Beliggende ved vej 24 en halv snes km NV for Hässleholm.

Dette sted har vi besøgt tidligere (se Seværdigt under Skåne).
Men der var nogle områder, som vi sprang over sidste gang og et par steder, vi gerne ville gense.

Så denne gang gjaldt det en tur forbi et stort dødisområde i den nordlige ende af området. Det er spændende at forestille sig, at de kæmpestore stenblokke, der ligger her, ikke har fllyttet sig siden området engang befandt sig nede omrkring ækvator for millioner af år siden. Isen, der dækkede området her for en 6-8000 år siden, lå stille og smeltede på stedet i modsætning til andre steder, hvor gletcherne har flyttet rundt med stenene (vandreblokke).
Et andet område vi skulle se var Vedema Hall. Et 130 m højt "bjerg" med en stejl skråning med frostspængte klipper på skråningen ned mod Rökeån. Ifølge sagnet bor trolden her, selv om ingen har set ham i mange år, så hører man især om vinteren hvordan han flår i klipperne og nedenfor skrænten ligger der jo masser af løse sten - så han må jo være der...
Vi skulle også kigge nærmere på selve Rökeån. Den slynger og bugter sig gennem områdets sandaflejringer og danner hele tiden nye løb. De gamle løb afsnøres efterhånden og danner små pølseformede søer parallelt med åløbet.
Det blev så samtidig et gensyn med den dejlige natur langs med åløbet. 

 På vej

Sten i dødisområdet

Søidyl

Op mod Vedema Hall

Idyl ved Rökeån

Flere forløb i Rökeån

 Beliggende en små 20 km N for Ystad.

Området, der ligger mellem Sövdesjön og Snogeholmsjön, er ganske stort med rigtig mange både korte og lange fint markerede vandrestier.
Det er et ret kuperet område bestående af moræneaflejringer, hvorfor der også er mange fine små søer i området ud over de to store.
Her findes mange forskellige naturtyper fra nåleskov over løvskov til store åbne områder, hvoraf nogle har hedeagtig karakter. Jordbunden er mange steder sand, hvilket sætter sit præg på floraen.
Vi har været her før, men kan da stadig finde nye steder i området.
Den meget varierede natur gør området til et eldorado for dyrelivet. I området kan samtlige hjortedyr træffes fra elgen til dådyret. Fuglelivet er også rigt på både rovfugle, svømmefugle og sangfugle. I den seneste tid er vildsvinet også kommet til. Vi så dem ikke men sporene efter dem er ikke til at tage fejl af. Utroligt hvilke kræfter de må have i trynerne.
Da mange ormåder er taget ud af den almindelige skovdrift, er der også gode levesteder for mosser, laver og insekter, der ynder den urørte skovtype. 

Åbent landskab

Sövdesjön

Nåleskov

Stort bøgetræ

Lille sø med gæs

Hedeområde

Hejre på fisketur

Birkeskov

 Beliggende på Hallandsåsen NØ for Ängelholm. Fra E6 drejes østpå fra Hjärnarp.

Dette område, som i dag i stor udstrækning er skovdækket bortset fra moseområdet, var engang dyrket land. Flere steder i skoven ses stadig rester efter de små gårde, der engang lå her. Stengærderne, der engang hegnede de dyrkede marker, og små og store stenbunker rundt om mellem træerne fortæller historien om det trælsomme liv på de stenede og magre jorder, der engang udfoldede sig her. Der er fundet spor af beboelse helt tilbage til broncealderen, men de hustomter vi ser i dag er blot forladt for ca 100 år siden. I skoven kan dog stadig ses spor efter oldtidsmarker.
Naturen i området er meget varieret. Moseområdet - en næringsfattig højmose, hvor der er spor efter tørvegravning - får kun vand tilført fra nedbør. Mosen afvandes af en ganske spektakulær å - Århultsbäcken - der har eroderet sig ned i en ganske dyb ådal, hvor bunden nu er dækket af klippeblokke. Her findes også ruinen af en skvatmølle. Ved åen er bevoksningen blandet løvskov med en rig skovbundsflora i det ret fugtige og næringsrige miljø.
Længere nede af åløbet er det en gammel nu urørt bøgeskov, der dominerer skrænterne.
I den østlige og midterste af området er der gammel nåleskov. For både nåle- og bøgeskoven er det karakteristisk, at der er en meget sparsom flora i skovbunden.
I området findes også to kildevæld, hvor vi benyttede os af det ene af dem.
Et fint markeret stisystem fører den besøgende rundt i hele området. 

 Djurholmamossen

Spor efter tørvegravning

Århultsbäcken

Århultsbäcken

Århultsbäcken - rester efter mølle

Bøgeskoven

Rester af gården Västra Århult beboet fra 1809 til 1889

Vandhentning ved en af kilderne

 Stedet finder man ved søen Immelm. Fra Nyteboda by er der skiltet til reservatet.

Nytebodaskogen er en gammel blandet fyr- og granskov med træer der er 300 år gamle og op til 35 m høje - de er virkelig imponerende.
Skoven har været hårdt ramt af de seneste orkaners hærgen, men der er ryddet, så man kan komme rundt ad de markerede stier og se resultaterne af, hvad en orkan kan udrette.
Området rummer også et par idylliske søer og en dejlig tilgroningsmose - Lommagylet - med de for sådanne områder karakteristiske planter og fugle.

Örnanäs fandt vi ved at vi så skiltet ved vejen. Stedet ligger ikke så langt fra Nytebodaskogen.
Örnanäs er Skånes første kulturreservat og er ganske nyetableret.
Det består af 2 gamle gårde - Östra og Västra Örnanäs - med de bygninger som nu engang hører til.
Örnanäs historie kan føres tilbage til middelalderen, hvor gården lå ved søen Gårdsjön. I begyndelsen af 1800-tallet delte to brødre gården mellem sig. Den oprindelige gård fik navnet Västra Örnanäs og af den er der ikke meget tilbage. En halv kilometer længere østpå byggede den anden bror så Östra Örnanäs, og da vi var der, var stuehuset under gennemgribende restaurering. Det bliver spændende at se, når man engang er færdig med arbejdet.
Markerne og skovene omkring gårdene bliver i dag drevet efter gamle principper, for at bevare kulturpræget.

 Parti fra skoven

En af de gamle kæmper - den forreste altså !

Lommagylet

Udsigt over en af søerne

Stuehuset Östra Örnanäs

Stuehuset indvendig under restaurering

 Beliggende mellem Ystad og Tomelilla. Fra vej 19 lige før byen Benestad drejes mod Övraby. Reservatet liggger en lille kilometer fra vej 19.

Örupsskogen blev i sin tid fredet, fordi det var Sveriges eneste rene elmeskov. Men ligesom i Danmark er også elmetræerne i Sverige angrebet af elmesyge, så de fleste af de hundredårige mægtige elmetræer er i dag døde og ligger i skovbunden og er nu hjemsted for en masse træboende insekter samt laver og mosser.
Men en ny og spændende og mere blandet skov er godt på vej og heldigvis også en masse nye elmetræer.

Sydøst for skoven ligger Örupskär, et stort eng- og moseområde med en meget rig flora bl.a. er der fundet 12 forskellige orkidéarter i området.
Følger man den markerede sti fra p-pladsen, kommer man ganske automatisk rundt i hele området.

 Parti fra skoven

Udsigt over engen

 Beliggende N for Hallaröd.

Et skovbevokset område, hvor en stor del i dag ligger som såkaldt naturskov, altså skov der får lov til at passe sig selv og som oftest derved bliver meget mere spændende og interessant end en produktionsskov.
I forhold til den p-plads vi var stoppet ved, skulle vi helt over til områdets modsatte side for at finde det specielle ved dette område nemlig resterne af en vulkankegle. Vulkanen var aktiv for mellem 200 og 80 mill. år siden.
På grund af skoven er det i dag vanskeligt at få et tydeligt billede af denne kegle, men vi konstaterede i det mindste at turen op af "bjerget" var ganske stejl. Klippen, der både her og andre steder i området træder frem i dagslyset, er basalt. Flere steder er disse frembrud ganske imponerende.
På turen kommer man til en lidt uanselig og lidt malplaceret sten af mørk granit. Ved siden af stenen står et skilt med teksten Karrastenen. Hvis man vil følge traditionen, skal man nu tage godt fat om stenen og forsøge at løfte den. Hvis man kan, er man uden tvivl en rigtig karl. Stenen blev i sin glansperiode anvendt som styrkeprøve af gæsterne på Allarpsbjärs Dansbana. Efter indtagelse af diverse sprituøse drikke gik man til stenen, for at finde ud af hvem som var en rigtig karl.

Toppen af vulkanen

Karrastenen

 Beliggende lige vest for Benestad på vej 19 mellem Ystad og Tomelilla.

Et meget spændende naturreservat med en særegen flora. På de sydvestvendte skråninger trænger meget kalkholdigt grundvand frem og løber i ofte dybt nedskårne slugter ned til Fyleån nede i dalbunden. Når det kalkholdige vand kommer i kontakt med ilten i luften dannes kalktuf. Laget af kalktuf er i årtusindernes løb blevet flere meter tykt og har været anvendt dels til kalkbrænding dels som byggesten helt op i det 19. århundrede. I kalktuffen har man fundet fossiler af bl.a. fjeldbirk, urokse og kongeørn som altså har levet her efter istidens ophør.
Den kalkrige jordbund og de varme sydvestvendte skråninger danner en helt speciel biotop kaldet steppeagtig tøreng. Her finder vi kalkelskende planter i massevis bl.a. orkideer og soløje, som ellers kun kendes fra Öland og Gotland. I alt er der registreret over 400 plantearter i det forholdsvis lille reservat.
Et rigtig, rigtig spændende sted.

Udsigt over Benestad Backar

Sydvestskråning

Slugt

Melet kodriver

 Beliggende ikke langt fra E22. Sving sydpå mod Löberöd ved Bolsberga.

Rövarekulan er en dyb kløft i Braån med lodrette skiferskrænter ned mod åløbet.
Et spændende sted med en fin markeret sti, der fører én rundt i området. Udtur langs med åen, over åen og tilbage oppe på skrænten gennem en gammel bøgeskov med glimtvise kig ned til åen langt nede.
På tilbageturen kommer man over en stor, smuk gammel stenbro, som engang var landevejsbro inden vejen blev lagt om.
Ifølge sagnet var Rövarekulan tilholdssted for snaphanerne.

 Skiferklint ved Rövarekulan

Mere skifer

Braån

Den gamle vejbro

Beliggende ved Bjärnum (vej 117) ca 15 km N for Hässleholm.

Möllerödsjöområdet byder på mange oplevelser.
Et fint stisystem fører den besøgende rundt i området.
Sjöstigen går rundt om selve søen med fugtig blandet løvskov og den flora, der nu engang findes ved en sø.
Bokstigen fører gennem en ret kuperet gammel bøgeskov, som jo er helt speciel at opleve i nyudsprungen tilstand.
Kulturstigen tager den besøgende med på en tur til ældre tider, hvor små jordbrugere fristede en kummelig tilværelse på små jordlodder i dette område.
Vi kommer forbi flere ruiner efter de nu forlængst forsvundne huse bl.a. Danska Hemmanet, der hedder sådan, fordi der på et tidspunkt har boet en dansker på gården.
Stien går gennem en imponerende flot fägata, der skulle forhindre kvæget, der græssede i udmarken, i at forgribe sig på de møjsommeligt dyrkede små jordlodder.
Overalt - også hvor der nu gror skov - ser vi de såkaldte ödlingsröser, store bunker af sten møjsommeligt samlet sammen for at kunne dyrke jorden.
Indtægterne har været små og blev ofte suppleret med forskellige bierhverv. Her i området var stenhugning en mulighed, man benyttede sig af. Også dette ses flere eksempler på langs Kulturstigen.
De tre ture i området kan kombineres på forskellig vis.

Möllerödsjö

Sporene efter Danska Hemmanet

Fägatan

Spor efter stenbrydning

 Beliggende ca 5 km SV for Ljunbyhed.

Dette område er også et af dem vi vender tilbage til, når lejlighed gives.
Her er alt hvad hjertet kan begære af naturtyper, søer og moser, mørke nåleskove og lyse løvskove, enge, vandløb og vådområder, dybe kløfter og høje "bjerge". Et regulært stykke vildmark midt i Skåne.
I år har vi benyttet lejligheden til at stifte bekendtskab med Tranerödsmossen, et herligt sted, som næsten lige så godt kunne have ligget langt oppe i den nordlige del af Sverige. Masser af blomster her i slutningen af maj måned.
Tranerödsmossen er en af ganske få uberørte højmoser i Skåne.
Det blev også til et par gensyn med dels Skorstensdalen med de markante klippepartier og med Vargadalen med Höje Hall og Snuvestuan.
Ligeledes stiftede vi bekendtskab med en af de mange såkaldte hagmarker, som også indgår i området. En hagmark er et indhegnet stykke, ofte indhegnet med stengærder hvor stenene stammer fra rydningen af området. Disse områder afgræsses for at holde vegetationen nede. Her optræder ofte også en spændende flora. Den vi besøgte var Grindhus fälad, som ligger lige overfor Tranerödsmossen. Vi var her på udturen og igen på hjemturen, for at få nogle bestemte blomster at se i fuldt flor, hvilket også lykkedes.
Et andet nyt og spændende område var Högeljung. Det er et højlyngsområde, som desværre er ved at blive lovligt meget tilgroet.

Klåverödområdet grænser forøvrigt op til Söderåsens nationalpark.

Tranerödsmossen

Soldug i Tranerödsmossen

Tranerödsmossen

Tranerödsmossen

Skorstensdalen

Skorstensdalen

Snuvestuan i Vargadalen

Vargadalen

Vargadalen

Hagmark med fägata og naturplejer

Grindhus Fälad

Grindhus Fälad

Grindhus Fälad - Guldblomme (Arnica montana)

Grindhus Fälad - Guldblomme (Arnica montana)

Indsamlede sten fra hagmarken

Högeljung

Högeljung

Högeljung

Högeljung

Högeljung

 Disse to områder er beliggende ca 15 km S for Klippan.

Smedjebacken er et ganske lille skovdækket område med blot en enkelt sti på 1,5 km, der bl.a. fører op over områdets højeste punkt.
På toppen står stadig nogle 200 år gamle bøgetræer som, da Skåne ikke var nær så skovbevokset som i dag, tjente som sømærker for sejladsen på Øresund.

Finnstorp-omårdet er heller ikke særlig stort, men dog med flere muligheder for traveture i mange forskellige naturtyper. Her er både nåleskov og blandede løvskove. I området er der også to søer, Fiskedammen og Fågeldammen. Ved den sidste findes der et fugletårn.
Overfor Fiskedammen ligger Tostastenen, en stor vandreblok, som indtil fornylig har ligget gemt i en granskov. Nu er den atter blotlagt, som den var i "gamle dage", hvor den var et yndet udflugtsmål.
Jordbunden i de mere åbne områder i den nordlige del er kalkholdig, hvilket giver en fin flora, hvor flere orkideer kan findes.

 Udsigt over Fågeldammen

Tostastenen

Bäckhalladalen kan man komme til fra to steder. Dels en parkering på vej 9 nord for Simrishamn ved Vårhallarna.Herfra kan man så gå op til Bächalladalen.
En anden mulighed er også på vej 9 men syd for Simrishamn, hvor man drejer af mod Gladsax. Lige i udkanten af Gröstorp er der afvisning til Bäckhalladalen. Vejen her er ganske smal, men ender i en stor p-plads.

Dette naturreservat er relativt ukendt til trods for sin beliggenhed nogle få kilometer fra Simrishamn.
Det er lidt synd, for det er noget af en naturperle.
Området kendetegnes af flere sprækkedale hvor den kambriske sandsten bryder igennem, her er bakker og flere småsøer. Selve dalen er skovdækket. Den vestlige del af området har været brugt til affgræsning i hundreder af år, hvilket præger landskabet, hvor klipperne bryder igennem flere steder. Spredt bevoksning med lyng og ener samt her om foråret massevis af forårsblomstrende planter. 

Järavallen er beliggende en lille halv snes km syd for Landskrona. Området deles i to af E6 men er forbundet med en gangbro.

Der er ganske stor forskel på de to dele. Området mellem Øresund og motorvejen er i overvejende grad bevokset med skov. Her kan man vandre blandt over 100 år gamle fyrretræer plantet i slutningen af 1800-tallet for at forhindre sandflugt. I områdets yderkant kan man se en ganske høj vold. Det er Littorina-volden, den gamle strandvold fra det havområde - Littorinahavet - der dækkede området for ca 7000 år siden.
Flere steder i skoven kan man også se volde, men disse er menneskeskabte. I dette stenløse område skulle man jo også have hegnet de dyrkede marker ind for at beskytte dem mod dyrene. Dette problem løste man ved at bygge volde af tang. I dag er voldene grønne og græsbevoksede. De ældste volde stammer helt tilbage fra 1600-tallet, hvor området var skovløst og blev anvendt til landbrugsformål.

Området nord for motorvejen består af store græssletter med spredte trægrupper samt en stor mose - Hofterups mosse - med en ganske aparte bevoksning. På græssletterne oplevede vi forårets pragtfulde, storslåede og mangfoldige blomsterpragt.
Desuden er der i områdets nordlige del lavet tre store søer, Badsjön, Fågelsjön og så en forholdsvis ny unavngiven sø som nabo til Badsjön. Her har man formået at lave et rigtigt spændende naturområde.

Udsigt over en del af Fågelsjön

Græsslette

Nogle af de gamle fyrretræer

Udsigt over en del af Badsjön

Littorinavolden

Gammel tangvold

 Dette område er beliggende omrking byen Brösarp (vej 9 og 19).

Dette område har vi brugt en del dage på, da det indeholder virkelig mange steder, der er værd at besøge. Her er både natur af mange forskellige slags og kulturminder fra oldtid til nutid.

Følgende steder er besøgt ved denne lejlighed:

1. Verkeråns udmunding og Vitamöllafältet.
Et par fine steder. Ved Verkeråns udmunding i Østersøen er der en fin sandstrand og på de grønne klitter i området masser af bl.a. sandnelliker. Og så er der kun kort afstand til Vitamöllefältet med de herlige bakker med et fantastisk flor af forårsblomster, der nærmest dækkede bakkerne med deres mange farver.
Området benævnes som sandsteppe, hvor man kan finde mange spændende og sjældne planter som f.eks. den der på svensk hedder sandlilja men på dansk har det noget mere prosaiske navn edderkoppeurt.

2. Havängsdösen - en stor runddysse fra yngre stenalder, som blev afdækket af en storm i 1843, hvor det sand, der havde dækket dyssen blæste væk. Flot beliggende på klinten ud mod havet.

3. Skogvaktarhuset eller Lindgrens länge er en tidligere skovløberbolig. Nu restaureret og indrettet som museum, der beskriver områdets udvikling kulturhistorisk og naturmæssigt.

4. Ravlundafältet - et gevaldigt stort område (1465 ha) som militæret har lagt beslag på til øvelsesterræn. Besøgende har dog adgang til området, når militæret ikke lige selv skal bruge det.
Også her findes den spændende sandsteppeflora og nogle spektakulære kløfter i brinken ned mod den smalle stenende strand og havet. Området kan også bruges af paraglidere, hvilket vi oplevede ved et af vores besøg på stedet.

5. Brösarps norra backar.
Her er virkelig god mulighed for nogle gode traveture på disse dejlige store bløde bakker. Bakkerne blev i 20'erne og 50'erne tilplantet med nåleskov. Nu er store dele af området ført tilbage til sin oprindelige tilstand med lyng og ener som dominerende planter.
Områdets naturpleje er for øvrigt i stor udstrækning overladt til vældige store flokke af heste.

6. Brösarps södra backar er vel mest kendt for deres store bestand af kodriver, der om foråret farver bakkerne gule. Men her er da også mange andre blomstrende planter, der giver deres besyv med og sætter farver på de ellers grønne bakker.

7. Vantalängan, som indtil århundredskiftet var bolig for en mand fra Vantaröd, hvorfor han blev kaldt for Vantan.
I dag tjener huset som rast- og overnatningshytte for vandrere. Der er en stor sovebriks, som rummer en snes personer og et stort rum med bord og bænke samt stort åbent ildsted.

8. Agusastugan er et lille bindingsværkshus, hvor alt, både indretning med stampet lergulv, møbler og husgeråd, er som i begyndelsen af 1800-tallet. Den sidste beboer var Anna Mårtensson, som døde i 1944 og også brugte ildstedet i den åbne skorsten, bilægerovnen og det gamle husgeråd.

9. Äskebjär er en høj sandbakke, hvor sydskråningen er i terrasser fremkommet ved erosion. Også her findes den specielle sandsteppeflora med bla.a. sandlilja (edderkoppeurt).
På toppen af bakken ligger en gravrøse fra broncealderen og herfra er der en fantastisk udsigt.

10. Drakemöllans naturreservat er et kuperet hedelandskab, hvor der har været drevet en helt speciel form for jordbrug på grund af den magre jord. Man brugte "vandrende marker", d.v.s. kort dyrkningsperiode og så en lang årrække, hvor jorden lå brak og blev anvnedt til afgræsning. dette præger området og floraen den dag i dag.

Verkeråns udmunding

Verkerån - udsigt mod Vitamöllafältet

Verkerån - anlæg til fiskefangst

Ved Vitamöllafältet

Vitamöllafältet

Vitamöllafältet

Vitamöllafältet

Sandnelliker

Havängsdösen

Havängsdösen

Skogvaktarhuset

Skogvaktarhuset

Ravlundafältet

Ravlundafältet

Ravlundafältet

Kystskrænt ved Ravlundafältet med paraglidere

Ravlundafältet

Ravlundafältet - sandlilja eller edderkoppeurt

Brösarps Norra Backar

Brösarps Norra Backar

Brösarps Norra Backar

Brösarps Norra Backar

Brösarps Norra Backar

Brösarps Norra Backar stadig skovklædt

Brösarps Södra Backar

Brösarps Södra Backar

Agusastugan

Agusastugan

Äskebjär

Äskebjär - gravrøsen

Äskebjär

Äskebjär

Äskebjär sydskråningen

Äskebjär - sandlilja eller edderkoppeurt

Drakemöllan med græssende heste

Drakemöllan

Vantalängan

Fjällmossen ligger på Linderödsåsen ca 5 km SV for Huaröd på vejen mod Svensköb.

Her findes et fuglebeskyttelsesområde, hvor der er adgangsbegrænsning i foråret, men uden for reservatet ligger der en ganske dejlig natur, hvortil der er fri adgang hele året.
Dagen før vi var her, havde man ifølge notesbogen i fugletårnet set spillende urhøns i mosen. Vi så blot en enkelt trane. Til gengæld både så og hørte vi masser af sangfugle på vejen frem og tilbage.

 Rallatedalen løber mellem Degeberga og Hörröd.

Vi havde en forventning om, at det var et sted, hvor man kunne gå langs åen i bunden af dalen. Det sted vi fandt frem til via Rallatevägen førte os godt nok ned i dalen til en lille p-plads. Her var der kun mulighed for at vandre lidt frem og tilbage.
Det var da et dejligt sted og der var masser af blomster, men altså ikke lige det vi havde haft en forventning om. 

 På Liarumdalens sydskråning findes to enge, som en mand ved navn Blank ved stort arbejde og megen omsorg passede for at bevare de mange forskellige engblomster. Først efter Skt. Hans fik hans køer lov til at komme ind i området og græsse.
Dette arbejde kan vi så glæde os over i dag, hvor områdets pleje er overtaget af en lokal forening.
WWF har forøvrigt erklæret området som bevaringsværdigt, hvilket vi da godt kan forstå og tilslutte os. 

 Beliggende N for Höör ved Dagstorpsjön.

Atter et område - ikke ret stort - men med mange forskellige naturtyper.
Fra p-pladsen fører stien gennem en gammel løvskov ned til og langs med Dagstorpsjön. Her findes en nærmest sumpagtig skov med masser af skovbundsflora.
Stien fører videre over nogle hagmarker (græsningsområder) og frem til en gammel granskov. Så passerer man et vådområde, inden turen slutter med at gå op over et højdedrag, hvor grundfjeldet bryder igennem. Her står nogle enkeltstående høje, flotte graner, birke og ener, og kort efter er man så tilbage ved udgangspunktet. 

Dagstorpsjön med badende køer

 Højdedraget

 Beliggende nord for Smedstorp (vej 11) mellem Tomelilla og Simrishamn.

Dette reservat består egentlig af tre enkelte dele, hvoraf de to største er forsynet med markerede stisystemer og infotavler.
Det midterste af områderne (nord for Smedstorp - vejen mod S:t Olof) er karakteriseret af nogle vældige skovbevoksede åse. Skoven er løvskov med dominans af bøg og avnbøg. Desværre var vi for sent på den til at se anemonerne, men skovbunden var i store dele af området dækket af tykke måtter af anemoneplanter, så her må have været ganske fantastisk, da de blomstrede. I øvrigt er det en åben og lys skov og derfor med masser af planter i skovbunden. Vi stødte på et enkelt eksemplar af den den varietet af bøg, som vi ellers kun kender fra Trollskogen i Skrylle-området.

Den vestligste del af reservatet kommer man til ved fra ved 11 af dreje af mod Mariatorp. Så kommer man efter nogle km til en lille p-plads, hvorfra de markerede stier udgår.
Naturen i dette område er meget mere varieret, men ikke så karakterfuld og nok knap så spændende som i det midterste område, men her er da både skov, åbne områder og vådområder, så der er da rig mulighed for nogle spændende ture rundt i området i den varierede natur.

 Parti fra midterområdet

Blomsterdækket skovbund

Troldbøg

En af åsene

Skovparti fra vestområdet

Skovbund med dødt træ

Åbent område

Vådområde