Fra turen op ad bjerget

 
Spændende svampe

 
 Fra turen op ad bjerget

 
 Fra turen op ad bjerget

 
Udsigt fra toppen

Udsigt fra toppen 

Udsigt fra toppen mod Komoramossen

Det fine vindskydd på toppen

 Reservatet Stensjön ligger ikke ret langt fra Klacka-Lerberg. Fra Gyttorp kører man mod Striberg og herfra til Klacka-Lerberg. Herfra via en grusvej (mod Holmshyttan), og efter godt 3 km er der en sidevej til højre frem til p-pladsen.
Reservatet er forholdsvis nyt (2005) og med en fornem skiltning på ruten rundt om søen.
Det handler om en gammel, næsten urørt skov med stort fugleliv og også her masser af svampe, laver og mosser. Vi mødte flere svampesamlere med store poser svampe på vores tur rundt i området.
Turen gennem skoven nord for søen er ganske let gået, medens terrænet på søens sydside er noget mere kuperet med mængder af store, mosklædte klippeblokke.
I skoven findes flere spor efter trækulsbrænding bl.a. som rester efter de hytter, kulsvierne boede i.
På stien ind mod reservatet passerer man en lille kallkälla.

 
Kallkällan

 
Svampe

 
Laver

 
Mosser

 
Kulsvierhytte

 
Store sten ved søen

Udsigt over Stensjön

Mosklædte klippeblokke

 Baljåsens Naturreservat ligger nogle få km N for Edsleskog (vej 164).
Det er et stærkt kuperet, skovklædt område, hvor bjerget Baljåsen med sine 302 moh er Dalslands højeste punkt.
Skoven varierer fra gammel fyrreskov over granskov til blandet løvskov. Jordbunden er kalkrig lerskifer med deraf følgende artsrig flora. Det er for øvrigt et af de få steder, hvor man kan træffe samtlige spættearter.
Stien til Baljåsen - hvor der findes en raststuga - udgår fra det nedlagte, lille torp Pettersborg.

Besøgt 14-09-2009
 

 
Udsigt over søen Edslan

Parti fra Baljåsen

 
Gammel nåleskov

 
Udsigt mod toppen af Baljåsen

Fra toppen af Baljåsen

 
Det gamle torp Pettersborg

 Sörknattens Naturreservat ligger lidt afsides, men kan nås via den bilvej, som går nordpå fra Vingnäsviken mod Byn i Ånimskog.
 Det er et helt specielt landskab, der åbenbarer sig for den besøgende. Reservatet ligger mellem søerne Djup og Åminnen. Området er meget kuperet, og både landskabsform og geologi er speciel. Bjergarten domineres af kvartsit, som danner lange og høje bjergrygge, som er næsten nøgne. Sådanne bjergrygge kaldes ofte for "knattar".
Og så skal det vel også lige med, at en stor del af filmen om Ronja Røverdatter er indspillet her på Sörknatten.

Besøgt 14-09-2009
 

 
På vej mod Sörknatten

 
Udsigt til Sörknatten

 
Fortsat på vej opad

 
Toppen kommer tættere på

 
Udsigt fra Sörknatten

 
 Udsigt fra Sörknatten

Fra toppen af Sörknatten

Fra toppen af Sörknatten

Parti fra et af stenbruddene

Parti fra et af stenbruddene

 Dette reservat fandt vi ved lidt af en tilfældighed. På vores vej fra Dals Långed mod Edsleskog missede vi en vej og opdagede så pludselig afvisningen mod reservatet. Som sædvanlig blev vi nysgerrige og drejede op ad vejen og endte på en fin, lille p-plads.
Herfra udgik flere stier. Vi lavede en kombination af de forskellige stier og kom på denne måde rundt i stort set hele området.
Det drejer sig om et lettere kuperet skovlandskab med både nåleskov og løvskov. Der er flere søer og vådområder i reservatet, som har været drevet som landbrug fra gården Skärbo siden 1500-tallet. Det betyder, at der flere steder i området er levn i form af rydninger, stendiger mv. Den nuværende hovedbygning stammer fra 1700-tallet.
I dag forsøger man at bevare områdets karakter ved afgræsning af kvæg og får i de områder, der gennem århundreder har været brugt til høslæt og afgræsning. I den vildeste og let skumle afdeling af skoven ligger et ret stort vandfald, Kvarnfallet. Navnet indikerer, at der engang har ligget en vandmølle på stedet.
Lige i nærheden af gården Skärbo ligger et gammelt skiferbrud, hvor man har produceret skifer til tagdækning fra 1700-tallet og frem til 1900-tallet.
Områdets geologi gør, at der i området findes mange spændende planter, bl.a. flere gøgeurter.
Mange af stierne gennem området følger de gamle veje, der har ligget på samme sted gennem flere hundrede år.

 Besøgt 16-09-2009
 

 
Udsigt over Stora Skärbotjärnet

 
Lille vandfald i Dammerudsbäcken

 
Det lille torp Åsen

 
Gammel skov

 
Et af de afgræssede områder

 
Dammerudsbäcken

Skiferbruddet

Parti fra området

Skärbo

Udhus ved Skärbo

 Dette reservat - som vi også har besøgt tidligere på en forsommertur - er beliggende i den nordlige ende af Öland på østkysten.
Det er et herligt sted, masser af lys og luft og flotte udsigter ud over fjordene og havet. Her er masser af fugle, og vi var så heldige at se en havørn ud over alle de "almindelige" vade- og svømmefugle, som ellers holder til her.
Blomstermængden fra besøget i forsommeren var naturligvis taget meget af. Til gengæld bugnede nu træer og buske med frugter, ligesom mange sjove svampe var dukket frem på strandengene.

 
Udsigt over området

Havørnen - midt i billedet

 
Udsigt fra den yderste pynt

 
Eksploderet støvbold

 
Lidt blomster var der dog...

 
...og masser af slåen

 Det lille naturreservat Ljuva Mon ligger lige i udkanten af Linneryd på vej 122.
Det er et område med istidslevn i form af moræneaflejringer og dødishuller. Vi blev nok lidt skuffede, vi havde i grunden forventet at møde et mere markant istidslandskab, men fik i stedet en ganske dejlig travetur gennem et skovdækket område bl.a. langs den kønne, lille sø Rolsmosjön. Skoven udviskede i nogen udstrækning de markante profiler i terrænet.
Dog var der i en mere åben nåleskov store, tydelige dødishuller.
Som et plaster på såret var her bunker af store, saftige, velsmagende blåbær.

 Besøgt 25-09-2009
 

 
Udsigt over Rolsmosjön

 
Parti fra Ljuva Mon

 
Parti fra Ljuva Mon

 
Nogle af de mange blåbær

 Brösarps norra backar ligger lige vest for byen Brösarp (vej 19).
Det er et område vi har besøgt mange gange, men som man aldrig blir træt af at gense. Her er mange muligheder for at vandre rundt i disse herlige bakker med de flotte udsigter.
Niveauforskellen er op til 70 m, og landskabet består af udstrakte lyng- og græsheder med en spændende flora samt lidt skov i de lavereliggende dele.
Området bliver i dag afgræsset primært af heste, men har tidligere været brugt til et meget ekstensivt landbrug, hvor jorden skulle hvile i op til otte år mellem hver gang, det havde været brugt til dyrkning.
I området ligger den gamle 4-længede skånegård Glimmebodagården, hvis aner går tilbage til Glimmingehus-perioden. Bygningerne vi ser i dag er fra 1700-tallet.

 Besøgt 27-09-2009
 
Herunder nogle billeder fra området samt fra Glimmebodagården:
 

 Ekopark Christinehof ligger rundt om slottet Christinehof i Skåne.
Ekoparken omfatter både området lige ved slottet med vådområderne omkring Borstakärr samt en del af Verkeån og det gamle Alunbruk. Der er flere fint markerede stier i områder af meget varierende længde.
Ved dette besøg valgte vi en rundtur i området omkring slottet og lagde ud med at passere gennem området ved Borstakärr.
Derefter gik turen gennem en let kuperet, gammel løvskov med mange flotte, gamle træer af både eg og bøg tilbage mod det flotte 1770-tals slot.

 Besøgt 29-09-2009
 

 
Billede fra Borstakärr

 
Billede fra Borstakärr 

 
Billede fra Borstakärr 

 
Billede fra Borstakärr 

 
Billede fra skoven

 
Billede fra skoven 

Udsigt over slotssøen mod Christinehof

Slottet Christinehof

 Disse to områder finder vi ca. 5 km N for Brösarp i Skåne (vej 19).
Her har vi også været på besøg tidligere på andre tider af året. Nu ville vi se det i eftersommerens lys med begyndende høstfarver. Vi var her sidst på forårsturen 2009.
Også i dette område er der stier, bl.a. går Skåneleden gennem området. Men er man ikke bange for at kravle over/under diverse hegn, så er der rig mulighed for bare at trave op og ned af disse mange, herlige bakker, der i sin tid er modelleret af istiden.
Vi nåede ud til Äskebjär, som vi besteg og aflagde Äske, der ligger begravet på toppen, et besøg.
På vejen mødte vi også en flok af de ansatte naturplejere. Hele området bliver afgræsset af får og heste.
 

 Besøgt 29-09-2009
 

Herunder billeder fra Drakamöllan:
 

 
Afgnavet skovbryn

 
Nærbillede af skovbrynet

 
En flok naturplejere

Rast i læ og sol på Äskebjär