SOMMERFERIEN 2004

DAG 1

DAG 2

DAG 3

DAG 4

DAG 5

DAG 6

DAG 7

DAG 8

DAG 9

DAG 10

DAG 11

DAG 12

DAG 13

DAG 14

DAG 15

DAG 16

DAG 17

DAG 18

DAG 19

DAG 20

DAG 21

DAG 22

DAG 23

DAG 24

DAG 25

DAG 26

DAG 27

DAG 28

DAG 29

DAG 30

DAG 31

DAG 32

DAG 33

DAG 34

DAG 35

DAG 1 - 25/6

Vi startede turen hjemmefra ved middagstid i småregn, og efter en gyngetur over Østersøen nåede vi Ystad. Vi måtte opgive vores sædvanlige fouragering i ICA i Hörby - butikken var lukket på grund af Midsommerfejringen.
 

Vi fik i stedet købt det vi skulle bruge i Bjärnum, hvor butikken var åben, og fortsatte så via Värnamo mod Borås. Vores mål var en tidligere benyttet overnatningsplads i skovene ved slottet Torpa Stenhus.

Vejret har hele dagen været regnfyldt, men vi nåede da frem i tørvejr og nåede også at få et glimt af solen. 

DAG 2 - 26/6

Vi stod op til tørvejr, og efter morgenens sysler satte vi kursen mod Borås og videre mod Trollhättan. Så ind på vej 45 - Inlandsvägen - mod dagens og feriens første mål: Nymfestenen, som skulle ligge lidt nord for Kil. Vi fandt den aldrig trods ivrig søgen. Så vi fortsatte videre nordpå mod næste mål, som var Matteskällan beliggende vest for Klarälven ved Höje. Her var der ingen problemer.
 

Over Klarälven ad Höjebron og ved hjælp af kort, vejbeskrivelse og skiltning fandt vi frem til en P-plads ved Stora Ensjön, hvorfra der var en markeret sti ind til Matteskällan

Matteskällan er en offer- og helsekilde opdaget i 1800-tallets begyndelse af Mattes Jönsson. Vi mødte en lokal beboer i nærheden af kilden, der fortalte at hans kones familie havde boet på den nu nedbrændte gård ved kilden. Han fortalte desuden, at der indtil mellemkrigsårene havde været et kurbad ved kilden, som havde haft stor søgning. Vi fortsatte til kilden, drak af vandet og tog også noget med til senere brug. Man ved jo aldrig...

Da vi kørte mod kilden, havde vi set et lovende skovspor. Om det var det samme, vi fandt på tilbagevejen, ved jeg ikke, men vi fandt da en god højt beliggende vendeplads med en flot udsigt over skovklædte bakker.

Vejret har været rigtig flot i dag med temperaturer over de 20 grader og masser af sol.

DAG 3 - 27/6

Vi stod op til strålende solskin.

  Derefter begav vi os ud på en ca. 8 km lang natursti

Den førte os gennem mange forskellige områder, hver med sin geologiske historie, som vi hele tiden blev informeret om gennem opsatte tavler.

Turen går gennem rullestensområder, ned gennem raviner, hen over nu tilgroede flyvesandsområder og hele tiden med meget varierende bevoksning, fra høje, gamle gran- og fyrreskove, fugtige moseområder, den særlige flora i klitlandskabet til den specielle vegatation langs elven. Vi fik også beskrevet, hvordan elven hele tiden har og stadig forandrer landskabet

På vejen tilbage blev vi efter denne meget varme tur svalet af af en ganske langvarig og kraftig regnbyge, så vi var mere end gennemblødte, da vi nåede til bilen.

 Efter en afstikker til Ekshärad, hvor kirkegården med de specielle gravkors af smedejern er absolut et besøg værd, kørte vi atter nordpå for at finde et natkvarter.

Dette fandt vi i skovene ved Långbergsåsen i nærheden af Stöllet, hvor vi kunne sidde ved 22-tiden og nyde solen ind ad bagvinduet i bilen

DAG 4 - 28/6

Efter en nat med regn vågnede vi til endnu en solfyldt morgen.

Men inden vi nåede så vidt, fandt vi en afvisning mod et udsigtspunkt på Granberget. Der var ingen afstandsangivelse, men det viste sig, at der var godt 15 km kørsel ad små skovveje, inden vi nåede p-pladsen, hvorfra stien udgik. Efter 3 km travetur op og ned ad den ene ås efter den anden nåede vi så frem til toppen af Granberget med et udsigtstårn. Granberget er det højeste fjeld i Värmland – 700 m.o.h. Efter at have nydt den storslåede udsigt vendte vi tilbage til bilen og satte kursen mod Digerfallet

Digerfallet er et to-trins vandfald, ganske flot

Efter besøget her fortsatte vi til Höljes, hvor man ikke skal snyde sig for et besøg i den noget specielle ICA-butik.

Vi havde læst, at der fra Aspeberget i nærheden skulle være en fanstastisk udsigt over Klarälven, men det må være mange år siden, den beskrivelse er skrevet, for det eneste, man kan se i dag, er trætoppe. Men på nedturen fra Aspeberget fandt vi en sidevej til en sidevej, hvor vi fandt et sted at holde for natten, ikke det mest ophidsende sted, men vi kan jo ikke være lige heldige hver gang. 

DAG 5 - 29/6

Overskyet morgen, men tørvejr. Vi forlod skovvejen og fandt tilbage til vej 62 og fortsatte videre mod den norske grænse. Efter Trysil ændredes vejret ganske markant, og de fjelde, vi havde kunnet se, forsvandt i regnbyger.  
 

Vi skiftede fra vej 26 til vej 28 i Sømodal, og efter Tufsingdal fandt vi vores bomvej – afgift 30 kr, der skulle føre os gennem Grådalen, som vi havde set omtalt på en hjemmeside. Og den anbefaling kan vi godt give videre.

Sikke et landskab, selv i dette grå og disede vejr. Meget, meget kuperet – også vejen. Landskabet er, ud over fyr, ene og birk dækket af lav i en fantastisk, svovlgul farve, der gør landskabet helt unikt. Vi nåede til enden af bomvejen, satte kursen mod Røros og derfra ad vej 31 mod den svenske grænse.

I Funäsdalen provianterede vi, inden vi fortsatte mod Flatruet, hvor vi fandt natkvarter. Gasovnen blev tændt, der var kun 7 grader udenfor og lidt blæst – et noget andet klima her i Härjedalen end i går i Värmland.

DAG 6 - 30/6

Vi vågnede til en grå og kølig morgen – 8 grader, der dog steg til 15, inden vi kørte tilbage mod Funäsdalen. Vi har el-problemer. Solcellepanelet på taget fungerer ikke helt, som det skal, og vi må nu konstatere, at forbrugsbatteriet er stået af, så vi skal ud og finde et nyt batteri, og så må vi nok afbryde solcellepanelet, indtil vi har fået løst de tekniske problemer.  Vi fik et batteri, og vi fik også tanket op med både vand og diesel

Så gik det atter tilbage over Flatruet.

Denne gang i fuldt solskin med flot udsigt til snedækkede fjelde og videre gennem Ljungdalen og mod Börtnan ad en meget miserabel grusvej, hvor alt i bilen raslede og skramlede. Vi stoppede ved byen Storsjön, der for at forvirre begreberne ligger ved en sø, der også hedder Storsjön – ikke at forveksle med den store Storsjön ude ved Östersund – for at få en bid mad, og så er det jo man bliver utrolig lettet, når man – på trods ad den meget hullede vej – opdager, at tankdækslet på hele turen har siddet i et hul på lågen uden at hoppe af – utroligt. 

Vi fortsatte langs med et meget flot fjeldparti – Lunndörrsfjällen – med to meget markante U-dale, Stordörren og Lunndörren. Vi håbede på at finde en overnatningsplads med udsigt til disse utrolige fjeldpartier – og det lykkedes.

Pludselig var der en sidevej og for enden af den en stor flot vendeplads højt til vejrs, hvor vi fik bilen anbragt således, at vi kan sidde og nyde en aldeles fantastisk udsigt. Sommetider er man bare heldig – og så to gange på samme dag.

Inden aftensmaden brugte vi et par timer til at daske rundt i området omkring vendepladsen.

På vejen - hvor trafikken er meget sparsom - mødte vi blot en enkelt fodgænger - denne tjur.

Dagen i dag er faktisk også den første dag i ferien uden én eneste dråbe regn. 

DAG 7 - 1/7

Morgenmad uden døre i 18 graders varme og bragende sol. Så sådan en dag skulle da bruges til noget. vi havde set, at der var nogle besøgsmål i området, som vi ville kigge nærmere på.S å vi forlod denne dejlige plads og fortsatte lidt længere frem ad vejen.
 

Vi drejede af mod Tossåsen. Her er der flere ting at kigge på.

Ca. 8 km inde ad vejen går der en lille sti ind til Djävulshålet.

Djävulshålet er en meget smal kanjon – blot ca 2 m bred – med et meget voldsomt vandfald i flere etager, absolut seværdigt og desværre ikke noget, man reklamerer med nogen steder. 

Vi fortsatte videre ind ad vejen og stoppede næste gang ved stien til Kroktjärnvallen, en tur på ca. 3 km

En flot travetur gennem lav fjeldbirkeskov er det, inden man når Kroktjärnvallen, en samling små træhuse og kåter beliggende på grænsen mellem fjeldbirkeskoven og barfjeldet. Der går sti til Lunndørrsstugan, og fjeldene er inden for klappevidde. Der lå stadig sne i snelejerne nede i en lille sænkning. Med udsigt til en tordenbyge, som hurtigt kom op over fjeldene, vendte vi i rask trav og tørvejr tilbage til bilen.

Vi vendte tilbage til vores vendeplads, sad ude og skrev dagbog, medens vi så regn- og tordenbyger passere over fjeldene. Men så blev det vores tur, og vi kom hurtigt indendøre.

Dagen sluttede dog med en fantstisk flot solnedgang over Lunndörren. 

DAG 8 - 2/7

Grå morgen med bygevejr, og fjeldene mod nordvest er stort set usynlige i lave skyer. Vi forlod pladsen og fortsatte langs Flåsjön mod Börtnan. Lige før Börtnan drejede vi ind på Fäbodvägen, flot tur selv i dette let fugtige vejr. Mange myrer(moser) dækket med kæruld.

Her kørte vi ned til et lille færgeleje med en lille linefærge, som på en 10 minutters tid sejler til  Norderön.

H erfra er der igen ca. 5 minutters kørsel tværs over øen, hvorfra der er en anden færge til Håkansta inde på fastlandet. Færgerne drives af Vägverket og er en del af landevejen, hvorfor overfarten er gratis.

I nærheden af færgelejet i Sunne så vi rampen ned til søen, hvorfra isvejen over Storsjön udgår, når der om vinteren er is på søen. 

Fra Håkansta fortsatte vi videre – efter denne lille, men ganske sjove omvej – ad vej 321 mod Mattmar. Herfra ad E14 til Undersåker, hvor vi drejede af mod Vålådalen.

Her var det svært at finde natkvarter. Alle de gode veje er enten betalingsveje eller lukket med bom, så det endte med en rasteplads med udsigt over Ottsjön. 

DAG 9 - 3/7

En lidt grå morgen, men med blå huller i skyerne som blev større i løbet af formiddagen således at det faktisk blev rigtig flot vejr.

Så begav vi os ud i terrænet. Først en tur ned til nogle af de små søer, Nulltjärnarna, hvor vi blev underholdt af denne lom, som gav en opvisning tæt ved bredden. Derefter gik vi ud på en lidt længere tur til Kyrkstenen (6 km),

En dejlig tur, der er ganske let gået det meste af strækningen gennem blandet skov afvekslende med spångade vådområder. Den sidste trediedel af turen har enkelte, lidt stejlere stigninger i mere åbent terræn med flotte udsigter gennem lange dalstrøg.

Kyrkstenen er en del af Kyrkfjället adskilt fra resten af fjeldet af en lille sprækkedal med mange nedfaldne klippeblokke. Den ene ende af dalen er spærret af stenblokke bortset fra en lille åbning, som man lige kan kravle igennem.

Stedet har fået navnet efter en hændelse fra Karolingertiden, hvor en deling soldater på vej gennem området blev opsøgt af en flok samer, som ønskede en dreng døbt af den præst, der fulgte med soldaterne. Dåbshandlingen foregik ved en udhulet sten og siden hed stedet Kyrkstenen, og drengen fik navnet Kyrksten. Et flot sted, som helt afgjort er turen værd. 

Et par kilometer fra bilen på tilbagevejen fik vi en gang regn, så der skulle skiftes fra inderst til yderst, da vi nåede bilen.

På vejen mod Olden så vi ”dagens” skovvej, en lang én. Efter ca. 5 km stoppede vi ved en større plads, hvor vejen delte sig. Her gik det galt. Under manøvreringen med at få bilen anbragt rigtigt, kom jeg for langt ud i siden, og så sad vi der. Men med hjælp fra en del granris og en masse knoklen og rokken frem og tilbage lykkedes det atter at få fast grund under fødderne, og maden gjorde rigtig godt bagefter. 

DAG 10 - 4/7

Kølig og skyet morgen med lidt solpletter over skov og fjeld.

Vi skulle lige se, hvordan der så ud i Frankrike, så efter at have forladt vores skovspor satte vi kursen den vej. Dejlig tur, flot landskab, fine udsigter. Vi passerede en gevaldig fos, som desværre ikke var særlig fotogen, set oppe fra broen. Vi nåede Frankrike og skiltet ”Här slutar almän väg”. Helt bestemt et område, som kræver nærmere undersøgelse ved en senere lejlighed. 

Vi returnerede til Rönnefors, derfra videre ad vej 340 og 341 til Föllinge for at proviantere. Så tilbage ad 340 til Lillholmsjö og videre nordpå ad 340 til Holmen.

Vi passerede søerne Åkersjön og  Stora Bakvattnet. I Bakvattnet kiggede vi efter en tursti kaldet Blomsterleden. Vi fandt den også, men tidspunktet på dagen var ikke længere til traveture i fjeldet. Så den kommer vi nok også tilbage til engang. 

Vi fortsatte og satte kursen mod Ansättåns Kanjon, hvor vi tidligere har overnattet, og fandt da også uden besvær vores gamle plads.
 

Så gik vi på vandfaldstur. Her er hele tre af dem: Storforsen, der er bred og flot, og som man kan komme ned til foden af,

Källerforsen, smal, snoet og voldsom

Broforsen er også smal, men ikke så dramatisk som det midterste. Her er en bro over, hvorfra man kan se ned i det brusende vand.

Der er også flere jættegryder i den ellers meget svært nedbrydelige bjergart, Amfibolit, som kanjonen består af.

Det er svært at fremhæve det ene vandfald frem for de andre.
De er spektakulære alle tre. 

Vejret? Jo, som dagen skred frem, blev det faktisk rigtig flot solskinsvejr.Men endte dog med lidt regn hen under aften.

DAG 11 - 5/7

Grå overskyet morgen efter en kold nat ned til 0,7 grader.

Inden vi forlod stedet, hvor vi var blevet underholdt af en masse fugle og lemminger, konstaterede vi, at der også var bævere i området. I det mindste var der nygnavede træer og en mægtig dæmning.

Vi passerede grænsen, og ad vej 765, som vejen hedder i Norge, fortsatte vi til Nordli, hvor vi drejede af mod Kvelia og derfra mod Tunnsjön. En halv snes kilometer af denne vej ligger på den svenske side af grænsen. Vejen er asfaltbelagt i Norge, men grusvej på det svenske stykke. En flot vejstrækning, højt beliggende med nogle imponerende udsigter. Vejret skiftede igen til tåge, dis og regnbyger, så udsigten til Gudfjelløya i Tunnsjøn blev begrænset til en grålig silhuet.

Vi nåede ud til vej 773, kørte mod Røyrvik og videre mod den svenske grænse. Ca. 20 km efter Røyrvik standsede vi ved skiltet ind til Marmorgrotten.

Efter nogen vandren omkring i området, bl.a. forbi en sø, hvor vandet boblede op fra bunden, fandt vi indgangen til grotten. En lav indgang, en smal gang på en halv snes meter og inde bag ved en sal med en højde på over 2 m. For enden af salen er en alterlignende blok. Lygte er naturligvis påkrævet.

Langs elven så vi for øvrigt  masser af hvide anemoner i fuldt flor sammen med gule fjeldvioler.
 

Tilbage til bilen og videre mod den svenske grænse, som så blev passeret for fjerde gang i dag, videre til Stora Blåsjön, forbi søen Ankarvattnet og så op ad Stekenjokkvägen til et tidligere anvendt overnatningssted.

Vejret er klaret lidt op, og inden vi gik til køjs, så vi solen på vej ned bag fjeldet Sipmeke, som vi kigger lige over mod.

DAG 12 - 6/7

Atter en grå dag med regn og kold blæst - temperatur 7 grader. Og så har vi fået et nyt problem – min vinduesvisker er gået grassat og tager sig også af sideruden! Besværligt og koldt hele tiden at skulle have hånden ud i blæst og regn og skubbe den tilbage til forruden.Vi skal finde et værksted i løbet af dagen.

Vi standsede – endnu en gang – ved Trappstensforsarna.

De er lige storslåede hver gang.

Så kørte vi op ad en lille vej for at kigge efter en stor vandreblok, men den var nok gået sig en tur, vi fandt den i hvert til fælde ikke

Vi fortsatte mod Dikanäs. Her var der blot en tankstation, hvor man ikke kunne hjælpe med vinduesviskeren. Vi blev anbefalet at køre til Vilhelmina – små 100 km med hånden ude af vinduet, 10 grader og regn! Turen langs søen Malgomaj er flot uanset hvad. I Vilhelmina blev vi på en tankstation anbefalet at prøve et Volvoværksted. Her var der en rar mekaniker, som fiksede problemet formedelst 100.- kr. Under reparationen fik vi en snak om vejret. Han fortalte, at det var det samme over hele Skandinavien. Så hvad skulle vi nu? Hvor skulle vi køre hen? Vi havde talt om at tage ud til kysten for om muligt at finde bedre vejr og så droppe turen videre op gennem Norge, men hvis vejret var lige så dårligt ude ved kysten, kunne vi jo lige så gødt køre vestpå og fortsætte vores planlagte tur.

Vi blev enige om at finde et natkvarter og tage stilling til ruteplanen i morgen. 
 

Vi fandt et godt sted at holde på vejen mod Idvattnet med  udsigt til nogle lave fjelde, som de tunge regnskyer af og til lagde sig tungt ned over.

Ved 23-tiden var det opholdsvejr, så vi gik en tur videre ad den skovvej, vi holder på. Vi så faktisk også nogle glimt af solen og bagen af en ren, inden vi vendte tilbage til bilen og krøb til køjs.

DAG 13 - 7/7

Igen en gråvejrsdag. Vi vendte tilbage til vejen mod Idvattnet, flot grusvej og en fin tur, hvor vi også så mange tjurer. Og så skulle resten af dagen faktisk komme til at bestå af kørsel på sådanne små grusveje på kryds og tværs gennem landskabet. Vejret egner sig ikke rigtig til andet.
 

Der er masser af vand alle vegne. Søerne og vandløbene står meget højt. Et sted i nærheden af Lycksele så vi et sted, hvor kun toppene af træerne inde ved bredden stak op over vandoverfladen.

Dagens mange kilometers kørsel endte på en vej fra Sandsjö mod et reservat inde ved søen Storjuktan. Pladsen hedder Långsele, og vi holder lige på kanten af Juktån med udsigt til en fos.

Vejret i dag har været knap så regnfuldt som i går.

DAG 14 - 8/7

Endnu en grå morgen, men måske lidt lysere? Vi forlod elven og kørte til Sorsele, dels for at proviantere og dels for at kigge i avisens vejrudsigter for de kommende dage. Hvor skulle vi køre hen?

Vi forlod vejen ved Storjuktan for at køre op langs med søen Fjosoken og kigge på Viktoriakyrkan et sted derude. Efter ca 30 km kørsel passerede vi bebyggelsen Fjällsjönäs, hvor den offentlige vej ender. Vi fortsatte, vi skulle se, hvor og hvordan vejen endte. Det blev med en stejl nedkørsel til bredden af søen Överst-Juktan. Også her kunne vi se den forhøjede vandstand, da broerne ud til bådene lå under vand. Vi kunne også se Viktoriakyrkan på et næs i det fjerne.

Vi returnerede, fandt en p-plads og stien ud til kirken. Den er bygget i begyndelsen  af 1930’erne på grund af en same, der havde set en kirke på dette sted i en drøm. På dette tidspunkt var der ingen veje i området, så alt materiale skulle sejles hertil. Kirken er opkaldt efter den daværende dronning Viktoria og bliver i dag kun benyttet tre gange om året. Vi kørte tilbage langs elven, som vi ofte kunne se fra vejen enten som stille og rolig eller som rivende, brusende strømfald. En flot tur.  

Vi fandt et sted at holde for natten ved noget, der kaldes Kajen. Her har der indtil 1940’erne, hvor vejen blev anlagt, været udskibningssted. Resterne af husene til gods, personale og overnattende passagerer kan stadig ses inde mellem træerne. Her var et vældigt fugleliv bl.a. flere lappedykkere med unger på ryggen.

Vejret i dag har været solrigt, og efter udsigterne på dagens aviser lover meteorologerne, at nu kommer sommeren. 

DAG 15 - 9/7

Stadig gråvejr, men tørt. Vi forlod pladsen, kørte ud til vejen og videre vestpå mod E12 også kaldet Blå Vägen. I Umnasjön drejede vi fra og kørte til Dikanäs. Her provianterede vi og fortsatte så mod den norske grænse. Igen en flot tur, især er der utroligt mange, fornemme vandfald alle vegne.

Kort efter grænsen passerede vi en rasteplads, hvor vi tidligere har siddet nede på stranden. Det lod sig ikke gøre i år. Stenene, vi tidligere havde siddet på, lå nu langt ude i søen og langt under vandoverfladen, til gengæld var der rigtig godt gang i vandfaldet lige på den anden side af vejen. 

Vi nåede Hattfjelldal, fortsatte nordpå ad E6 og stoppede i Laksfjord, for at se det imponerende vandfald dèr. Kæmpemæssigt og .....

......enormt bredt.

Vi fortsatte videre nordpå ad E6 mod næste vandfald og drejede af mod Forsjord. Der var ikke skiltet med noget vandfald, og vi troede flere gange, at vi var helt på vildspor, men en snak med en lokal beboer gjorde, at vi fortsatte ad noget, som mest af alt lignede en meget privat vej meget tæt på en gård. Vejen endte efter et stort, forladt hus i en højtbeliggende offentlig rasteplads, som vi blev enige om skulle være vores overnatningssted. Endnu engang en forbløffende udsigt!

Vi gik ned til vandfaldet, spændende sted, klipperne langs elven er meget lagdelte og ligger meget på skrå, hvilket gør fremkommeligheden noget vanskelig. Men et flot vandfald.

Og så skal det lige med, at vi fandt solen i Norge, det har været rigtig flot vejr i dag.

Til side 2 - DAG 16 - DAG 35

Copyright © 2011 HUMLEDAL. All rights reserved