Ved hjælp fra Ann Vibeke Knudsen og Niels-Holger Larsen, der står bag www.bornholmerneshistorie.dk, er det lykkedes at finde frem til en masse ny viden og fakta omkring Risemøllens lange historie. Specielt om møller kan du bruge dette link: http://www.bornholmerneshistorie.dk/moslashller.html

Så vidt vi ved nu, så er den første mølle på stedet opført omkring 1847. Et indtil videre ubekræftet rygte om en tidligere stubmølle på stedet har ikke kunnet verificeres. Men til gengæld har der i nærheden ved Tejn å været en vandmølle..

Som sagt er de første fakta, at Ole Koefoed i 1847 opførte en mølle på stedet. Den var forsynet med mel- og grynkværn. Ole Kofoed havde også en vandmølle i Tejn å ca 1 km fra Risemøllen. Vandmøllen havde stampeværk.

Et stampeværk var ikke særligt almindeligt på dette tidspunkt. Et sådant værk blev anvendt til stampning af bl.a. tøj og læder samt til knusning af dyreknogler, der blev anvendt dels til gødning og dels til dyrefoder.

I 1850 bliver vandmøllen nedlagt, og til gengæld bliver der etableret stampeværk på Risemøllen.

I 1852 brænder møllen, der dog bliver genopført i 1853.

I 1867 er møllen blevet solgt til Hans Peter Jensen, der samme år opfører en ny mølle af hollandsk type. Ved samme lejlighed køber den nye ejer også jorden, som møllen ligger på.

I de næste år skifter møllen ejer flere gange. I 1872 er ejeren Peter Nielsen Westh, i 1873 hedder ejeren Georg Peter Dam, og i 1880 er ejeren Jørgen Andersen Olsen..

I 1898 brænder både mølle og møllerhuset. Ifølge en notits i Bornholms Tidende den 16. marts 1898 brændte møllen og beboelsen natten mellem den 15. og 16. marts mellem kl 12 og 1. Branden var formentlig påsat. Indboet og alle kreaturerne blev reddet på nær en hund. Der var mødt sprøjter fra både Olsker, Klemensker og Allinge. Brandforsikringen var på 1000 kr heraf var de 700 til indboet.

Mølle og og øvrige bygninger bliver straks genopført. Den nye mølle bliver beklædt med træspån og det samme gælder taget på det nye møllerhus.

I 1900 overtager Peter Ipsen møllen, som han beholder til år 1906, hvor han sælger møllen til Jacob Josefsen.

Jacob Josefsen starter med af udvide og forny bageriet, hvor der bl.a. bliver bagt groft brød.
I 1917 udvides møllen med nyt valse- og sigteværk, og i 1918 bliver der til supplement af vindkraften installeret en 20 HK Slagelse-motor.

Salget fra bageriet sker dels fra en butik på møllen og dels fra 4 brødvogne, der kører rundt i området.

Jacob Josefsen, der var født i 1881, fortsætter som møller og bager, indtil han i 1946 sælger møllen til Arne Nielsen.

Samme år (1946) brænder maskinhus og bageri trods ihærdig indsats fra mange brandmænd. Det lykkes at redde møllen fra branden, men i 1948 bliver møllen revet ned. Maskiner mv. fra møllen bliver solgt til Humledal Købmandsforretning, der så i nogle år driver mølleri og maler mel til folk i lokalområdet.
Der bliver opført helt nye staldbygninger mv istedet for de nu delvis nedbrændte bygninger.
Til Risemøllen var der på daværende tidspunkt et jordtilliggende på 25 tdr land, og man fortsatte med landbrugsdrift frem til 1973, hvor jorden blev solgt fra til nabogården.

I 1973 køber vi så ejendommen nu blot med ca 1ha jordtilligende, og da vi i midten af 70'erne får taget renoveret, finder vi helt inde ved spærene under det eksisterende tag de gamle træspåner, der blev lagt på taget i 1898. Iøvrigt er det eneste, der er tilbage efter møllen dels nogle store sten, der har dannet fundament for møllen samt noget brolægning fra gulvet i møllen.

På det nedenstående gamle kort fra 1883-1887 kan man se, hvilken vej indbyggerne fra fiskerlejet Tejn  anvendte, når de til fods skulle op til møllen og købe brød. Vejen passerer bl.a. et vadested over Tejn å. Vadestedet /overgangen over åen findes stadig.

Kort ca 1885 med angivelse af vejen til fods fra Tejn til Risemølles bageri
 

Risemølle 1990