Naturreservater sommer 2008

 Dalby Söderskog

Billebjer

Vargavidderna

Ekopark Kilsbergen

Ekopark Malingsbo

Gråthålet

Hamra nationalpark

 Börningsbergets Naturreservat

Gryvelån

Tramsgrav

Tiveden nationalpark

 

 Dalby Söderskog

 Dalby Söderskog indgår sammen med Nörreskogen og et stort åbent område i Dalby Hage. Området blev nationalpark allerede i 1917. Området ligger lige i udkanten af Dalby.

Det er et dejligt område, der har været benyttet til græsning siden middelalderen. Som noget specielt foregår en del af turen i området på egeplanker.
Her er også en gammel vej gennem området, lavet af rullesten og derfor lidt tung at gå på.
I området findes nogle af de største asketræer - både i bredde og højde - som vi vidst nogensinde har set.
 

 Dalby1
Den egetræsbelagte gangsti
 

 

 Dalby2
Et af de mange store asketræer
 

 Dalby3
Udsigt over det åbne område mod Nörreskogen

 

 

 Billebjer

 Ikke så langt fra Dalby Söderskog ligger Billebjer. Et bjerg på hele 40 m - og det er meget på disse kanter.

Et dejligt lille område med nogle flotte udsigter over den omgivende slette. I et gammelt, nedlagt stenbrud er der i dag en lille sø omgivet af stejle klippesider på de tre sider og en badeplads på den fjerde.
 

 Bilebjer1
Udsigt fra Billebjer
 

 

Bilebjer2
 Udsigt fra Billebjer
 

 Bilebjer3
Søen

 

 

 Vargavidderna

 Hvis man forlader den trafikerede E20 mellem Laxå og Finnerödja og kører efter afvisningen mod Vargaviddarna - en tur på små 10 km - befinder man sig pludselig i et af de tyndest beboede områder i Örebro län.

Vargaviddarna byder på både en stor mose og gammel skov med kuperet terræn og mange store stenblokke spredt rundt i skovbunden. Ja, nogle af stenene er også havnet ude i den lille sø Gryten, hvor de næsten danner noget, der ligner skærgård.
I området ligger også en gammel tjärdal, der har været i brug indtil 1940'erne. Her dufter stadig kraftigt af trætjære.
Ved p-pladsen er der spor efter en gård - Högskog - der lå her indtil slutningen af 1930'erne. Herfra udgår også de to vandrestier, der er i området. Den ene fører ud til Högskogs stormosse, hvor der findes et flot vindskydd, og den anden rundt om søen Gryten.
 

Vargavidderna1
Udsigt over Gryten
 

 

Vargavidderna2
Parti fra skoven rundt om søen
 

 Vargavidderna3
Parti fra skoven rundt om søen
 

 

Vargavidderna4
Endnu en udsigt over Gryten
 

 Vargavidderna5
En af de store stenblokke
 

 

Vargavidderna6
Flotte mosser og laver

 

 Vargavidderna7
Vindskyddet ved mosen
 

 

 Vargavidderna8
Udsigt over mosen fra fugletårnet
 

 Vargavidderna9
Jordkælderen fra den nu forsvundne gård

 

 Vargavidderna10
Billede fra den tidligere gård

Ekopark Kilsbergen

 Ekopark Kilsbergen er beliggende en snes km NV for Örebro. Der er flere indfaldsveje til området, hvorfor Sveaskogs folder om området kan anbefales.

Kilsbergen har fået tilnavnet De blå Bjerge, og denne horst rejser sig da også som en blå silhuet over den omgivende Närke-slette, Her kan man vandre omkring i et meget afvekslende landskab, hvor istiden overalt har sat sine spor. Her kan man finde dramatiske sprækkedale, rullestensområder og jættegryder. Det hele er pakket pænt ind i gammel nåleskov.
Vi valgte ved vores besøg i området at kigge nærmere på to områder og tog desuden en køretur rundt i en del af området.
Det første besøg gjaldt et område, som også er naturreservat: det dramatiske sprækkedalsområde kaldet Trolldalen.
Det er en ganske strabadserende tur med meget stejle op- og nedgange på en til tider meget vanskelig sti. Men bestemt anstrengelserne værd.
 

Kilsbergen1
En skrap sti
 

 

Kilsbergen2 
Vandløbet ved Trollgrytan
 

 Kilsbergen3
Trollgrytan - en jættegryde

 

 Kilsbergen4
Oppe fra kanten af sprækkedalen
 

 Kilsbergen5
Nede i næste sprækkedal

 

Kilsbergen6
 Mere fra næste sprækkedal


Den anden tur i området var til Vargkitteln - en klippeformation, hvor et vandløb vælter ud gennem en ret smal åbning, ned over en klippekant og ender i et stort bassin dannet af høje klippesider. Et dramatisk sted.

Efter besøget her kan man vandre videre ad stien gennem en meget afvekslende skov. På turen passerer man dels endnu en lille, men meget snæver sprækkedal samt en - næsten - tørlagt jættegryde.
 

Kilsbergen7
Et kig ned i Vargkitteln
 

 

 Kilsbergen8
Vandfaldet i Vargkitteln
 

Kilsbergen9
Stemningsbillede fra skoven
 

 

 Kilsbergen10
 Den lille snævre sprækkedal
 

 Kilsbergen11
Kig ind i den tørlagte jættegryde 

 

 Kilsbergen12
Parti fra turen rundt


 Vi sluttede dette besøg i Kilsbergen med at køre en tur rundt i området bl.a. ud forbi det store moseområde Ängamossen.
 

Kilsbergen13
Udsigt over Ängamossen

 

Kilsbergen14
Vi fik også disse to flotte regnbuer som sidegevinst

 Ekopark Malingsbo

 Ekopark Malingsbo ligger ca 20 km NV for Skinnskatteberg ved vej 233 ved Nedra Malingsjön.

Området byder på et kuperet nåleskovsområde dog med indslag af bl.a. birketræer. Her er moser og småsøer. Området er overvejende produktionsskov, men der er mange muligheder for at få gode oplevelser i området.
I den sydlige del af området er der et spændende åsområde - igen et resultat af istidens påvirkning. Her finder man bl.a Lustigkulle - en ås, der skyder sig ud i søen Nedra Malingsbosjön. Et spændende område. Området er udlagt som naturreservat.
Vi valgte ved vores besøg først at vandre turen op over Trollberget - 300 moh.
 

 Malingsbro1
På vej mod Trollberget
 

 



 Malingsbro2
Den stejle sti mod Trollberget

 Malingsbro3
På toppen af Trollberget
 

 

Malingsbro4
 Udsigt fra Trollberget
 

Den anden tur vi gik i området var i åslandskabet omkring søen Ljustjärnan.
 

 Malingsbro5
Åsturen
 

 

 Malingsbro6
På vej op ad Lustigkulle
 

 Malingsbro7
Udsigt fra Lustigkulle over Nedra Malingsbosjön
 

 

 Malingsbro8
Kanadagæs i Nedra Malingsbosjön
 

Og så lige et eksempel på hvordan vejret kan opføre sig:
 

 Malingsbro9
Flot solnedgang og skyfrit om aftenen...

 

 Malingsbro10
...og næste morgen - tæt tåge

 Gråthålet

 Gråthålet ligger ved en sidevej på vejen mellem Gagnef og Dala-Floda.

Stedet er bestemt ikke et sted man skal græde over. Vi taler om en spændende kløft - 400 m lang, 50 m bred og 25 m dyb. Her vokser en sumpgranskog, hvilket igen siger noget om, at her er fugtigt og frodigt, hvilket også ses af den rige mos- og lavflora, der begunstiges af den høje luftfugtighed og beskyttelsen mod vind og sol. Der er masser af dødt træ nede i ravinens bund, hvor også vandløb fosser afsted og danner smukke, maleriske vandfald.
Ved vores besøg på stedet havde vi også fornøjelsen af en masse flotte svampe samt kunne mæske os med lækre mængder af blåbær.
Området omkring kløften er bevokset med gammel fyrreskov med en hel del meget store og gamle fyrretræer.
 

Gråthålet1
 Et af vandfaldene

 

Gråthålet2
 Vandløbet nede i kløften

 Gråthålet3
 Sumpskoven nede i kløften

 

Gråthålet4 
Siden af kløften

 Gråthålet5
 Her var store svampe

 

 Gråthålet6
og små svampe

 Gråthålet7
Flotte mosser og laver

 

 Gråthålet8
og masser af blåbær

 Hamra Nationalpark

 Hamra Nationalpark når man frem til fra vej 45 mellem Orsa og Sveg. En sidevej ( ca 40 km S for Sveg) mod øst i nærheden af Fågelsjö fører frem til området.

Området kan betegnes som en stor, skovklædt, klippefyldt morænebakke, der ligger omgivet af moseområder på tre sider og grænser til søen Svansjön mod nord.
Hamra blev nationalpark i 1909 som et af de første, urskovsagtige områder. Skoven havde allerede da været urørt af skovbrug i meget lang tid. Skoven består af træer i alle aldre, hvilket jo er typisk for skovområder, som menneskene ikke har blandet sig i. Derimod har området været benyttet både til græsning omkring 1300-tallet, ligesom de finske indvandrere har drevet svedjebrug i området.
Der er et fint markeret stisystem, som fører den besøgende rundt i området.
 

 Hamra1
 Indgangen til nationalparken

 

Hamra2
 Begyndelsen af stien

 Hamra3
 Parti fra området

 

Hamra4
 Udsigt over Svansjön

 Hamra5
 Ved Näckrostjärn

 

 Hamra6
 Udsigt over den omgivende mose

 

 Börningsbergets Naturreservat

 Reservatet ligger N for Tändsjöborg ved vej 45. Der er skiltet fra vej 45.
Det skal lige tilføjes, at det var ganske spændende at køre rundt her inde i landskabet ikke så langt fra vej 45. Et dejligt landskab at køre i og ganske glimrende veje.

Dette reservat er kun ganske lille, men det tager alligevel sin tid, at komme rundt i området. Forklaringen er, at reservatet er et eksempel på, hvordan skoven så ud, inden de store skovfældninger tog fart i begyndelsen af det 19. årh. Skoven får - naturligvis - lov til at passe sig selv, hvilket betyder mange væltede træer. Her er træer i alle størrelser og aldre fra 40-50 m høje graner og fyrre med en 3-400 år på bagen til små selvsåede planter, hvoraf kun et fåtal nogensinde bliver store.

Lige over for reservatet ligger der et skogsmuseum, som man bestemt heller ikke skal snyde sig selv for at besøge.
Se mere om museet
her.
 

 Börningsberget1
 Stien kan godt være svær at passere
 

 

 Börningsberget2
Parti fra reservatet
 

Börningsberget3
Store graner
 

 

Börningsberget4
 Samme billede - tættere på
 

 I området her omkring ligger flere små reservater, hvoraf vi besøgte Flaksjöbergets naturreservat. Her er der også en markeret sti rundt i områdets sydlige hjørne.
Et ganske kuperet område, som rummer hele fire toppe, der når over 600 m. Dem slipper man dog for ved at følge stien. Et dejligt område, og også her blev vi belønnet med masser af blåbær. Det kan anbefales at gå hele turen. Turen frem til den lille rasteplads forgår af en lidt kedelig kørevej, men turen fra rastepladsen og tilbage til p-pladsen ved vejen er betydelig mere spændende.
 

Flaksjöberget1
Store, dejlige, saftige, velsmagende blåbær

 

Flaksjöberget2
Parti fra Flaksjöberg

 

 Gryvelån

 Dette reservat fandt vi også ved lidt af et tilfælde. Det er beliggende på Lövnäsvägen, som er en sidevej til vej 70 ca 35 km syd for Särna.

Det, der karakteriserer området, er en blanding af nåleskov og moseområder. I området findes flere markerede stier.
I den sydøstlige del af området findes en mængde kulturrester tilbage fra 1600-tallet samt bygninger og andet i forbindelse med skovbrug.
Vi valgte, ved vores besøg, at følge den såkaldte Kulturstigen, som ville føre os rundt forbi disse kulturlevn.
Det første vi stødte på, var en gammel hytte fra skovbrugets tid. Hytten, der var fra omkring år 1900, havde været benyttet til overnatning i forbindelse med tømmerflådning. Udenfor hytten lå forskelligt udstyr anvendt ved tømmerflådningen.
Kort efter kom vi frem til et område, der havde med trækuls- og trætjærefremstilling at gøre. Der var en herlig duft i området, da der ugen før havde været gang i både kulmilen og tjärdalen.
Tjärdalen var af en konstruktion, som vi ikke havde set tidligere. Oppe på en skrænt var anbragt et svagt konvekst trægulv. I skrænten under dette trægulv var der gravet en hule ud. Når træet så brændte ovenpå, løb trætjæren ned gennem et hul i midten af gulvet og blev så opsamlet nedenunder.
Trækulsmilen var af den traditionelle type. Her var også en kolarkoja. Trækulsbrænding er jo et 24 timers job over flere dage.
Længere fremme på turen kom vi - efter en dejlig tur hen over en mose med de herligste høstfarver - frem til en stor bygning bestående af tre afdelinger. En beboelsesafdeling i hver ende og en stor stald i midten. Bygningen kunne rumme ialt 40 mand og 16 heste. Oprindelig lå her to af denne slags huse foruden en lille butik. Som et kuriosum kan nævnes, at den ene beboelsesafdeling i et af husene var reserveret til de "hellige", så de andre kunne nyde deres snaps i fred.
Vi fortsatte og kom snart efter frem til turens vel nok mest spændende oplevelse.
Her havde man i 1974 fundet og udgravet en ovn til myremalmsfremstilling formentlig fra 1600-tallet.
Ved siden af har man så rekonstrueret dels ovnen og dels opført en dæmning med en vandmølle, som skulle drive blæsebælgene i forbindelse med udvindingen af myremalmen.
Da vi fortsatte turen, passerede vi endnu en gang hen over en mose. Her var der så vist eksempler på, hvordan man dels gravede råvaren til myremalmen frem af mosen og dels, hvordan man tørrede og ristede den, inden den kunne anvendes i ovnen.
Senere blev vi præsenteret for på turen rundt, var noget om skovbruget. Vi har jo længe vidst, at man skovede træerne om vinteren og med slæder transporterede de afbarkede tømmerstokke frem til noget isdækket vand med henblik på videre transport - tømmerflådning - når isen brød op om foråret. Men vi har da aldrig skænket det en tanke, at for at kunne fælde træerne, var man altså først nødt til at grave en masse sne væk for at komme ned til foden af træet. Det gør jo ikke strabadserne ved den gamle form for skovarbejde mindre. Og de var jo ikke på timeløn, men fik løn efter hvor mange stokke, der lå nede på isen.
Det sidste, vi så på turen, var en gammel frønnet træstamme i skovbunden. Det sjove var, at man helt nøjagtigt vidste, hvornår den var blevet lagt ned. Det var lidt af en overrasskelse at se, at den snart havde ligget der i 100 år. Den var fældet i 1910 og var forbløffende intakt. Det fortæller lidt om, hvor langsomt nedbrydningen i naturen egentlig foregår på disse breddgrader.
Det skal lige med, at der overalt ved de forskellige stop på turen, er opsat mange rigtig gode og informative tavler, der fortæller en masse om, hvad det er, man lige nu har mulighed for at kigge på. Godt initiativ.
 

gryvelan1
 Den gamle koja til tømmerflåderne
 

 

gryvelan2
 Tjärdalen set oppe fra
 

gryvelan3
Tjärdalen set nede fra
 

 

gryvelan4
 Kolmilen
 

 gryvelan5
 Kolarkojan
 

 

 gryvelan6
Parti fra mosen med dejlige høstfarver
 

 gryvelan7
Det store skovarbejderhus
 

 

 gryvelan8
 Udgravningen af den gamle myremalmsovn
 

gryvelan9
Den rekonstruerede ovn og vandmøllen
 

 

gryvelan10
Opgravning af tørv til myremalmsfremstilling
  

 gryvelan11
 Tørring/ristning af tørven
 

 

gryvelan12
 Den gamle træstamme
 

 

 Tramsgrav

 Tramsgrav naturreservat ligger og gemmer sig i Dyverdalen NV for Älvdalen. Kør via Rot mod Sveg og ca 15 km fra Rot er der afvisning mod reservatet.

Selve reservatet ligger på en stejl skråning med gammel granskov i dalstrøget mellem søen Stor-Tramsen og Dyverån. Det specielle ved området er en mængde kildevæld på dalsiden, der danner små bassiner. Ses naturligvis tydeligst om foråret.
Skoven er - i modsætning til områderne omkring - ret upåvirket af skovdrift. Der hersker en ganske høj luftfugtighed i området, hvilket de mange laver nyder godt af. I området er der også en masse svampe.
 


 På vej gennem reservatet
 

 


 Nærmest urskov
 

 
 Udsigt over søen Stor-Tramsen
 

 

 
Udsigt over Dyverdalen
 

 
 Mange laver i skovbunden
 

 

 
Også mange svampe
 

 
 Et af kildevældene
 

 

 
 Et andet kildevæld
 

 Tiveden nationalpark

 Tivedens nationalpark kommer man nemmest til fra vej 49 mellem Karlsborg og Askersund.
En mindre vej - Tivedsleden - går gennem området, hvor der bl.a. ved Stenkällabergen findes en p-plads og en udstiling om området - kan anbefales.

Nationalparken er en af Sydsveriges vildeste skovområder. Her er alt, hvad man kan ønske sig af gamle nåleskove, dybe sprækkedale, smukke skovsøer, kæmpemæssige stenblokke og masser af stier at gå på.
Vi gik tre forskellige ture i dette spændende område.

Vores første tur i området var til Stigmanspasset. En lidt strabadserende tur, men med rigelig belønning i form af det imponerende landskab. Jordbunden er ret næringsfattig, så det er ikke floraen, der er det spændende her. Men alligevel er her grønt på grund af de mange mosser og laver, der overalt dækker klippeflader og klippeblokke.
 

 tiveden1
På vej mod passet
 

 

tiveden2
Videre mod passet 
 

tiveden3
 Næsten fremme
 

 

tiveden4
 Oppe ved passet
 

 tiveden5
Kig ned i passet
 

 

tiveden6

 Passet set nede fra Tivedsleden
 

Den anden tur vi valgte at gå var den såkaldte Trollkyrkarundan. Ruten er på 6 km og med ret vanskeligt terræn på en del af strækningen.
Turen starter med, at man okser op på et af de højeste punkter i nationalparken, Oxaberget. Her har indlandsisen fjernet alt løst materiale, men efterladt en hel del store klippeblokke.
Derefter gik det slag i slag med seværdige lokaliteter. Stednavne som Lilla Trollkyrka, Stora Trollkyrka, Trollkyrkasjön - her ligger også Offerkastet, som man skal huske at smide en gren på, ellers får man uheld på turen. Desuden er der Friluftskyrkan, hvor man i 1700- og 1800-tallet holdt ulovlige gudstjenester uden medvirken af kirkens præster. Metesjön er endnu en af områdets søer, der er stærkt påvirket af forsuringen i området. pH-værdien i søen er så lav, at der ikke længere kan leve fisk. Til gengæld trives spagnummosserne fint - også under vandet. Dette er bare nogle af stednavnene på denne herlige tur i et meget varieret landskab.
Man skal regne med at bruge 3-4 timer blot på selve vandringen - så afsæt lidt mere tid til også at nyde turen, der er nok at kigge på.
 

 tiveden7
 Fra toppen af Oxaberget
 

 

tiveden8
 Stor vandreblok
 

tiveden9
Endnu en vandreblok
 

 

tiveden10
 Masser af mosser og laver
 

tiveden11
 De nøgne klippeflader efter indlandsisen
 

 

tiveden12
 Dalen ved Västra Tvillingberget
 

tiveden13
 Lilla Trollkyrka
 

 

tiveden14
 Oversvømmet sti
 

 tiveden15
 Stora Trollkyrka
 

 

 tiveden16
 Stora Trollkyrka
 

tiveden17
 Offerkastet ved Trollkyrkasjön
 

 

 tiveden18
 Friluftskyrkan
 

tiveden19
 Metesjön
 

 

tiveden20
 Tystnaden
 

Vores sidste tur i denne omgang var Stenkällarundan.
Turen er på ca 3 km, og også denne går gennem ganske svært terræn. Men også her får man belønning for sine anstrengelser i form af en tur gennem et landskab præget af enorme klippeformationer.
Af lokaliteter fra turen kan nævnes Ödlesjön, hvor der tidligere levede salamandre - også uddøde på grund af den lave pH-værdi. Stenkälla, der har givet turen sit navn, er en imponerende samling af gigantiske klippeblokke, der blev revet løs fra grundfjeldet, da sprækkedalene blev dannet for millioner af år siden. Klippeblokkene rejser sig mod himlen på alle sider i  tyngdekraftudfordrende formationer.
Sidst på turen passerer man Älgasundet, hvor stien går over nogle klippeflader, med tydelige skurestriber efter indlandsisen.
 

tiveden21
 Udsigt mod Ödlesjön
 

 

tiveden22
 På vej mod Stenkälla
 

tiveden23
 Stenkälla
 

 

tiveden24
Stenkälla
 

tiveden25
 Stenkälla
 

 

tiveden26
Stenkälla
 

tiveden27
 Stenkälla
 

 

tiveden28
 Stenkälla
 

tiveden29
Spånget sti i bunden af sprækkedal
 

 

tiveden30
 Ved Älgasundet
 

Vi sluttede vores besøg i denne omgang med at aflægge et besøg ved Junker Jägares Sten, der anses for at være den største flytteblok i Tiveden, og imponerende er den da bestemt også. Vi kom frem skønt vejen var oversvømmet, da søerne på begge sider af vejen var gået over deres bredder. Stenen ligger på vejen mod Vitsand, hvor der også er en badeplads.
Her har hændt ting og sager - men det kan man selv læse sig til på stedet. Men kom ikke her ved nattetide, da man så både kan møde den unge junker med sit jagtbytte og også hans elskede - nu hovedløse - jomfru, der af og til ses vandre i ring omkring stenen. 

tiveden31
 Den oversvømmede vej mod Vitsand

 

tiveden32
Junker Jägares Sten - jeg fylder ikke meget ved siden af den

Copyright © 2011 HUMLEDAL. All rights reserved