Vandfald, søer og elve - sommer 2006

 Göljån

 Övra fallet - Grövelsjövägen

 Silverfallet (Lappland)

 Bjurälven

 Brakkåfallet

 Lamburträsket

 Tjaktjaureälven

 Skärrim

Sieldutvagga - Jurunvattnet

Piteälven - Trollforsen

Pärlälven

Vistasvagge

Laddjujaure

Jungfruhålan

Silverfallet (Värmland)

 

  Övra fallet - Grövelsjövägen

  Vi har i løbet af vores ophold her i Grövelsjö-området ved flere lejligheder hentet vand ved et vandfald llige ved vejen.
Vi havde erfaret, at der lidt længere oppe ad elven var endnu et fald, som skulle være højere.
Via en bro - som ifølge skiltningen blev passeret på eget ansvar - den var dog solid nok, kom vi over på den anden side. Så fortsatte vi over en græsmark langs elven og nåede frem til det såkaldte Ôvra Fallet, ikke så stort men ganske flot. Her var også flere jættegryder i varierende størrelser.
 

 

 

 

Vandfaldet ude ved vejen

 

Ôvra fallet

 Tjaktjaureälven

 Tjatjaurälven ligger ved vej 95 - også kaldet Silvervägen.
Silvervägen i sig selv byder på mange flotte oplevelser, det gælder vel især - efter vores mening - strækningen fra Jäkkvik til E6 inde i Norge.
En stor og flot rasteplads med en flot toiletbygning på elvsiden af vejen er af uransagelige grunde effektivt lukket for bilister med et par store klippeblokke tværs over indkørslern. Heldigvis er der en primitiv plads på den modsatte side af vejen, hvor der er masser af muligheder for at holde. Kommunale beslutninger er åbenbart lige uforståelige og uforklarlige overalt.
Men selve elven er dog ikke lukket, men absolut et besøg værd. Et spændende elvløb med mange flotte fosser og også et ganske flot mindre vandfald i en snæver slugt. Hvordan mon det så ikke er, når der kommer vand i?
Vandmængden var nemlig også her begrænset til noget nær det minimale grundet den ringe nedbør og snemængde.
Det gav os så i stedet udsigt til elvbundens store klippeflader, som bestemt var værd at kigge på samt gjorde det nemmere af krydse elven.
Det blev til et par dejlige dage med herlige traveture op og ned langs elven fra rastpladsen og til der, hvor elven passerer under vejen på sin vej i retning af den store sø Vuoggotjålme.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Piteälven - Trollforsen

 Piteälven er meget lang og Trollforsen - den øvre og den nedre - finder vi ved elven i området NV for Moskosel. vi tilbragte et par dage i området med at besøge de to områder af elven.
Især den øvre del af Trollforsen er absolut et besøg værd - et meget spændende område, hvor man får vand for alle pengene. Her ved Övra Trollforsen er der forøvrigt en meget benyttet stor plads med mulighed for overnatning. Det er der også på den modsatte side, den er måske vanskeligere at finde frem til og dermed ikke nær så benyttet, hvilket fremgår af nedenstående billede taget fra pladsen på sydsiden af elven over mod pladsen ved Ôvra Trollforsen. På "vores" plads var vi 2 biler - billedet af den anden side taler for sig selv.
På turen fra pladsen og over til den anden side passerer man jo - naturligvis - Piteälven. Her så vi noget ganske smart, nemlig en kombineret vej- og jernbanebro, hvor skinnerne simpelthen lå midt i vejbanen.
 

 

 

 

 Udsigt mod pladsen ved Övra Trollforsen

 

Levn fra tømmerflötningens dage vedNedra Trollforsen

 

 

 

Nedra Trollforsen

 

Kombibroen over Piteälv

 

 

 

Ôvra Trollforsen

 

Ôvra Trollforsen

 

 

 

Ôvra Trollforsen

 

Ôvra Trollforsen

Pärlälven

 Pärlälven finder vi i omegnen af Jokkmokk på vejen mod Karats.
Pärlälven er den sidste ikke regulerede elv i Jokkmokks kommune og et meget benyttet fiskevand, hvoraf en del af strækningen er afsat udelukkende til fluefiskere.
Men der er så sandelig også noget at komme efter uden fiskestang. Her er pragtfuld natur med et veludbygget godt markeret stisystem, som bl.a. kan føre én frem til flere ganske spektakulære vandfald.
Flere steder langs elven er der hytter, vindskydd og ildsteder til fri afbenyttelse.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jungfruhålan

 Jungfruhålan ligger i udkanten af Gunnarskog ved bredden af søen Bergsjön.
Jungfruhålan er en af Skandinaviens største jættegryder med en diameter på 3 m og en dybde på 5 m.
Den er dannet for ca 10000 år siden da to istidselve flød sammen i dette område og medførte store mængder af grus og sten, hvoraf nogle så blev sat i rotation af vandet, udhulede fjeldet og dannede jættegryden.
En informationstavle på stedet gav en ganske interessant oplysning. For hvor lang tid har det egentlig taget at lave dette hul i fjeldet? I Bohuslän har man målt, at en såkaldt løber lavede en fordybning i klippebunden på 1 m i løbet af blot 1/2 år. Ganske overraskende oplysning for os, vi troede, lige som formentlig mange andre, at det var noget der tog meget, meget længere tid.
 

  

 Sieldutvagga - Jurunvattnet

 Sieldutvagga og Jurumvattnet finder vi også på Silvervägen - vej 95 - ikke langt fra den norske grænse.
Vi var i ommrådet i flere dage for at afvente en dag med rigtig godt vejr til denne noget længere tur. De andre dage blev brugt til mindre ture i området - se under Skärrim.
Men den 9. august var det en rigtig flot solskinsdag, så vi fik anbragt bilen  - sammen med en hel del andres -  på p-pladsen, hvorfra stien ind mod Sieldutvagga udgår.
Sikke en tur. Det er svært med få ord at beskrive dette utroligt spændende og afvekslende landskab, som vi kom igennem. Et kaotisk morænelandskab bredt ud mellem høje fjelde. Dertil søer på mange niveauer, masser af vandløb i alle størrelser på kryds og tværs gennem landskabet.
Stien er generelt ganske let gået, dog med etaper ind i mellem med ret mange sten.
Efterhånden kom vi også opad, nåede toppen af den lille fjeldryg (900 moh) vi skulle over og derefter var der så en ganske lang strækning, der var rimelig plan inden nedstigningen mod dalen Sieldutvagga. Her var stien, som lige inden man kommer helt ned går gennem en dejlig birkeskov, lagt sådan, at den var væsentlig mindre stejl end opturen.
Hele tiden skifter udsigterne. Man ser de store fjelde fra nye vinkler og får nye kig ind i dalstrøgene mellem fjeldene.
Man kommer fra lavfjeldet med store områder med de sparsomt bevoksede snelejer til områder dækket af polarbirk, revling, tyttebær og blåbær og så hele tiden denne store variation i urtevegetationen afhængig af jordbundsforhold, fugtighed og højde.
På vejen ned mod birkeskoven får man det første glimt af søen Jurunvattnet og efterhånden bliver lyden af fossende vand højere og højere. Elven - Sieldutjåhkå - der løber fra søen danner her en masse strømfald og et regulært vandfald inden den løber videre gennem dalen.
Vandet har en helt fantastisk flot blågrøn farve, så efter at have pustet ud, medens vi nød synet og lyden, fortsatte vi via en hængebro over elven og videre mod søen Jurumvattnet over myr og gennem birkeskov op på et mindre højdedrag, beliggende midt for søen. Herfra kan man så kigge op mod nordenden af søen, hvor forskellige vandløb danner et stort deltalignende landskab. Midt i det hele troner fjeldtoppen Uhtsa Jiervas på 1403 m.
Søen har også denne fantastiske blågrønne farve, som formentlig skyldes udvasket materiale fra de mange bræer. Hjemturen er bestemt lige så pragtfuld - nu ser man jo det hele fra den modsatte side - og man glemmer næsten helt, at benene så småt begynder at blive lidt tunge i travet.
En herlig travetur som vel løb op i en godt 20 km i strålende sol - det var lige før det var for varmt. Så det var da også rart at nå tilbage til bilen og få støvler, sokker og en gennemblødt trøje af.
 

 

 

 

På vej op

 

En af de mange småsøer

 

 

 

Tæt på toppen

 

Første glimt af Jurunvattnet

 

 

 

På vej ned mod birkeskoven

 

Glimt af Sieldutjåhkå

 

 

 

Sieldutjåhkå

 

Vandfaldet og hængebroen

 

 

 

Kig ned gennem Sieldutvagga

 

Jurunvattnet

 

 

 

Udsigt mod deltaet og Uhtsa Jiervas

 

Godt med et lille hvil

 Skärrim

 Skärrim er et dejligt og flot fjeld på Silvervägen (vej 95) tæt ved den norske grænse.
Det er et område vi nu har været i nogle gange, men nok aldrig bliver træt af, og desuden er der jo stadig masser af muligheder for dejlige ture ind i fjeldet (se også
Sieldutvagga - Jurunvattnet).
I begyndelsen af august, hvor vejret ikke var helt stabilt nok til længere fjeldvandringer, brugte vi et par dage til at gå nogle kortere ture.
Det blev til en lille tur i området ved Lillstugan - en gammel tidligere fjeldgård, som var flyttet hertil i 1870'erne, for at tjene som overnatningssted for kuske og heste, når de kørte over fjeldet i forbindelse med handel med Norge. Huset anvendes stadig som overnatningssted, hvilket de mange autografer inde i huset vidner om. I nærheden af huset ligger en samisk boplads, som vi også lige kiggede på. Den har aner langt tilbage i tiden, men anvendes stadig i forbindelse med indfangningen af renerne, hvilket et rengärde (indhegning) vidner om.
En anden af dagene travede vi rundt nogle timer i terrænet ved foden af Maddåjaure.
Og endelig blev det til en tur ind til en af de mange store kløfter (kanjoner) i terrænet.
Ind i mellem blev det også til en tur til den dejlige by Arjeplog samt en tur til købmanden i Jäkkvik. Fra stederne hvor vi har holdt og overnattet og frem og tibage till købmanden i Jäkkvik er der immervæk ca 175 km, så det gælder om at huske at få det hele med.
 

 

Lillstugan

 

Lillstugan

 

 

 

Gammel samisk boplads

 

Rengärde

 

 

 

 

 

Fjeldtur

 

 Fjeldtur

 

 

 

Fjeldtur

 

Fjeldtur

 

 

 

Fjeldtur

 

Fjeldtur

 

 

 

Kanjontur

 

Kanjontur

 

 

 

Kanjontur

 

Kanjontur

 

 

 

Kanjontur

 

Kanjontur

Copyright © 2011 HUMLEDAL. All rights reserved